Annoncørbetalt indhold

Tvangsopløsning: Derfor sker det og sådan foregår det

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Tvangsopløsning dækker over, at et selskab bliver tvunget til at ophøre i juridisk forstand. Tvangsopløsning lyder mere farligt, end hvad det i virkeligheden er, da man altid vil kunne få mulighed for at rette op på de forseelser, som har været anledning til, at et selskab er kommet i klemme hos Erhvervsstyrelsen. Ikke desto mindre er tvangsopløsning noget, som ledelsen i ethvert selskab bør undgå for enhver pris.

Læs videre i artiklen, og bliv klogere på:

-         Hvad der kan forårsage en tvangsopløsning

-         Hvordan en tvangsopløsning foregår

-         Hvorfor det kan være en rigtig god idé at hive fat i en revisor i forbindelse med en tvangsopløsning.


Grunde til at et selskab bliver tvangsopløst

Når du stifter et selskab, er der nogle lovkrav, som du er forpligtet til at overholde. Kravene er forskellige, alt efter om der er tale om et ApS, IVS eller A/S. Slækker du på nogle af de mere væsentlige lovkrav, kan en tvangsopløsning blive en realitet. Eksempler på situationer hvor Erhvervsstyrelsen og Skifteretten kan tvangsopløse et selskab, inkluderer blandt andet følgende:

-         Selskabet har ikke formået at indsende årsrapporten inden for tidsfristen

-         Selskabets ledelsesform stemmer ikke overens med det skrevne i loven eller selskabets egne vedtægter

-         Selskabet har ikke levet op til pligten om at undergå revision, dvs. selskabet har ikke anmeldt en revisor

-         Selskabet har tabt kapital – og ikke reageret på den tabte kapital

-         Selskabet har ikke fået registreret de reelle og legale ejere

Normen er, at man får tildelt en frist, så selskabets ledelse får tid til at råde bod på fejlene.


Tre måder at gennemføre en tvangsopløsning på

Evner selskabets ledelse ikke at rette op på fejlene inden for den tildelte tidsfrist, kan en tvangsopløsning meget vel blive aktuel. Der findes tre måder, hvorpå en tvangsopløsning kan gennemføres.


Formløs opløsning

Hvis selskabet ikke ejer noget af værdi, som kan dække omkostningerne ved tvangsopløsningen, så vil en formløs opløsning typisk være den valgte fremgangsmåde. Selskabet opløses uden videre behandling. Hvis der er behov for ekstra undersøgelser af dette, vil skifteretten ikke ty til denne form for tvangsopløsning.


Konkurs

Er selskabet insolvent, men besidder aktiver af en vis værdi, så vil tvangsopløsningen foregå som en konkursbehandling. Omkostningerne ved konkursbehandlingen vil således enten blive dækket af selskabets egne midler eller helt eller delvist af staten. Selskabet kan blive erklæret konkurs, hvis den ikke er i stand til at betale sine kreditorer i tide. Efter en egentlig konkurs kan selskabet sælge ud i deres værdier, og disse fordeles blandt de interessenter, der har penge til gode fra selskabet. Inden skifteretten kan opløse selskabet ved konkurs, skal der stilles en sikkerhed, for at selskabet har værdier nok til at dække omkostningerne.


Likvidation

Hvis det vurderes, at selskabet har aktiver af så høj værdi, at de både kan dække tvangsopløsningens omkostninger og gælden til kreditorerne, så vil skifteretten opløse selskabet via likvidation. Dette forudsætter dog, at selskabet samtidig ikke overholder reglerne for at drive en virksomhed. Der vil typisk være en likvidator til at sælge selskabets aktiver og betale selskabets gæld af. Efter den opgave er færdig, vil de resterende aktiver blive fordelt mellem selskabets ejere, således at de får en del af overskuddet.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.