Annonce
KLUMME

De unge burde gå i skole istedet for at demonstrere for klimaet

Det har været voldsomt beskæmmende for hele den meget alvorlige klimadebat at følge med i Greta Thunbergs noget karikerede og håndholdte aktion for at frelse vores klode. At bruge et handikappet barn som eksponent for noget så alvorligt, og samtidig lade hende give verdenssamfundet skylden for, at hun ikke har haft nogen barndom… det burde hendes forældre jo nok tage ansvaret for, men de har sikkert haft travlt med at instruere deres datter og skrive hendes korte vredesudbrud. Hvis vi så lige ser helt bort fra Greta, som jo på mange måder fjerner fokus, destruerer debatten, og i øvrigt ikke forholder sig til noget som helst substantielt, så er det beskæmmende at se mange millioner unge mennesker gå i protest over verdens CO2 udslip samtidig med, at de deler hele deres liv på de sociale medier. Jeg tror, at de fleste overser, at driften af det globale internet udleder cirka halvanden gang så meget CO2 som samtlige fly i hele verden tilsammen. Det betyder, at når man møder en ”ny-veganer” som i klimakampens navn, stolt meddeler alle i sit sociale netværk, at nu er den røde bøf erstattet med en rødbedebøf - samme farve men langt mere politisk korrekt - så uploader de straks 10 billeder af en rødbedebøf på Facebook, Instagram og Snappen og vupti, så har de straks udledt langt mere CO2, end de har sparet ved at droppe koen, idet de nu har lagt yderligere 10 Mb data ud på nettet, som så opbevares i store datacentre, som hver især udleder utrolige mængder CO2. Hvis Greta og hendes skolevenner virkelig vil gøre noget seriøst for miljøet, så gå straks tilbage til klasselokalet, og tag den uddannelse (gerne en teknologisk/STEM uddannelse) som er helt afgørende for den grønne omstilling, som vi alle bør tage meget alvorligt. Det er jo ikke via strejker, at vi opfinder nye grønne teknologier. Og det er ikke ved at råbe højt, at vi får industrien til at omstille sig eller energisektoren til at reducere udslippet. Det er kun via intelligente, rentable og åbenlyst tilgængelige teknologier, at vi kan sikre en hurtig, effektiv og økonomisk forsvarlig reduktion af CO2 belastning, hvor vi jo i Danmark gerne vil gå forrest og sigte efter 70 procent reduktion i 2030 i forhold til belastningen i 1990. Hos Dansk Industri tager vi situationen meget alvorlig og har netop lanceret vores egen 2030-plan, som vel at bemærke er fuldt finansieret frem i mod 2030 og som i øvrigt: - Vil løfte velstanden med 110 mia. kroner i 2030. - Vil skabe 120.000 flere jobs i den private sektor i 2030. - Vil reducere CO2 udslippet i Danmark med mindst 65 procent i 2030. Det drejer sig ganske enkelt om massive investeringer i forskning og udvikling, så vi kan skabe de nye og nødvendige teknologiske løsninger som ingen af os endnu kender, som for eksempel en løsning på opbevaring af overskudsstrøm fra vind og sol. Danmark er på mange områder en førende nation, og hvis vi bare isoleret ser på vindindustrien, så er det et enestående eksempel på, at hvis vi som nation tør gå forrest, sætte ambitiøse mål og så have et godt støtteapparat, som via forskning, udvikling og økonomiske støtteprogrammer, er klar til at innovere, så har vi på alle måder muligheden for fortsat at være den nation i verden alle andre forsøger at kopiere. Det giver samtidig vores mange tusinde produktionsvirksomheder store muligheder for succes på eksportmarkederne, som i takt med at de enkelte lande skal have indfriet deres klimamål, efterhånden bliver nødt til at investere i danske løsninger - simpelthen fordi vi har de bedste, mest effektive og økonomisk rentable løsninger. Så Greta Thunberg, tag du nu bare roligt og ubekymret tilbage i skolen, sammen med dine jævnaldrende teenagere og tag så den uddannelse, som både du og verdenssamfundet har så hårdt brug for - så sikrer vi din fremtid imens.

Annonce
Erhverv

Race Club er direktørernes eksklusive erhvervsklub

SØNDERSØ: Det er dyrt at være racerkører. Grejet er noget mere kostbart end et par støvler og benskinner, og hvis man ikke kommer ud af en rig familie, kan det være op ad bakke, når levevejen skal foregå på fire hjul. Derfor var gode råd dyre, da racerkøreren Nicolaj Møller Madsen skulle skifte gokarten ud med en rigtig bil. - Hvis man gerne vil køre Formel 1, kan man se om farmand har penge. Det var ikke realistisk for mig. Jeg er bare en knægt fra Nordfyn, så da jeg i 2013 kom hjem efter at have kørt professionelt i Indonesien, foreslog min far, at han kunne hjælpe med at samle penge ind. Det startede med et møde med vinhandleren i Særslev, og lidt efter lidt blev det til en erhvervsklub, hvor direktører og ejere fra forskellige virksomheder mødtes til god mad og vin. Sådan startede det, siger Nicolaj Møller Madsen. I dag har Race Club, som erhvervsklubben hedder, 262 medlemmer på landsplan. - I 2014-15 begyndte det er gå rimeligt stærkt. Vi havde folk med fra alt fra Bunker Holding og Universal Robots til en enmands-tømrervirksomhed. Det typiske medlem er en mand på over 35 år fra en veletableret virksomhed, der godt kan lide god mad og vin. Vi henvender os som regel ikke til en ung iværksætter, siger Nicolaj Møller Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Grøn bølge giver højvande i kassen

Sydjylland

Lasses lange weekend

Østjylland

Nye opkøb og et tryk på speederen skal sikre fremtiden for Stibo

AARHUS: - Det går sgu meget godt, lyder det knastørt fra direktøren for det hele, Carsten Christensen. Stibo-koncernen har med succes gennemført en stribe gennemgribende omstillinger over virksomhedens 225 år fra tryk af kirkeblade over telefonbøger til superavancerede databaseløsninger for store globale virksomheder. - Vi skal fortsætte med at udvikle og investere i fremtiden, påpeger den administrerende direktør og noterer: - Mit job er ganske klart. Jeg skal, når virksomheden runder 250 år, aflevere en endnu bedre virksomhed end den, vi har i dag. I den forbindelse er det uhyre vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at styrke vores position på markedet. Trykkeridelen af Stibo-koncernen, som i dag udgør lidt mere end halvdelen af den samlede forretning, har udviklet sig fra tryk og udgivelse af kirkeblade - og Århus Stiftstidende, som også kan fejre 225 år i 2019 - over telefonbøger herhjemme og i udlandet i storhedstiden, før internettet slog benene væk under dette marked, til et hypermoderne, kommercielt trykkeri med opgaver med magasiner, ugeblade og reklamer. - Nu forsøger vi at vokse forretningen ved at specialisere os som leverandør af såvel trykt som digitalt materiale til store kædekunder som eksempelvis Coop og Salling Group, fortæller Carsten Christensen.

Annonce
Annonce