Annonce
Sydjylland

Mohamad vil være dansker

Kronik

Kollektiv branding: Alle for én

Fyn

Succes bygger på erfaring og åbenhed

Annonce
Erhverv

Store krav til rekrutteringsfirmaer i dag

Med årene er kravene til rekrutteringsfirmaerne vokset, konkurrencen er styrket, og der er mange gange meget konkrete og kontante krav med hensyn til, hvilke evner der efterspørges hos kandidaterne. Ofte må en opdragsgiver dog gå på kompromis, og oftere end tidligere ses det, at man er indstillet på at hjælpe en kandidat i gang, såfremt potentialet er til stede, selvom der skulle mangle et ᾿fagligt hjørne᾿ i profilen. Den gamle konsulentregel om, at folk ansættes på deres faglige kvalifikationer, men fyres på deres personlige, er stadig gældende. Med denne efterhånden udbredte forståelse hos opdragsgiverne for denne regel ses der derfor til tider en imødekommenhed over for kandidater, der har gode personlige egenskaber og samtidig har viljen til at lære og til at tage fat. Der er i dag tale om en meget dynamisk branche, hvor mange af de gamle, kendte konsulentfirmaer inden for toplederrekruttering i dag er borte, mens nye er kommet til. Der er stadig en del, der forsøger at slå sig op som enkeltmandsfirmaer, og kommer man med et stort netværk og personkendskab til en bestemt branche, kan man godt overleve på den måde i nogle år – man behøver måske kun at løse to-tre-fire opgaver om året for at have en tilfredsstillende årsløn. Men skal et rekrutteringsfirma overleve på længere sigt og kunne levere den kvalitet, kunderne forventer, skal det op at have en kritisk masse, som ligger på mindst en håndfuld ansatte.

Boguddrag

Danmark kan gå forrest - eller blive sat af

"Jeg har været i Kina en del gange og bliver hver gang imponeret. De investerer massivt i udviklingen af it. De har også sat en helt ny standard for rumfart. Kinas præstation med at lande et rumfartøj på den modsatte side af månen, også kendt som Chang’e 4-missionen, betyder, at landet kan betragtes som verdens førende rumfartsnation. Det vidner om deres ambitioner. Ikke alt, hvad Kina udvikler, er dog lige etisk korrekt. Kinas er gået fra at være et kopiland til et innovationsland. Jeg vil advare mod at undervurdere den hastighed, som kinesisk industri bevæger sig frem med. Alle kender Silicon Valley, men kender du Zhongguancun? Her finder du selvsagt Google, men vigtigst af alt tusinder af startups. Hvis man tror, at Kina kun laver copycatting, tager man fejl. Forrige år besøgte jeg blandt andet direktøren for SINA. De ejer Weibo, et Twitter-lignende online-netværk, som har 56,5 procent af det kinesiske marked for blogging baseret på aktive brugere. De har over 100 millioner brugere, og jeg besøgte Feng Jun, der er CEO for AIGO, som fokuserer på forbrugerelektronik. Gigantiske virksomheder, begge to, ledet og drevet af unge kinesere. Mit indtryk er helt klart, at de er sultne efter succes, og de knokler for at udvikle features, som vi nu lader os inspirere af i Vesten. Kina har højt automatiserede fabrikker, kunstig intelligens, et højt ambitionsniveau og masser af innovation. Og årsagen skal findes i deres villighed til at investere og modet til at træffe hurtige beslutninger. Mindre snak, mere handling! Ifølge OECD er de kinesiske investeringer til forskning steget med en faktor 10 og udgør nu cirka 412 milliarder dollar. USA bruger relativt set stadig flere penge på forskning og udvikling – ca. 464 milliarder dollar. Men USA har kun øget budgettet med en tredjedel siden 2000. Hvad siger det om, hvem der bliver fremtidens vinder? Lige nu udfordrer accelererende teknologier inden for biotek, nanoteknologi og informationsteknologi det traditionelle billede af Kina som vores produktionshal. Der investeres enorme summer i fremragende forskning, ligesom der investeres i deres folkeskoler, hvor eleverne terper engelsk og naturvidenskab. Hvad gør vi? Undersøgelser viser, at på mellemtrinnet falder danske børn fra i faget dansk. De orker det ikke mere. Det keder dem. Hvorfor erstatter vi ikke en stor del af dansktimerne fra 6.-7. klasse med mere matematik, naturvidenskab og engelsk? Hvor gode er vi danskerne egentlig til engelsk? Det fremgår af en omfattende rapport, som Education First har udgivet. Den kortlægger, hvor gode indbyggerne i ikke-engelsksprogede lande er til engelsk. I alt 88 lande blev undersøgt i 2018, og Danmark indtog en flot femteplads. Sverige ligger dog på førstepladsen. Herefter følger Holland og Singapore, mens Norge indtager fjerdepladsen, lige foran Danmark. Men interviews med medarbejdere i danske virksomheder viser faktisk, at det i hvert fald ikke står så godt til med engelsk, som mange går og tror. Det har Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, konstateret. Vi kan tale engelsk, men vi undgår det helst. Forskning tyder på, at danske medarbejdere ofte foretrækker at drikke kaffe og samarbejde om projekter med andre, der forstår og taler dansk. Vi kan kun opfylde visionen om internationalisering og behovet for bedre engelskkundskaber til alle, hvis der på alle uddannelser findes flere sprogspecialister. Min familie bosatte sig i USA, blandt andet for at sikre, at børnene blev flydende i engelsk. Engelsk er jo det mest talte sprog i verden. Forstået på den måde, at det er det sprog, du kan kommunikere på i flest lande. I danske skoler bruger vi mest tid på dansk, helt præcist 2.160 timer, mens matematik er på andenpladsen med 1.350 timer gennem et folkeskoleliv. Engelsk er bare 630 timer. Fysik 210 timer. Et dansk barn har cirka 12.960 skoletimer, hvis børnehaveklassen medregnes. Kunne man erstatte noget dansk med mere STEM-undervisning (Science, Technology, English, Math)? I Kina alene forventes online-tutoring i engelsk at udgøre 1,4 milliarder dollar i 2022. Og deres overordnede sult efter at lære mere stopper ikke her. Det forventes, at det kinesiske e-learningmarked vil udgøre svimlende 104 milliarder dollar i 2025. Ja, Kina er meget større, men deres sult efter at lære mere er på en gang skræmmende og fascinerende. Ved danske børn nok om deres egen læring eller mangel på samme? Så vi kan optimere det, de nu engang lærer? Næppe. Vi formår næsten ikke engang at tilpasse undervisningen til de enkelte børns indlæringsstil! Hvem lærer egentlig bedst ved at møde ind hver dag klokken 8 i et overfyldt klasseværelse? Gennem de seneste fem år har jeg fulgt udviklingen af en ny generation af bærbare hjernescannere via Tan Le, som er stifter af Emotiv og en af verdens førende indenfor hjerneforskning og hjernescanning. Teknologien bliver billigere og billigere. Og dermed opstår flere mulighed for at anvende den. Jeg har selv to hjernescannere hjemme. Den bruger vi til at lære vores børn at forstå deres egen hjerne. Mens de læser lektier, kan de selv følge med i, om de formår at lære og fokusere. På den måde lærer de at optimere koncentration, fokus og indlæring. Børn skal, ligesom de lærer deres krop at kende, også lære at forstå deres hjerne. Emotiv går nu sammen med Varkey Foundation om at udvikle verdens første Neurotech-Ed STEAM-uddannelse (STEM kan også omtales som STEAM, hvor A’et står for Art, for at inkludere den mere kreative del). De vil teste det i skoler i Europa, Asien og USA i efteråret 2019 med planer om at udbrede det til et globalt initiativ i 2020. Hjernevidenskaben bobler lige nu over med spændende data, ny information og viden – særligt inden for måder, vi lærer, tænker og udvikler os på. Den viden skal vi da koble os på! Der er især et interessant aspekt ved neurovidenskaben: At den involverer de mange faglige specialer, som studerer nervesystemet. Netop denne videnskab vil få gigantisk effekt på samfundet og dermed dit liv. Om nogle år (hvor mange ved endnu ingen) vil du kunne downloade de færdigheder, du har brug for i et nyt job. Og hvad med at læse andres tanker? Amerikanske forskere har for nylig koblet tre personers hjerner sammen gennem noget, der hedder BrainNet, som sætter dem i stand til at dele deres tanker. Hvad sker der, når disse teknologier bliver hverdagseje? Hvordan lærer vi nyt i fremtiden, hvis man hurtigt kan uploade oplysninger, ligesom en computer gør? Hvad vil der ske med vores produktivitetsniveau, når man bare kan dele tanker med kolleger i stedet for vi holde møder? Indenfor neurovidenskaben forsøger man netop at bygge en maskine, der kan forstå hjernen. Hvis maskinen forstår hjernen, vil den i en eller anden grad indeholde elementer, som også karakteriserer den rigtige hjerne. Singularity Hub spår, at i 2025 kan du for knap 1.000 dollar købe dig en computer, der er i stand til at beregne 10.000 billioner cyklusser per sekund, og det svarer sådan cirka til en normal hastighed af den menneskelige hjerne. Kina kan noget andet, og det er at tiltrække nogle af verdens dygtigste forskere – og dermed rigtige hjerner. Noget, vi har virkelig svært ved. Folk ser simpelthen ikke Danmark som stedet at slå sig ned, selvom her er hyggeligt, rent og trygt. Men dygtige forskere søger ikke hygge – de søger konkurrenceprægede miljøer og udvikling, ikke stilstand. Her kommer verdens mest lige samfund til kort, men det er afgørende, at vi forstår, at innovation er den ultimative driver for økonomisk vækst – og at innovation skabes af forskere, virksomheder og medarbejdere, som har adgang til verdens bedste lærings-, test- og inspirationsmiljøer, og som tør løbe en risiko. De fleste udenlandske forskere tror ikke på fremtidige karrieremuligheder i Danmark, viser en undersøgelse på Aarhus Universitet. Det har konsekvenser, fordi vores universiteter i stor stil rekrutterer internationalt. Hvem tiltrækker Danmark? De dygtige – eller dem, der søger magelighed? Danmark skal ikke ende med at være landet, hvor folk, der er bange for at blive syge eller fyret, tager hen. Vi vil jo gerne have de dygtige, dem, som kan vælge og vrage, men som rent faktisk tilvælger Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat udvikler vores innovations- og iværksætterpolitik for at sikre optimale rammevilkår, der vil føre danske virksomheder op i innovationens superliga, og vi skal fastholde Danmark som en innovativ nation. Skulle man ligefrem overveje et iværksætterministerium og have innovation som et selvstændigt fag i skolen? Dansk økonomi er i god form med vækst gennem tre år og høj beskæftigelse. Men nu er udfordringen at sikre, at vi ruster dig og den øvrige befolkning til fremtidens arbejdsmarked. Jeg tror fuldt og fast på, at man skal foretage ændringer, når man kan, og ikke først når man skal. Det er svært at time en recession. Er den mon på vej? Hvis den er, hvordan står du så? PwC forudsiger, at antallet af amerikanske fuldtidslønmodtagere i såkaldt ‘fast beskæftigelse’ falder til otte procent i 2030. Det er et lavt tal. De vil arbejde, men bare ikke i fast job. Vil de kunne trænge ind på dit domæne herovrefra? Tænk dig godt om, inden du bare siger nej. Husk, at udenlandsk arbejdskraft ikke længere kan holdes ude af landet."

Annonce
Annonce
Erhverv

Hjælp til landbrugsvirksomheder i økonomiske vanskeligheder

En stor del af landbruget står i disse år i en svær økonomisk situation. Og derfor har projektet Early Warning oprustet for at hjælpe de hårdtramte virksomheder inden for landbruget. - Vi har kun én interesse, og det er at hjælpe landmandsfamilien så godt som overhovedet muligt. Vores folk har stor ledelseserfaring og ved, hvor hård krisen også rammer personligt og familiemæssigt. Vi har den fordel, at vi kommer ind uden at have været med, mens tingene har udviklet sig skævt. Vi kan se situationen med friske øjne. Vores fokus er ikke at rådgive dem om landbrugsfaglige forhold, for det har vi ikke forstand på. Vi fokuserer på at finde den rigtige løsning for den enkelte familie, ledelsesmæssig sparring og sikre eksekvering af den lagte handlingsplan, lyder det fra projektleder for Early Warning, Svend Røge. Early Warning er et netværk af erfarne og kompetente erhvervsfolk, som ofte har erfaring fra leder- eller ejerlederniveau i egen virksomhed. De ved, hvad det drejer sig om og bistår de kriseramte virksomhedsejere i de svære situationer, der opstår, når man står på afgrunden til en krise. For landmanden kan det være en stor befrielse at have en erfaren erhvervsmand med, når banken indkalder til de knap så sjove møder. Og samtidig kan erhvervsmanden med afsæt i sine egne erfaringer som virksomhedsleder sparre med den kriseramte virksomhed i øjenhøjde. Vedkommende kan bedre holde hovedet koldt og støtte landmanden – både fagligt og mentalt. Frygten for konsekvenserne af en konkurs er ofte store. - Mange virksomhedsejere - og ikke kun landmænd – frygter negative reaktioner fra omgivelserne, og for hvad der kommer til at ske efter en eventuel konkurs. I langt de fleste tilfælde er det en befrielse at få belyst, hvad der rent faktisk vil ske. Familiens muligheder for at komme videre i tilværelsen er bedre og hurtigere, hvis det gribes rigtigt an, end hvad de fleste tror, siger Svend Røge.

Annonce
Sydjylland

Ung, lykkelig - og landmand

Erhverv

Den fynske publikumsfavorit tog revanche i hovedkonkurrencen

ODENSE: I juni var Mobile Industrial Robots (MiR) fra Odense den danske repræsentant ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco. MiR sikrede sig billetten ved at vinde den danske udgave af vækstskaber-konkurrencen i 2018. Og faktisk er det kun få år siden, at den fynske robotvirksomhed deltog i EY Entreprenuer Of The Year som startup. Dengang i 2016 måtte Thomas Visti og Niels Jul Jacobsen nøjes med at vinde publikumsprisen ved den regionale finale på Fyn og uden at blive valgt ud blandt de tre finalister i landsfinalen. Men to år senere vendte de altså tilbage og tog den store revanche i hovedkonkurrencen. I det hele taget har MiR haft fat på - og ikke alene i Entrepreneur Of The Year-regi. Virksomheden blev grundlagt i Odense af Niels Jul Jacobsen i 2013, mens amerikanske Teradyne købte robot-selskabet i 2018 for op mod 1,7 mia. kroner - heraf en milliard kroner på bordet ved handlen og resten i form af bonusser. Det første overskud kom i 2017 med et resultat på 5,1 mio. kroner før skat ud af en omsætning på 77 mio. kroner. I 2018 leverede MiR et overskud på 34,7 mio. kroner før skat. Ved deltagelsen som startup i EY Entrepreneur Of The 2016 var MiR endnu i sin spæde start, og den første mobile robot til at fragte varer rundt i primært industrivirksomheder var sendt på markedet blot et år i forvejen. I både 2015 og 2016 noterede iværksætter-virksomheden sig for et underskud på henholdsvis 2,6 og 2,7 mio. kroner før skat, men det er alt sammen historie i dag.

Annonce
Annonce