Annonce
Erhverv

Typehusproducent: Banker og kommuner tænker gammeldags

- Vi mener, at kommunernes lokalplaner er forældede. De tager for eksempel ikke højde for moderne bæredygtigt og energivenligt byggeri, siger Maria Jakobsen fra Jakobsen Huse i Galten. Foto: Jørgen Høg
Maria Jakobsen fra Jakobsen Huse i Galten ved Aarhus efterlyser større samarbejdsvillighed fra myndigheder og pengeinstitutter.

GALTEN: Maria Jakobsen er både glad og lidt træt af det.

Hun er på ene side rigtig begejstret over at opleve, hvordan så mange privatpersoner i Danmark har fået øjnene op for at tænke bæredygtighed og sundhed ind i boligen, og hendes egen forretning går fornuftigt.

På den anden side er hun træt af kommuner og banker. De er gammeldags og tænker alt for konventionelt, siger hun.

Hun er sammen med sin mand Rune chef for Jakobsen Huse, der producerer energivenlige typehuse.

Virksomheden kan dokumentere, at man for eksempel kan optimere husenes energiforbrug med innovative løsninger, man kan minimere mængden af bygningsaffald, man genanvender materialer, og man arbejder med forskellige vandbesparende løsninger og brug af regnvand.

Jakobsen Huse har beregnet, at hvis man bygger et hus på 150 kvadratmeter i træ og andre bæredygtige materialer, så sparer man miljøet for cirka 19 tons CO2 i byggeprocessen i forhold til et konventionelt hus bygget af mursten.

Virksomheden begyndte at sælge den slags beboelser i 2016, og Maria Jakobsen oplever en ”utrolig interesse for virksomhedens produkter”, men når hun står og skal søge byggetilladelse i de forskellige kommuner rundt i landet, render hun ind i forhindringer.

- Vi bliver ofte mødt af flere måneders behandlingstid, når vi søger om byggetilladelse, siger Maria Jakobsen.

Annonce

Jakobsen Huse

Virksomheden er etableret i Galten ved Aarhus i 2016 af ægteparret Maria og Rune Jakobsen.

De udvikler og producerer bæredygtige typehuse i træ og andre naturlige og bæredygtige materialer.

Var i 2019 blandt de fire finalister til Iværksætterprisen 2019 i den bæredygtige kategori, en konkurrence udstedt af Business Region Aarhus, der dækker 12 kommuner.

Forældede lokalplaner

- Mange kommuner skriver, at deres visioner for 2030 er at nedbringe CO2-udledninger, og de vil gerne være med til at gøre noget for miljøet. Vi kommer oven i købet med et projekt, der passer spot on. Alligevel skal vi søge dispensation stort set hver gang, vi bygger et hus, fordi vi ikke passer ned i den kasse, der er lavet.

Kassen, hun snakker om, er lokalplanen.

- Vi sender ind og får afslag. Gang på gang. Fordi det passer ikke ind i lokalplanen, hvor der for eksempel står, at man skal bygge i røde eller gule mursten. Vi bygger jo ikke i røde og gule mursten. Så starter der så en dialog alt efter, hvor nemt det er at få fat i sagsbehandleren. Så skal vi søge dispensation om facadebeklædning, så skal vi søge dispensation om at slippe for at blive tilsluttet den offentlige regnvandskloak, fordi regnvandet bliver trukket ind i huset i stedet for ud. Så skal vi søge om et andet tagmateriale, fordi vi bygger ikke med tegl, vi bygger måske med tagpap eller stål. Så skal det måske i nabohøring, og så går der flere uger med det, siger Maria Jakobsen og fortsætter:

- Vi mener, at kommunernes lokalplaner er forældede. De tager for eksempel ikke højde for moderne, bæredygtigt og energivenligt byggeri. De er mellem 10 og 15 år gamle. Det var før, nogen begyndte at tænke over, hvor meget CO2 vi udleder. Kommunerne burde opdatere deres lokalplaner.

Underbemandede kommuner

- Vi starter som regel med at læse en lokalplan, hvor der står, at den pågældende kommune arbejder på at fremme et bedre miljø for omgivelserne og for folk i husene og så videre. Nedenunder står der så: “Du må bygge med rød/gule-mursten, du må bygge med røde tegl, der skal være 45 graders saddeltag, og bla bla bla.” Det hænger jo ingen steder sammen. Det er bare tomme ord, når de på den ene side siger, at de gerne vil sende et signal om, at vi er bevidste om, at der er en klimaudfordring, og den skal vi være med til at løse.” Men nedenunder kommer der bare den samme gamle smøre, siger hun.

Maria Jakobsen er ikke bange for at sige sin mening om, hvorfor det forholder sig sådan.

- Kommunerne er underbemandede, og de prioriterer det ikke. Byggeriet står faktisk for en rigtig, rigtig stor del af vores klimaudfordringer. Langt mere end transporten gør. Og alligevel snakker man om, at nu må man ikke flyve på ferie længere. Men hvorfor skal man ikke snakke om, at man ikke må bygge et miljøbelastende hus, når man bygger et hus?

Husene bliver arkitekttegnet og opført i træ. De fås fra cirka 72 kvadratmeter til cirka 140 kvadratmeter. Foto: Jørgen Høg

Modvillige banker

Som iværksætter oplever Maria Jakobsen finansiering som en anden stor udfordring. Og hun ikke bare træt af kommunerne langsommelighed, hun er også træt at bankernes mangel på risikovillighed.

- Bankerne siger, at så længe vi har et overskud, så er de med på det meste. Hvis ikke vi har det, er der lukket for alt. Så tænker jeg, at man som bank kigger utroligt meget på et Excel-ark og ikke så meget på ideen og på tiden og på udviklingspotentialet.

- Jeg oplever, at bankerne er gået fra, at hvad jeg troede var en samarbejdspartner til at være nogen, der stiller forhindringer op for os, forklarer Maria Jakobsen.

Hun oplever, at selv med en underskrevet kontrakt i hånden stiller banken sig på bagbenene og vil ikke stille nogen garanti.

- Det får mig til at tænke, at banken slet ikke har forstået meningen med det her, siger hun.

Jakobsen Huse har dog været i stand til at finde kapital andre steder, men Maria Jakobsen er skuffet over den grundlæggende indstilling hos bankerne over for iværksættere.

Økonomisk krise

Her i midten af 2019 står Jakobsen Huse med en kæmpe efterspørgsel, men man har også oplevet et lidt tøvende forår. Som relativ ny på markedet er Maria Jakobsen usikker på årsagen, men generelt tænker kunderne sig godt om, før de beslutter sig.

Kundernes beslutningsproces vil Maria Jakobsen gerne have bragt ned på tre måneder. Det handler om at skabe tryghed for kunderne, så de ved hvad de får.

I 2019 skal hun gerne sælge mellem 15 og 20 huse, og selvom ordrebogen ser pæn ud for 2020 og 2021, er der altid en potentiel risiko for, at økonomien ikke hænger sammen.

- Vi er i en økonomisk krise, som er opstået, fordi vi oplever, at vi ikke er et godt nok papir for bankerne. Hvis vi begyndte at opleve lidt mere samarbejdsvilje fra myndigheder og fra banker og lidt tro på, at det her er faktisk en rigtig god ide, så vil vi for alvor komme fremad, siger Maria Jakobsen og nævner et projekt med 20 huse i Skanderborg Kommune i et bæredygtigt bofællesskab, hvor grundene er låst til, at man skal bygge med Jakobsen Huse.

Aftalen er underskrevet, men lige nu venter man på lokalplanen, som først kommer i første kvartal 2020. Hun nævner også et andet projekt i en anden kommune, hvor der bliver mulighed for at byde ind på et bæredygtigt boligprojekt med op til 150 huse.

Maria Jakobsen mangler altså ikke kunder, hun har flere underskreven kontrakter, og alligevel står hun med en følelse af at være under økonomisk pres, fordi den slags projekter tager tid.

Traditionelle hoveder

Hvad er jeres største problem?

- Spørg banken, siger hun.

- Hvis det går, som vi håber, så er vi om fem år mindst fire gange så store som i dag. Vi er klar til at mande op i takt med, at ordrerne kommer. Vi får så mange uopfordrede ansøgninger fra både konstruktører, marketingsfolk, tekniske designere og arkitekter, fordi de vil alle sammen gerne det her projekt, fordi det giver mening.

- Vi bliver bremset af traditionelle hoveder, der siger: “Vi tror ikke på jer”, eller “Vi kan se, det går den forkerte vej”, eller “I havde et lille underskud i marts, vi kan ikke finansiere et underskud”. Man skal skabe sin egen lykke. Det er der ikke nogen tvivl om, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Pillefyrsproducenter er på vej mod overskud

Annonce