Annonce
Erhverv

Vandborg Karosserifabrik har fundet nøglen til flere lærlinge: Her er hver fjerde ansatte under uddannelse

Vandborg Karosserifabrik har 32 ansatte - heraf syv lærlinge. De mange elever giver de unge et godt fællesskab, og det er samtidig udfordrende for svendene at skulle lære fra sig. Foto: Thomas Maxe
De unge elever trives bedre, når de har et fællesskab. Det har de hos Vandborg Karosserifabrik, som har syv lærlinge.

LEMVIG: Ordrebøgerne er godt fyldt op hos Vandborg Karosserifabrik i Lemvig, hvor nye lastbiler får bygget lad og karosserier. Og det er kun gået bedre med salget, siden virksomheden i sommer blev opkøbt af nordjyske Sawo.

Travlheden er ikke kun godt for ejere og ansatte; det gavner især de unge i Lemvig og omegn, for fabrikken er rigtig flink til at tage lærlinge ind.

- Vi er 32 mand for tiden. Af dem er der lige nu syv lærlinge, siger Søren Kallesø, afdelingschef hos Sawo/Vandborg Karosserifabrik.

Den tager vi lige én gang til: Syv lærlinge ud af 32 ansatte.

- Det fungerer godt, når der er flere lærlinge. De får et godt kollegialt sammenhold, og de kan læne sig op ad hinanden, forklarer Søren Kallesø.

Jan Ruby, der selv fik svendebrev fra den senere nedlagte specialuddannelse som karosseribygger i 1983, har i mange år været en slags mentor for virksomhedens lærlinge. Han er også rigtig glad for, at fabrikken kan tage flere elever på én gang.

- De kender tit hinanden på forhånd, og det gør det meget lettere for dem at falde til i virksomheden, siger han.

Jan Ruby (tv), svend og lærlinge-mentor, og afdelingschef Søren Kallesø ser begge store fordele i at have mange lærlinge samtidig hos Sawo/Vandborg Karroserifabrik ved Lemvig. Foto: Thomas Maxe

Opgaverne hos Vandborg Karosserifabrik er meget afvekslende, så virksomheden kobler hver elev på en svend, som de danner fast makkerpar med og følger ham rundt til nye opgaver.

- De følger svenden i en praktikperiode og lærer noget forskelligt på den måde. Det er trygt for eleven, og de ender jo nogle gange med at lyde som et gammelt ægtepar, når de snakker sammen, siger Jan Ruby og griner.

Annonce

Nye øjne på tingene

Søren Kallesø er glad for de unge, som tilfører virksomheden en masse godt, både socialt og fagligt.

- Der kommer jo nye øjne på virksomheden, og de er nysgerrige, og de spørger meget. Rigtig meget! Og nogle gange spørger de også, om hvorfor vi ikke bare gør ”sådan og sådan” i stedet det, vi plejer, og så må jeg jo nogle gange erkende, at det skulle vi nok også gøre, siger han.


Det er ikke, som det var, da jeg var lærling. De unge skal først guides ind i, hvad det vil sige at yde noget for at få løn.

Jan Ruby, erfaren læremester hos Vandborg Karosserifabrik


Nu lyder det næsten, som om det er en fest at have lærlinge. De er glade for de unge på fabrikken i Lemvig, men det kan altså også være hårdt arbejde.

- Det er ikke, som det var, da jeg var lærling. De unge skal først guides ind i, hvad det vil sige at yde noget for at få løn. Vi får en opdragelsesfunktion, især i de første par måneder, hvor nogle af dem skal lære, at man skal møde til tiden, og at man skal huske at ringe og give besked, hvis man er blevet syg, siger Jan Ruby.

Peter Vejlby er en af de syv lærlinge hos Vandborg Karosserifabrik. Han er på vej til at blive kleinsmed. Foto: Thomas Maxe

Søren Kallesø bemærker, at der er meget stor forskel på, hvor modne de unge er.

- Vi kan tydeligt mærke, når vi får en elev, som er vokset op på landet. De er fantastiske, for de er helt anderledes modne og vant til at skulle passe pligter. Andre får deres første møde med arbejdsmarkedet, når de møder på lærepladsen, blandt andet fordi der ikke er så mange fritidsjob til de unge i dag, som der var engang, siger han.

Annonce

Opgaver som gulerod

Vandborg Karosseris bedste ”gulerod” er at give de unge spændende opgaver. Men hvis det for eksempel kniber med mødedisciplinen, er der ofte ikke andet end ”pisken” i form af fradrag i lønnen. Nogle gange kunne det være rart, hvis der var lidt ekstra støtte.

- Jeg savner, at kommunen går mere aktivt ind. De unge er jo sådan set fagligt dygtige og kompetente, men især de første par måneder kunne nogle af dem have gavn af hjælp, for eksempel at nogen ringer og får dem op om morgenen, siger Søren Kallesø, mens Jan Ruby indskyder:

- Det er måske det, der gør, at mange virksomheder tøver med at tage lærlinge ind. Fordi de ikke har overskuddet til at opdrage på de unge. Det lyder måske sært, at kommunen skulle gå ind og støtte de unge, men det kan blive dyrt for kommunen i længden, hvis de ender med at miste lærepladsen.

Annonce

Mere praktik, tak

De to erfarne læremestre har et bud på, hvad der kunne løse udfordringen på den lange bane:

- Der skal være en mulighed for, at de unge allerede efter 8. klasse kan få afprøvet, hvordan erhvervslivet fungerer. Man kan for eksempel tænke sig en model, der i 9. og 10. klasse giver meget mere mulighed for længere perioder med praktik ude i virksomhederne, foreslår Søren Kallesø.

Fem gode råd om lærlinge

  1. Tålmodighed: Vær forberedt på, at nogle unge først skal lære at begå sig på en arbejdsplads.
  2. Fællesskab: Hvis muligt, så ansæt mere end én lærling, så de unge får et både fagligt og socialt fællesskab.
  3. Parløb: Lad lærlingen danne fast makkerpar med en svend eller sørg for at have en fast ”mentor”. Det er trygt og udviklende for både elev og svend.
  4. Tillid: Vis eleven, at hvis han tager initiativ og ansvar, så kan han også få lov at løse spændende og krævende opgaver.
  5. Overbærenhed: Godt håndværk er en kombination af viden, færdigheder og erfaring. Ikke alt kan lykkes i første forsøg, så lær af fejl – og prøv igen.

Det kunne være fire-fem perioder med en varighed på et antal uger. Samtidig skulle skoleperioderne indrettes efter at give de unge større færdigheder indenfor de boglige fag, der relaterer til netop de erhverv, de kunne tænke sig at uddanne sig indenfor.

Det giver også virksomhederne meget større kendskab til de unge mennesker, inden der for eksempel bliver skrevet uddannelsesaftaler.

- I tillæg til sådan en model kunne der eventuelt lægges et ekstra uddannelsesår til for de unge, der ikke har den tilstrækkelige modenhed, eller som endnu ikke har besluttet hvilket erhverv de kan tænke sig at arbejde med, siger Søren Kallesø.

Skoleelever ville have godt af mere praktik, synes man hos Vandborg Karosserifabrik, der er specialister i at udstyre lastbiler. Foto: Thomas Maxe

Derudover skal der være en mulighed for, at praktikpladsen efter eget valg kan give en form for aflønning i praktikperioden.

Annonce

Større gå-på-mod

Praktik og meget større fokus på erhvervsområdet i form af indlæg fra erhvervsfolk i skolen allerede i 6. og 7. klasse vil give unge mennesker større lyst og gå-på-mod til at uddanne sig indenfor et erhverv, vurderer Søren Kallesø.

- Det er rigtig godt for de unge at være på en arbejdsplads: Her skal man indgå i et fællesskab, hvor man er nødt til at blive enige. Man kan heller ikke bare være uvenner og holde sig til sin egen klike, for pludselig har du brug for hjælp til en opgave. Så man lærer at tilpasse sig. Det er nogle gode menneskelige egenskaber at lære, siger han.

Lærlingene hos Vandborg Karosserifabrik er typisk 16-17 år, når de begynder i praktikperioden. De syv nuværende elever er på forskellige trin af uddannelsen til kleinsmed. Fabrikken håber på et tidspunkt at kunne supplere med en elev på kranmekaniker-uddannelsen og måske en voksenlærling.

Vandborg Karosserifabrik

  • Vandborg Karosserifabrik i Lemvig er velkendt som opbygger af kreatur-, tømmer- og knæklad. De opbygger både standard samt specialløsninger af store og små opbygninger til transportsektoren, samt reparationer/eftersyn af kran, hejs, løftegrej og lifte.
  • Fabrikken blev i sommeren en del af Sawo-koncernen, som i forvejen er stærke indenfor specielt opbygninger af kran- og hejselad til entreprenør- og transportbranchen.
  • Der fandtes tidligere en målrettet faguddannelse for karosseribyggere, hvor man arbejdede i både metal og træ. I dag er de fleste i branchen udlært kleinsmed.
  • I Lemvig er der 32 ansatte, heraf syv lærlinge. Virksomheden håber også at få fingre i en dygtig lærling på den relativt nye uddannelse til kranmekaniker, som er en del af entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen (med skoleophold på blandt andet UCRS Skjern Tekniske Skole).
  • Hjemmeside: www.vandborg.as
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce