Annonce
Erhverv

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Industrivirksomheden HAI Horsens har løst arbejdskraftsproblemet på sin egen måde: En rumænsk praktikant skaffede 50 nye medarbejdere fra sit hjemland. Arkivfoto: Morten Pape

Frustrationen over politikere, der ikke løser årets allerstørste problem, driver ned af væggene i dansk erhvervsliv. Nyheder om virksomheder, der mangler akut arbejdskraft, ser i hvert fald ikke ud til at blive færre på trods af regeringens reformaftale, der blev indgået med et smalt flertal i fredags.

Aftalen er et eksempel på, at man ikke kan løse et her-og-nu-problem med arbejdskraft ved at pille ved nogle strukturer på arbejdsmarkedet, hvor effekten først kan aflæses om flere år.

Fredagsaftalen kan i bedste fald øge beskæftigelsen med 12.000 personer i 2030, men ”i bedste fald” er slet ikke nok lige nu.

Annonce

Finansministeriets egne beregninger viser et behov på over 80.000 ekstra par hænder allerede i år, og det matcher ret præcist ledigheden i Danmark, som også ligger omkring 80.000 personer. Desværre matcher tallene kun hinanden på papiret, og i virkeligheden døjer arbejdsgiverne med at få besat alle de ledige job - lige nu er der opslået over 40.000 jobannoncer på Jobindex.

Tidligere i januar viste en undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer, at fire ud af ti virksomheder ser mangel på arbejdskraft som deres største vækstudfordring i 2022, og næsten 60 procent venter, at det kan bremse væksten i 2022.

Frustrationerne blev ikke mindre, da substansen i reformaftalen blev mere tydelig hen over weekenden. Fra starten stod det klart, at der ikke var flertal for at sænke beløbsgrænsen, der gør det muligt at hente mere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Men det var ikke den eneste forfrosne fugl på taget. Senere gik det op for offentligheden, at de største komponenter i reformaftalen er bundet af politiske forlig og ikke ser ud til at kunne gennemføres på denne side af et folketingsvalg. Det gælder især nedsættelsen af dagpengesatsen for nyuddannede, også kaldet dimittendsatsen.

Den skal ifølge aftalen skrues ned fra 12.018 kroner om måneden til 9.514 kroner, og sammen med en halvering af dagpengeperioden og et sprogkrav for dimittender skulle det levere 8.000 flere personer til arbejdsudbuddet i 2025. Men dimittendsatsen er omfattet af et bredt politisk forlig - dagpengereformen fra 2015 - og kan dermed ikke ændres, medmindre at de borgerlige partier nikker ja. Ellers kan det først ske efter den næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2023.

Erhvervslivets store kæphest har været adgangen til udenlandsk arbejdskraft, der lige nu kræver en løn på 448.000 kroner for medarbejdere uden for EU. Grænsen skal med den nye aftale sænkes til 375.000 kroner, men kun i to år. Dansk Folkeparti vil ikke levere stemmer til mere udenlandsk arbejdskraft, mens Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er på vej med et alternativt forslag.

De borgerlige ønsker en permanent løsning og taler om en beløbsgrænse på 360.000 kroner, men selv det vil ikke løse den akutte mangel på arbejdskraft. Dansk Industri har tidligere beregnet, at sådan en beløbsgrænse vil øge arbejdsudbuddet med blot 800 mennesker i år, 1.400 til næste år og 7.100 personer i 2030.

Hvor meget skal de overhovedet brokke sig, når effekten af selv de bedste løsninger er ubetydeligt små i forhold til det helt aktuelle problem?

Den udvandede aftale efterlader lobbyisterne i de store erhvervsorganisationer i et svært dilemma. Hvor meget skal de overhovedet brokke sig, når effekten af selv de bedste løsninger er ubetydeligt små i forhold til det helt aktuelle problem?

Tippet til utålmodige virksomheder er at tænke utraditionelt. Det gjorde HAI Horsens, der i 65 år har overfladebehandlet aluminium for sine kunder. En tredjedel af de 180 ansatte blev fyret i starten af coronakrisen, men det var temmelig overilet, for ordrebøgerne forblev fyldte, og virksomheden stillede sig bag i køen med de andre arbejdsgivere på jagt efter arbejdskraft.

Problemet blev løst, fordi HAI Horsens havde ansat en marketingstuderende fra Rumænien i praktik. Hun slog de ledige stillinger op på sociale medier i sit hjemland, og det kastede næsten 100 ansøgninger af sig. I dag er knap 50 rumænere flyttet til Horsens-egnen og har løst industrivirksomhedens akutte rekrutteringsproblem.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lines hjerneskadede søn gav hende idéen til at starte virksomhed: Har hjulpet ham til at bedre liv og nu skal andre have samme mulighed

Annonce
Sydjylland For abonnenter

På få år er Modulex gået fra underskud til to-cifret millionoverskud: - Vi kan næsten ikke rekruttere hurtigt nok

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Erhverv

DI-topchef vil skabe et stærkere produktionsdanmark

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Vestjylland

Har solgt rekordmange T-shirts – omsætningen nærmer sig en halv milliard: - Det gør en forskel, når verden begynder at gynge, at vi har medarbejdere, der er rolige og erfarne

Sydjylland

Kolding Havn hiver millioner i land - og leder efter ny direktør efter sag om skjult regning fra luksushotel

Erhverv For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Annonce