Stor maskinproducent stiller krav til underleverandører: Forretningen forsvinder, hvis vi ikke bliver grønne

Kerteminde: Poul Henrik Jørgensen er på en mission. En grøn og bæredygtig mission, der er spiret frem i takt med bevidstheden om, at vi ikke skal forbruge flere af klodens ressourcer, end vi kan forsøge at genopbygge.

For Poul Henrik Jørgensen handler bæredygtighed imidlertid om meget andet end verdensmål nummer 13 og ambitionen om at nedbringe udledningen af CO2. For fabriksdirektøren på Kverneland er bæredygtighed også at tage lærlinge og elever for at uddanne fremtidens arbejdskraft, ligesom det handler om at sikre, at alle kan gå på arbejde, trives, leve og udvikle sig i et job uden at blive slidt ned.

Alligevel kommer CO2-udledningen ofte i fokus, og det er den også hos Kverneland, der har taget hul på arbejdet med at udvikle en bæredygtighedsstrategi.

- Det er faktisk ikke så nemt, men vi har besluttet, at vi vil måle på vores CO2-forbrug per produceret enhed, siger Poul Henrik Jørgensen.

Han viser rundt blandt store landbrugsmaskiner, der bare bliver ved med at dukke op, når man bevæger sig langs sikkerhedszonerne ned gennem virksomhedens store areal i Kerteminde, der i dag er arbejdsplads for 500 medarbejdere.

Globalt er Kverneland imidlertid en del af noget endnu større. De seneste 10 år har virksomheden været ejet af japanske Kubota med 42.000 medarbejdere. En koncern, der siden 2012 både har strømlinet den fynske maskinproducent på en lang række områder og har været med til at trække den i en grønnere retning.

- Kubota har enormt meget fokus på bæredygtighed og grøn omstilling og er med til at brede det ud ved hjælp af sine politikker. Det giver rigtigt meget mening, og vi kan også se, at danske industrivirksomheder i høj grad er begyndt at tænke bæredygtighed ind i alt, hvad de gør, for at kaste det støvede image som nogen, der forbruger hæmningsløst, af sig. Det handler om at forstå, at vi skal tage et ansvar - og tage det, påpeger Poul Henrik Jørgensen.

Der er heller ingen vej udenom, for i takt med at store, globale virksomheder forpligter sig til at reducere deres klimapåvirkning gennem hele værdi- og forsyningskæden, lægger de pres på underleverandørerne for at producere klimavenligt og dokumentere deres CO2-aftryk.

For nylig var Danfoss-direktør Kim Fausing ude at fastslå, at Danfoss kommer til at stille krav til sine underleverandører, og Poul Henrik Jørgensen, der i øvrigt har haft flere ledende poster gennem sine otte år hos netop Danfoss, er overbevist om, at Kverneland på samme måde både vil stille og blive mødt af krav.

- Landbruget står for 22 procent af CO2-udledningen herhjemme, men Landbrug & Fødevarer har meldt ud, at dansk landbrug skal være bæredygtigt med en udledning på nul i 2050, og vi kan se, det kommer i alle de europæiske lande. Det er vores kunder, og når kundekravet kommer, er vi også nødt til at være der. Ellers har vi ikke nogen forretning, understreger han.

Kverneland har allerede taget en række initiativer og har for eksempel arbejdet med genvinding af overskudsvarme fra virksomhedens hærdeovne, brug af grøn el i stedet for fossile brændstoffer, og så har virksomheden udskiftet plastickopper med termokrus til alle medarbejdere.

Samtidig indledte virksomheden i efteråret et samarbejde med SDU og fire diplomingeniørstuderende med speciale i bæredygtighed, der i løbet af efteråret har kortlagt virksomhedens CO2-udledning. På den måde har Kverneland fundet ud af, at virksomheden kan reducere sin CO2-udledning med 408 tons, og to af de studerende er allerede tilbage i et praktikforløb for at arbejde videre med strategien og gøre løsningerne lidt mere operationelle.

- Det er forholdsvist nemt at finde ud af, hvor meget vi udleder her i Kerteminde. Vi kan måle, hvor meget energi, vi bruger fra Fynsværket, hvor meget, vi hælder i vores hærdeovne, og hvor meget el, vi bruger. Det har vi data på, og det er til at forholde sig til.

- I første omgang har vi lavet en plan for at arbejde med de ting. Vi har beregnet den årlige besparelse og tilbagebetalingstiden for forskellige løsninger og har haft en konsulent ude at lave et energisyn hos os, for at finde ud af, hvor vi kan gøre noget, fortæller Poul Henrik Jørgensen.

Samtidig ligger det i Kubotas DNA at minimere alt spild. Den japanske koncern bliver kaldt traktorernes Toyota. En betegnelse, der skyldes evnen til at skabe størst mulig værdi for kunderne med mindst muligt forbrug af ressourcer.

- De er enormt dygtige til at få meget ud af lidt. Hele Lean-tankegangen bruger de overalt, og det gør vi også. Hvor kan vi spare vand? Hvor kan vi gøre tingene smartere?

Samtidig arbejder Kverneland med det, som fra Kubotas side kaldes 3R.

Reduce, reuse, recycle.

- Det går ud på at sikre en høj effektivitet, og vi arbejder med at forbruge færrest mulige ressourcer og reducere vores forbrug af stål og andre ressourcer som strøm, vand og varme. Stålproduktion er enormt energikrævende, så når vi kigger på vores CO2-aftryk bagud i kæden, bruger vi rigtigt meget CO2 på at støbe vores emner eller købe stål. Jo mere, vi optimerer det, jo mindre CO2 bruger vi, forklarer Poul Henrik Jørgensen.

Med stålpriser på himmelflugt er det samtidig en rigtig god forretning, og Poul Henrik Jørgensen lægger ikke skjul på, at der selvfølgelig skal være en businesscase i at investere i grønne løsninger.

- Som virksomhed i Kubota-familien har vi et ansvar for, at der er payback, når vi laver en investering. Vi er villige til at investere i grøn omstilling med en længere tilbagebetalingstid end normalt, men det er ikke blåøjet. Vi sætter ikke forretningen over styr for at blive grønnere, men vi skal være grønne, og vi skal investere i det, understreger Poul Henrik Jørgensen.

Det betyder også, at Kverneland kommer til at stille krav til sine leverandører, for det er mindre end 10 procent af den CO2-udledning, der foregår i Kvernelands kæde, som foregår på matriklen i Kerteminde, siger Poul Henrik Jørgensen.

Derfor er det en fordel, at virksomheden er en del af en stor koncern og deler forsyningskæde med andre store spillere som blandt andre John Deere, Case New Holland og Volvo, fordi underleverandørerne er nødt til at komme med på den grønne omstilling for at fastholde deres forretning.

Poul Henrik Jørgensen mærker også, at der begynder at ske noget i Kina i forhold til den grønne omstilling, og Kverneland har en del underleverandører, der får støbt gods i Kina. Nogle af dem er imidlertid i gang med at undersøge, om det i stedet kan lade sig gøre i Tyrkiet for at sikre sig mod de senere års forsyningsproblemer.

- Tekstilbranchen gør det samme, og i min verden er det nok nemmere at arbejde med en tyrkisk virksomhed omkring grøn omstilling end med en kinesisk, siger Poul Henrik Jørgensen.

En ting er nemlig at skaffe sig data på det, der foregår i Danmark. Noget helt andet er at skaffe sig valide data på alt det, der foregår hos underleverandører ude i verden, og på transporten af de forskellige emner rundt i verden.

- Det er for eksempel virkeligt svært at finde en valid CO2-beregner. Nogle forskere er begyndt at forske i det, men det er svært. Derfor ved jeg heller ikke, om vi kommer til at offentliggøre vores CO2-regnskab, før vi er helt sikre på, at vi har valide data, men der findes også nogle certificeringer, som vi begynder at kigge på. Vi er ikke verdensmestre på nogen måde, men vi er på vej, siger Poul Henrik Jørgensen.

Det sidste kommer man også til at kunne se på Kvernelands store areal, hvor virksomheden på foranledning af Kerteminde Kommune sidste år lagde et mindre område ud til vild natur til gavn for biodiversiteten.

Frøblanding kom fra kommunen, og til foråret rykker virksomheden endnu flere bede op for at gøre plads til vild natur, der skal tiltrække bier og insekter.

For Poul Henrik Jørgensen er det en mindre ting på vejen mod det store mål, men ikke desto mindre et tiltag, som bidrager uden at kræve alverden.

- Det ser godt ud, og jeg synes, det er stærkt af kommunen, at de forsøger at påvirke os og få det ud så mange steder som muligt, siger han.