Annonce
Uddannelse

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Stefan Bjørn-Jespersen arbejder som plastmager i Carmo. Han undrer sig over, hvorfor der er så stor mangel på arbejdskraft i plastbranchen. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen
I dag nyder Stefan Bjørn-Jespersen at være i en branche, der er i konstant udvikling, og hvor der er stor jobsikkerhed.

ESPERGÆRDE/HADSTEN: Fra Hørsholm i Nordsjælland til Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Det var den fire timer lange togtur, Stefan Bjørn-Jespersen drog på, da han for snart 10 år siden lagde grundstenen for hans fremtidige karriere. Han var 18 år, havde umiddelbart inden læst i en folder om forskellige erhvervsuddannelser, og havde indstillet sigtekornet på en uddannelse med stor mangel på arbejdskraft; plastmageruddannelsen.

- Det var faktisk ret voldsomt. Den ene dag boede jeg hjemme og kom næsten direkte fra folkeskolen, den næste dag sad jeg på et lille værelse og tænkte på, hvordan jeg skulle få det hele til at hænge sammen, husker Stefan Bjørn-Jespersen.

Annonce

- Inden da havde havde jeg først studeret til IT-supporter og senere til webintegrator, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne holde til at sidde bag en computerskærm en hel dag. Det fangede min interesse, at jeg både kunne programmere for eksempel robotter, men at jeg også skulle bruge min hænder, tilføjer han.

Ingen skoler på Sjælland

29-årige Stefan Bjørn-Jespersen arbejder i dag i Carmo, der huser omkring 80 ansatte i Espergærde, hvor de producerer plastkomponenter blandt andet til medicovirksomheder.

Carmo, der i det forgangne regnskabsår omsatte for et tocifret millionbeløb, og som har ligget i Espergærde siden 1962, har længe haft svært ved at tiltrække ikke blot plastmagere, men i lige så høj grad plastmagerlærlinge. I op mod to år søgte den administrerende direktør Claus Steenstrup Ishøy en lærling uden held.

Plastmager-uddannelsen i Hadsten

  • Plastmageruddannelsen er en kombination af skoleperioder og praktik.
  • Når eleverne er færdig med grundforløbet, er der i resten af uddannelsen 35 uger på skolen fordelt på fire hovedforløb. De kommer i løbet af uddannelsen igennem alle specialer inden for plastproduktion.
  • Uddannelsen er opdelt i fire hovedforløb og varer fire år. Adgangskravet er 02 i dansk og matematik som eksamenskarakter på minimum 9. klasses niveau.

- Der må jo åbenbart blive uddannet for få. De tal har jeg ikke. Men det er klart, at ikke alle fra eksempelvis Nordsjælland flytter til en håndværkerskole i Jylland umiddelbart efter folkeskolen, uanset om man vil uddannelsen eller ej, forklarer Stefan Bjørn-Jespersen.

Der er to steder i Danmark, hvor man kan uddanne sig til plastmager. I Hadsten og i Ribe. Stefan Bjørn-Jespersen fortæller, at han selvsagt havde taget sin uddannelse på Sjælland, hvis det havde været muligt.

- Mange af mine medstuderende var jo fra Jylland. For dem ville det ikke være oplagt at tage en praktik i Nordsjælland, forklarer plastmageren.

Annonce

Branche med forkert ry

Stefan Bjørn-Jespersen, som i dag bor i Snekkersten, så det i stedet som en oplagt mulighed for i store dele af sin uddannelse at være tættere på sin familie.

Stefan Bjørn-Jespersen blev færdiguddannet for snart seks år siden, og husker tilbage på uddannelsen som både hård og spændende. Hård, fordi han var langt hjemmefra, og spændende, fordi han lærte en hel masse om en branche, der interesserede ham, og som måske har fået et forkert ry.

Stefan Bjørn-Jespersen mener, at plastbranchen har et forkert ry. Han mener, at den eneste måde at gøre den mere klimavenlig er selv at kaste sig ind i den. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

- Plast er meget udskældt for tiden og har faktisk været det længe. Plast danner hos mange associationer til flasker, der sviner i naturen, men som plastmager kan du jo faktisk få lov til at få en indflydelse på, hvordan affaldet egentlig bliver brugt, siger han og fortsætter:

- Der er mange ting, som bliver nødt til at laves af plast, og der er mange ting, som er gode at lave i plast. Vi kan bare tage sprøjterne til vaccinerne mod corona, for at tage et aktuelt eksempel. Det, som er vigtigt, er så, hvordan vi behandler restaffaldet. Her genbruger vi så meget som muligt.

Med affaldssortering har Carmo sikret, at op mod 60-80 procent af plastaffaldet genanvendes til nye materialer.

Annonce

Ville selv spørge hvorfor?

Det er detaljer som dem, Stefan Bjørn-Jespersen fremhæver, når han taler med folk om, hvad han laver i dagligdagen. Generelt oplever han dog, at få faktisk ved, at der findes plastmagere.

Jeg tror ikke, der er så mange, der tænker over, at vi findes. Hvis mit fremtidige jeg for 15 år siden kom og sagde, at jeg ville blive plastmager i fremtiden, ville mit svar være hvorfor?

Stefan Bjørn-Jespersen, plastmager

- Jeg tror ikke, der er så mange, der tænker over, at vi findes. Hvis mit fremtidige jeg for 15 år siden kom og sagde, at jeg ville blive plastmager i fremtiden, ville mit svar være hvorfor?, griner han.

- Men jeg har ikke et sekund fortrudt det. Det er en spændende hverdag, og der sker rigtig meget i branchen, så der er altid noget nyt at forholde sig til, tilføjer han.

Stefan Bjørn-Jespersen håber, at der i fremtiden vil blive sat et større fokus på, at plast ikke nødvendigvis er skadeligt. Det, tror han, vil hjælpe til, at flere søger ind i branchen.

Der har i de seneste år været et stigende optag på plastmageruddannelserne i Danmark. Alligevel oplever plastvirksomheder en stor mangel på arbejdskraft.

Plastindustrien, brancheforeningen for danske plastvirksomheder, skønner, at branchens virksomheder kan tage op til 40 procent flere lærlinge ind, hvis der var flere, som valgte uddannelsen.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lines hjerneskadede søn gav hende idéen til at starte virksomhed: Har hjulpet ham til at bedre liv og nu skal andre have samme mulighed

Annonce
Sydjylland For abonnenter

På få år er Modulex gået fra underskud til to-cifret millionoverskud: - Vi kan næsten ikke rekruttere hurtigt nok

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Erhverv

DI-topchef vil skabe et stærkere produktionsdanmark

Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Vestjylland

Har solgt rekordmange T-shirts – omsætningen nærmer sig en halv milliard: - Det gør en forskel, når verden begynder at gynge, at vi har medarbejdere, der er rolige og erfarne

Sydjylland

Kolding Havn hiver millioner i land - og leder efter ny direktør efter sag om skjult regning fra luksushotel

Erhverv For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Annonce