Annonce
Erhverv

Sygeplejersker fortsætter protest - ikke set siden 90'erne

Flere sygeplejersker på Herlev Hospital har de seneste dage nedlagt arbejdet i en time. Her ses en gruppe sygeplejersker ved mandagens aktion. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Onsdag har sygeplejersker igen nedlagt arbejdet kort. Sådanne nedlæggelser er ifølge lektor ikke almindelige.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt landets sygeplejersker er onsdag fortsat på Herlev Hospital.

Her har flere sygeplejersker ligesom de foregående dage nedlagt arbejdet i en time. Det er dog overenskomststridigt.

Strejker er kun lovlige, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster.

Annonce

Alligevel har der de sidste uger været protester flere steder i landet. Blandt andet på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Det ses ikke ofte i det offentlige. Det fortæller arbejdsmarkedsforsker og lektor Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.

- Vi skal faktisk tilbage til 1990'erne for at se overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i vid udstrækning, fortæller han.

Arbejdsnedlæggelser er ofte i forbindelse med en bestemt sag på en arbejdsplads. For eksempel fyringen af en kollega.

Den seneste mere systematiske af slagsen var ifølge lektoren altså i 1990'erne. Her var det også sygeplejerskerne, som stod bag.

Landets sygeplejersker stemt i juni nej til forslaget til en ny overenskomst, og en strejke brød derfor ud.

Den varede over sommeren, men i slutningen af august greb regeringen ind. Konflikten blev afsluttet med et lovindgreb, men siden er proteserne altså fortsat i det små.

Protesterne i 1990'erne endte ifølge Laust Høgedahl ikke med mere i lønposen, og arbejdet blev genoptaget relativt hurtigt.

- Det er klart, at det i forhold til lønnen er meget svært at nå noget med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

- Men de her strejker, mener jeg også, er ved at tage karakter af politiske strejker, der mere er henvendt til Christiansborg, siger lektoren.

Det politiske indgreb betød, at det forslag, sygeplejerskerne havde stemt nej til, alligevel kommer til at gælde for dem.

Med indgrebet stiger lønnen med omkring fem procent over tre år. Samtidig nedsættes en lønkomité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige.

De fortsatte protester fik i sidste uge regionerne, hvor de fleste sygeplejersker er ansat, til at trække Dansk Sygeplejeråd (DSR) i Arbejdsretten.

Retten pålagde sygeplejerskerne at genoptage arbejdet. Alligevel er protesterne fortsat i det små flere steder i landet.

Næste skridt er ifølge arbejdsmarkedsforskeren en mulig bod, der skal betales af sygeplejerskerne.

Ved de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser kan strejkende sygeplejersker trækkes i løn og pålægges en bod på 56 kroner i timen. Hvis arbejdsnedlæggelserne fortsætter, kan Arbejdsretten hæve boden til 86 i timen.

- I sidste ende kan arbejdsgiverne også fritstille de her sygeplejersker, fordi de gør brud på deres ansættelseskontrakt, fortæller Laust Høgedahl.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Østjylland

Dansk firstmover på genbrug af plast i opråb: Genanvend nu i stedet for at brænde plastik af

Annonce
Fyn

Podcast: Da Tokes datter måtte genoplives, gav han sig til at hjælpe andre

Annonce
Østjylland

Arkitektfirma skiftede navn for at komme mere i øjenhøjde med kunderne: Nu er de nomineret til pris

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Droner bruges mere og mere til transport: Om ti år er de lige så almindelige som biler

Erhverv

Reick Møbler kørte fint forbi coronaen

Erhverv

Klumme: Er din direktør lønnen værd? Hvad med 155.000 kroner om dagen?

Erhverv

Klumme: 60 mio. kr. til digitalisering af SMV’er - Sådan får du del i puljerne

Erhverv

Klumme: Efter coronaen - Afviklingen af moms- og A-skattelån

Vestjylland

Se billeder: Velbesøgte messer for transport og entreprenørmaskiner

Annonce