Annonce
Fyn

Videosamtaler kræver mere end teknik: Det kræver noget at få dem brugt

Selv om antallet af videosamtaler i sundhedsvæsnet steg markant i begyndelsen af coronakrisen, skal man ikke forvente, at teknikken nu er fuldt implementeret. Tværtimod falder antallet igen, og Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg fra Sundhedsekspressen arbejder netop med at implementere videosamtaler i løbet af ganske kort tid. Foto: Trine Grauholm
Selv om coronakrisen fik antallet af videosamtaler i sundhedsvæsnet til at stige voldsomt, er tallet allerede på vej ned igen, og det er der ikke noget mærkeligt i, siger de to stiftere af Sundhedsekspressen. De lever netop af at implementere videosamtaler i sundhedsvæsnet, og potentialet er enormt, vurderer de.
Annonce

­­­Odense: Fra kontoret i Forskerparken har Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig udsigt til kranerne, der i det fjerne er ved at bygge Odenses nye supersygehus.

Et byggeri, der på mange måder er med til at sikre potentialet i deres egen virksomhed, for selv om der er mange argumenter for at tage ny teknologi i brug i sundhedsvæsnet, så er et af de allervigtigste, at det på de nye supersygehuse er nødvendigt.

Der er ganske enkelt ikke plads nok til, at alle patienter kan møde fysisk op, når de skal i kontakt med læger og sygeplejersker, og de to iværksættere fungerer gennem deres fælles virksomhed, Sundhedsekspressen, netop som bindeleddet mellem teknologi og brugere.

- Grundtanken i de nye supersygehuse er, at man skal mødes på en anden måde. Derfor bliver videosamtaler et must, og teknikken er indkøbt. Man satser meget på velfærdsteknologi, og det virker godt. Det bliver bare ikke brugt systematisk, forklarer Lene Sjöberg.

Fremover skal vi imidlertid vænne os til, at konsultationer hos lægen også kan foregå via en app på vores smartphone. Videoløsningerne har været der længe, men Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg oplever, at mange fagpersoner i sundhedsvæsnet har en formodning om, at samtalerne gennem en skærm er dårligere end det fysiske møde.

Sådan behøver det langt fra være, viser Sundhedsekspressens erfaringer. Tværtimod giver videosamtaler større fleksibilitet for patienterne og et mere ligeværdigt forhold, fordi patienterne kan være i vante rammer i stedet for at træde ind i patientrollen i samme øjeblik, de går gennem svingdøren på hospitalet. Ofte giver videosamtalerne også intense og kortere - og dermed også mere effektive – samtaler.

Annonce

Tog springet i 2014

Da coronakrisen ramte, steg antallet af videosamtaler markant.

- Mulighederne var der, og patienterne krævede det også. De ville ikke ind på sygehusene, og personalet ville heller ikke have dem ind. Antallet af videosamtaler steg, men nu hører vi fra vores samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet, at antallet falder igen, siger Else-Marie Lønvig.

Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg tog springet og har arbejdet fuld tid i Sundhedsekspressen siden 2014, men de er ikke i tvivl om, at deres erfaringer fra sundhedsvæsnet er helt afgørende for, at de har fået succes med deres virksomhed. Foto: Trine Grauholm

Det betyder dog ikke, at Sundhedsekspressens koncept med at lynimplementere videosamtaler er overflødiggjort. Tværtimod viser tallene, at teknikken og muligheden er til stede, men at det kræver noget at få det brugt, når det ikke er strengt nødvendigt.

- Coronakrisen har været virkelig lærerig for os. Den viser, at selv om man har alverdens muligheder, er det ikke bare lige at bruge dem. Man er lynhurtigt tilbage i sine gamle vaner, og det er der ikke noget nyt i. Vi er vanemennesker og går tilbage til det, vi kender, medmindre vi bliver guidet systematisk, siger Lene Sjöberg.

De to iværksættere har drevet Sundhedsekspressen siden 2006, men de første mange år drev de virksomheden ved siden deres arbejde i staben på OUH. Der arbejdede de først og fremmest med forebyggelse og blev optagede af, hvordan man alene med samtalens kraft kunne flytte mennesker i en positiv retning og dermed undgå at behandle så meget.

- Det var spritnyt i det system og handlede ikke kun om folk, der havde brug for et lille fif. Det handlede også om mennesker, der var meget langt ude. De kunne være kronisk syge eller ramt af misbrug, og vi havde en evidensbaseret metode, hvor vi kunne se, at man ved at imødekomme dem gennem samtaler, gjorde deres sandsynlighed for at ændre livssituation større. Det var vores udgangspunkt, fortæller Else-Marie Lønvig.

I 2014 kunne hun og Lene Sjöberg se så store forretningsmuligheder i at satse fuldt ud på en tilværelse som selvstændige, at de begge tog springet. Siden er det gået stærkt.

I løbet af et halvt år var Sundhedsekspressen oppe i fart, men efter nogle år besluttede de to stiftere sig for at kigge på udviklingsmuligheder.

- Dengang havde vi nogle meget lange uddannelsesforløb, men verden er ikke længere sådan, at man kan tage fem dage ud til at være på kursus. Vi blev inviteret med i et OPI – et offentligt, privat innovationsprojekt – hvor vi i samarbejde med erhvervsklyngen Welfare Tech, OUH og SDU udviklede det implementeringskoncept, vi kalder ”Takt og tone i telemedicin”. Det handler om at få videosamtaler i brug på en måde, som er fagligt kvalificeret, forklarer Else-Marie Lønvig.

Annonce

Enormt potentiale

Siden har Sundhedsekspressen videreudviklet konceptet, der i løbet af to en halv dag får implementeret videosamtalerne hos den gruppe, som de arbejder med.

Det er helt bevidst, at Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg kalder deres virksomhed Sundhedsekspressen, for de vil netop gerne arbejde med implementering i højt tempo. Foto: Trine Garuholm

- Folk ændrer ikke adfærd med fornuft. Det er i virkeligheden budskabet. Mange gange tænker man, at når vi nu har indkøbt en masse materiel, og mange taler for, at vi skal bruge videosamtaler, så går alle da i gang. Sådan er det ikke, og det viser tallene os også nu, hvor antallet af videosamtaler igen falder, selv om de steg under coronakrisen. Vi arbejder i stedet med at finde ind til folks egne begrundelser for enten at gå i gang med det - eller ikke gå i gang med det, forklarer Lene Sjöberg.

Det er altså de to iværksætteres grundlæggende erfaringer med at få folk i krise til at ændre adfærd gennem samtaler, de nu bruger til at få sundhedspersonalet til at tage de virtuelle muligheder til sig, og spørger man Sundhedsekspressen er der masser af fordele.

Dels har Folketinget og Danske Regioner en overordnet vision om, at 33 procent af alle ambulatoriesamtaler indenfor en overskuelig årrække skal omlægges til at foregå over video. I øjeblikket er tallet 1 procent. Dels er der en lang række fordele, som giver et mere helhedsorienteret behandlingsforløb.

Om Sundhedsekspressen

  • Blev grundlagt i 2006 af Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg. Siden 2011 har virksomheden ligget i Forskerparken, og i 2014 gik begge ejere og stiftere ind i virksomheden på fuld tid.
  • Begge er uddannet sygeplejersker og certificerede trænere i den motiverende samtale. Desuden har Else-Marie Lønvig en master i Folkesundhedsvidensskab fra Københavns Universitet.
  • Siden 2017 har de satset på at implementere brugen af videosamtaler. I første omgang på ambulatorier på sygehuse, men nu arbejder de også med sengeafdelinger.
  • Virksomheden har skabt overskud i en årrække. I det senest offentliggjorte regnskab var overskuddet på knap 80.000 kroner.

Det kunne for eksempel være i forhold til udskrivningssamtaler, hvor både pårørende og hjemmesygeplejersker kan være med i en videokonsultation uden at være fysisk til stede, så alle omkring patienten får samme informationer.

Det kræver dog, at systemerne spiller sammen, for i modsætning til de onlinemøder, mange af os har forsøgt os med, mens arbejdspladser har været lukket ned, skal alle samtaler i sundhedsvæsnet foregå på sikre forbindelser. Men teknologien er der.

- Der ligger et kæmpe potentiale i det her område. Selv om vi kommer ind på én afdeling eller ét hospital, kan man ikke bare kopiere metoden til andre afdelinger. Vi arbejder med forskellige processer og forskellige former for motivation på den enkelte afdeling, forklarer Lene Sjöberg.

Annonce

Eksterne konsulenter

Arbejdspuklerne er typisk koncentreret i intense perioder om foråret og efteråret, og derfor har de to kvinder selv sørget for at uddanne eksterne konsulenter, de kan trække ind i perioder, hvis der er behov for det.

- Vi ved, at videosamtalerne kommer, og at de kommer nu, men rundt omkring kan man se, at det ikke kommer af sig selv på trods af erfaringerne fra coronakrisen. Vi kan trække på nogle eksterne konsulenter, når vi har brug for det, for det er sådan, vi kan overleve som virksomhed. Det er svært at have ansatte, når vi arbejder cyklisk, og vores indtjening er ramt af årstidsvariation, men vi skal bare ud over stepperne, og vi kan godt følge med, siger Else-Marie Lønvig.

Selv om det var med en vis form for ængstelighed, hun og Lene Sjöberg i 2014 sagde deres faste job op, har de ikke fortrudt et sekund, og miljøet i Forskerparken, hvor de ligger tæt på erhvervsklyngen Welfare Tech og andre virksomheder indenfor feltet, inspirerer dem meget.

- Det oser af innovation herude, og det er en fantastisk bølge at ride på. Det betyder, at vi bliver ved med at holde dampen oppe. Vi er vildt begejstrede over at være herrer i eget hus, og vi er blevet bekræftede i, at vi kan være med til at speede nogle processer op. Det er derfor, vi hedder Sundhedsekspressen. Nogle gange kan ting godt tage lidt lang tid i det offentlige, og det er lidt lettere at sætte fut i processerne, når vi er os selv, siger Lene Sjöberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Opgør med ”kviklån”

Annonce