HELSINGØR/HADERSLEV: Ikke engang det obligatoriske mundbind kan standse den liflige duft af træ. Overalt bliver der savet, boret, slebet og pudset, mens grundforløb-eleverne arbejder på deres eksamenprojekt – en gammeldags værktøjskiste.
Vi er på U/Nord, teknisk skole i Helsingør, som er det eneste sted i Danmark, hvor man kan uddanne sig til bådebygger eller sejlmager. Over alt på gangene og hængende på væggene er kanoer, kajakker, stykker af teak-dæk og skibsdele udført i så flot håndværk, at det kunne være udstillet i en kunsthal.
29-årige Torben Neumann arbejder i et andet værksted, hvor han er ved at gøre klar til sit projekt på tredje hovedforløb, inden han skal tilbage til sin læreplads Årøsund Bådebyggeri, hjemme i Haderslev.
- Jeg har altid interesseret mig for både og har selv sejlet, siden jeg var 25 år, og har arbejdet siden jeg var 16. Jeg har blandt andet sejlet med skonnerten Maja fra Struer, fortæller han.
Bådebygger og sejlmager
- Uddannelsen til bådebygger eller sejlmager er erhvervsuddannelser på linje med eksempelvis tømrer eller smed. Det vil sige, at man skiftevis går i skole og er i praktik på sin læreplads, inden man får sit svendebrev.
- Som bådebygger arbejder man meget i træ, lidt i metal og en hel del med glasfiber. Man får også et grundlæggende kendskab til motorlære og el/elektronik, så man vil kunne bygge eller reparere de fleste erhvervs- og fritidsfartøjer eller arbejde med aptering (træarbejde på båden).
- Bådebyggernes brede kompetencer og håndværksmæssige færdigheder er populære i mange brancher, fra produktion af vindmølle-vinger til fremstilling af udendørsmøbler, kunsthåndværk og skørter til racerbiler.
- Erhvervsuddannelser begynder typisk med et 20 ugers grundforløb på skolen. Har man ikke praktikplads, hjælper skolen med at finde én. Der er mangel på bådebyggere, så hvis man vil rejse efter det, er det ikke svært at få læreplads for dem, som har evnerne.
- Erhvervsskolen U/Nord i Helsingør er det eneste sted i Danmark, hvor man kan følge skoleforløbene for bådebygger- eller sejlmager-uddannelserne. Flertallet af eleverne kommer langvejs fra og bor på skolehjem.
- U/Nord har plads til at optage højst 50 elever ad gangen på bådebyggeruddannelsen. Skolen håber at kunne fordoble kapaciteten for at dække efterspørgslen på faglært arbejdskraft.
- Læs mere om uddannelsen på U/Nords hjemmeside: www.unord.dk
Det var netop i Struer, at drømmen om selv at bygge både blev tændt. På havnen går en flok pensionister og arbejder på at bevare gamle fjordbåde, bygget i det fineste træ. Fjordbådene er så specielle, at de er optaget på UNESCO's liste over bevaringsværdig kultur.
Men Torben tog alligevel en omvej først. Hele familien er håndværkere, og Torben blev blikkenslager.
- Jeg arbejdede først som håndværker, og så blev jeg uddannet skibsassistent. Men så en dag bankede jeg på hos Årøsund Bådebygger, som blandt andet arbejder med træbåde, og spurgte, om jeg kunne arbejde der? Det kunne jeg, så var først arbejdsmand i et år, inden vi skrev en lærekontrakt, siger Torben Neumann.
Alsidig uddannelse
Det er ret typisk, at bådebyggerne er lidt ældre end mange andre håndværkerlærlinge, fortæller Michael Ewald, der er fungerende leder af bådebyggeruddannelsen.
- Vores nuværende elever er fra 17 til 54 år. De fleste af dem er lidt ældre end eksempelvis tømrer- og elektrikerlærlinge, og mange af dem har nået at tage en studentereksamen først og har så senere opdaget, at de havde mere lyst til at arbejde med håndværk, siger Michael Ewald.
Bådebyggerne har deres egen skolebygning, propfyldt med værksteder og maskiner, for de skal lære at arbejde med både træ, metal, glasfiber og andre kompositter. Plus alt det løse, så de også kan arbejde lidt med bådmotorer eller installere nye elektroniske instrumenter.
Det var netop alsidigheden, der tiltrak Torben.
- Hvis man har passion for de gamle håndværk, så er det her den helt rigtige uddannelse. Det har været spændende at lære om opbygning af træskibe, men det er også meget alsidigt, når vi arbejder med både træ og glasfiber. Og først og fremmest handler det meget om problemløsning, når man for eksempel skal reparere en båd, forklarer Torben Neumann, som drømmer om at bygge klassiske træskibe, når han er færdigudlært.
Skaber mere end både
De fleste kan lære at save pænt i træ, så det er netop den kreative problemløsning, som gør bådebyggerne til et særligt folkefærd. Og de er voldsomt populære, ikke kun på værfterne, fortæller uddannelseslederen.
- Hos os bruger vi ikke så meget tid på tegninger og komplicerede beregninger af konstruktioner. Det overlader vi til ingeniørerne. Her handler det om at finde praktiske løsninger, hvor teorien virkelig bliver omsat til praksis, siger Michael Ewald og fortsætter:
- Mange af dem bliver selvstændige og udfører reparationer på lystbåde. Andre bygger og reparerer erhvervsfartøjer, og så er der nogle, som ender med at lave noget helt andet, for eksempel bliver leder eller specialist på en fabrik, som støber vindmøllevinger, hvor de kan lære andre at bruge glasfiber optimalt. Eller de skaber udemøbler eller dele til biler.
Han finder en stol frem, som faktisk er fra en svendeprøve: En lækker hvilestol, meget ”Danish design”-agtigt udført med en formstøbt glasfiber-skal, beklædt med lækkert ædeltræ og hvilende på en solid drejefod.
- For at kunne lave sådan en stol, skal man kunne arbejde i både metal, træ og glasfiber, så det er en god måde at bedømme elevernes færdigheder, forklarer han.
Jeg spørger ham, om der er gode beskæftigelsesmuligheder for bådebyggere og får et ”har du spist søm?”-blik, inden han grinende svarer:
- Øh… JA!
Faktisk arbejder skolen på at fordoble kapaciteten, for de dygtige og kreative håndværkere bliver tilbudt job, nærmest inden de begynder på grundforløbet.
Venner og stærkt netværk
Men foreløbig er der altså stadig en ret lille uddannelse. Det har til gengæld den fordel, at eleverne har et næsten familiært forhold til hinanden og lærerne på den lille skole, og ofte får de et godt netværk af nære venner, som de holder kontakten med både fagligt og personligt længe efter.
Det gælder også for Torben, som slet ikke har haft tid til at savne Sønderjylland, mens han er på skole i Helsingør.
- Vi har et rigtig godt sammenhold, og jeg har nogle gode kammerater på skolen. Vi har sejlet meget sammen, og jeg har også holdt sommerferie med nogle af dem. Nu er jeg jo også vant til at sejle og være væk hjemmefra længe ad gangen, så det betyder ikke så meget for mig, at jeg har skullet bo her, mens jeg er på skoleophold, siger han.
Michael Ewald, uddannelsesleder for bådebyggerneBådebyggerne vil altid kunne finde arbejde, men de bliver sjældent rige af det.
Desværre er der ikke nødvendigvis udsigt til at blive rig af uddannelsen, forklarer Michael Ewald, som selv har drevet et mindre bådeværft i Helsingør i en årrække.
- Bådebyggerne vil altid kunne finde arbejde, men de bliver sjældent rige af det. Det handler nok om, at de fleste er drevet af en passion for håndværket og for både, og så lader man ofte sit gode hjerte løbe af med sig og laver tingene rigtigt og lidt ekstra flot uden at få ekstra for det. Man er heller ikke nødvendigvis en god købmand, fordi man er dygtig håndværker, så der er desværre nogle, som ender med at forlade faget, fordi de kan tjene mere som bygningshåndværker på akkord, siger Michael Ewald.
Det næste hold bådebygger-elever begynder på grundforløbet i Helsingør her i januar, da grundforløb starter to gange årligt, midt januar og august. Brænder man for faget og har flair for det, kan man roligt møde op på skolen uden praktikplads. Eleverne er nemlig så populære, at skolen løbende er i kontakt med arbejdsgivere, som ønsker lærlinge.