Annonce
erhvervplus

Sydbank: Nedtællingen til kaotisk og dyrt Brexit er begyndt

Pauli Yngve Laursen, finansanalytiker, Sydbank. Pressefoto
Annonce

Med kun en måned til den endelige skilsmisse mellem Storbritannien og EU kan det se ud til, at danske virksomheder må forvente et Brexit uden en frihandelsaftale mellem de to parter.

Der er fortsat mulighed for kompromis i sidste øjeblik, men i så fald bliver det med laveste fællesnævner – en aftale, der kun dækker bestemte grene af erhvervslivet. Under alle omstændigheder vil et omfattende grænse- og kontrolbureaukrati fordyre samhandlen. Der bliver ingen blid overgang.

Lægger Boris Johnson og den britiske regering fra kaj uden en aftale, sænker WTO’s toldmure sig ned over Den Engelske Kanal og medfører høje toldsatser, i særlig grad på fødevarer, som er vigtige for dansk landbrugseksport. Smør vil for eksempel blive pålagt told på 40 procent og mælkeprodukter 44 procent, som vil gøre de produkter væsentligt dyrere på britiske supermarkedshylder.

Arla har for få uger siden fremlagt gysertal for Folketingets Europaudvalg. Ifølge DR’s europakorrespondent, Ole Ryborg, vurderer mejerigiganten, at virksomhedens eksport vil falde mindst 20 procent efter Brexit.

Det er vel at mærke, hvis parterne når at indgå en aftale. Uden en aftale frygter Arla at sige farvel til op mod 90 procent af sin eksport til Storbritannien.

Uanset udfaldet af forhandlingerne vil der efter nytår blive indført et regime, som betyder omfattende bureaukrati, som kræver eksekvering af millioner af eksporterklæringer på årlig basis.

Øget kontrol ved grænserne vil skabe kilometerlange køer af lastvogne. London School of Economics anslår ifølge Ole Ryborg i en rapport, at det kommende eksportbureaukrati medfører en fordyrelse af vareeksporten til Storbritannien på 33 mia. kroner om året.

Dertil kommer, at et faldende pund – og omvendt en styrkelse af euroen og kronen – fordyrer eksporten til UK, så danske varer taber konkurrencekraft. Usikkerheden om handelssamkvemmet har desuden gjort virksomheder eksponeret mod det britiske marked tøvende overfor investeringer, hvilket alt andet lige medfører manglende omsætning i fremtiden.


Uanset udfaldet vil grænsebommene gå ned 1. januar og efterlade virksomheder og forbrugere med en stor og unødvendig regning efter fire års kaotisk forhandlingsforløb i stedet for en værdig skilsmisse underbygget af en omfattende frihandelsaftale til gavn for begge parter.


Storbritannien er Danmarks fjerde største eksportmarked med et årligt salg af varer og tjenesteydelser på knap 113 mia. kroner i 2019. Ser vi alene på Danmarks samhandel med Storbritannien, er landbrug, fiskeri og vindmølleindustrien blandt de erhverv, som vil lide størst tilbageslag ved den nye virkelighed.

Allerværst er naturligvis et scenario uden en frihandelsaftale.

Der er store værdier på spil i de erhverv – og dermed også arbejdspladser. Et kaotisk Brexit kan umiddelbart tage livet af op mod 9000 job og skære 0,5 procent af BNP, anslår Finansministeriet i en redegørelse. Der er tale om et skøn under forudsætning af, at skilsmissen rammer den britiske økonomi så hårdt, at ørigets BNP falder 7,75 procent.

Den danske fødevareklynge har en årlig eksport til UK på 12 mia. kroner. Her kommer den britiske skilsmisse til at gøre mest ondt samtidig med, at Brexits samlede påvirkning af dansk økonomi er størst.

Dernæst følger kraftmaskiner og motorer for 8 mia. kroner, hvoraf den danske eksport af vindmøller udgør en væsentlig del. Her er der dog den formildende omstændighed, at den britiske regering har bebudet støtte til omfattende grøn omstilling, der vil kunne skabe fornyet efterspørgsel på danske vindmøller.

Fiskerierhvervet har ikke den store betydning for dansk økonomi, men hvis briterne forbyder danske fiskere adgang til britiske farvande, vil det skade erhvervet alvorligt. Et fjerde brancheområde, som vil kunne opleve nedgang – dog i mindre grad – er erhvervsbyggeriet.

Efter fire års forhandlinger uden en løsning og nu med mindre end en måned tilbage går nedtællingen stærkt. Der er fortsat mulighed for en ”blød landing”, hvis det viser sig, at EU på den ene side og Boris Johnson og hans brexiteers på den anden har spillet poker med en høj indsats for at tvinge indrømmelser igennem – for så i sidste øjeblik at sænke paraderne og indgå en aftale.

Uanset udfaldet vil grænsebommene gå ned 1. januar og efterlade virksomheder og forbrugere med en stor og unødvendig regning efter fire års kaotisk forhandlingsforløb i stedet for en værdig skilsmisse underbygget af en omfattende frihandelsaftale til gavn for begge parter.

Annonce