Annonce
KLUMME

Små virksomheder må ikke blive kvalt i FN’s Verdensmål

Mange små virksomheder bliver nu og i de kommende år stillet over for krav, som er nye og anderledes – og som kræver en anden indsats end den, de er vant til. Jeg taler om FN’s Verdensmål.

De 17 mål, som er formuleret af FN i 2015, og som 193 lande har tilsluttet sig, bliver i disse år implementeret på globalt plan. Verdensmålene sigter alle mod at skabe en mere bæredygtig verden i 2030, og de er blevet mødt med stor velvillighed hos mange større virksomheder, også i Danmark.

Grundfos, Danfoss, Vestas, Rockwool og mange andre er i fuld gang med at integrere målene i deres forretningsstrategier. Dels for at vise et samfundsansvar. Dels for at undgå afgifter. Og ikke mindst for at udnytte det forretningspotentiale, der ligger i at dreje produktion og logistik i en mere bæredygtig retning.

Men de store virksomheder har jo en masse underleverandører, og en del af dem er producenter og servicevirksomheder med ganske få og under 20 ansatte. Disse små leverandører har tit den fordel, at de er meget fleksible i leveringen, men de er også sårbare i forhold til krav om større omstillinger. Og de leverandører bliver nu stillet over for krav fra deres store kunder om at kunne leve op til bæredygtighedsprincipper i leverancerne.

Pris, kvalitet og leveringssikkerhed er ikke længere de eneste vigtige parametre. CO2-belastning, arbejdsmiljø og recirkulation er blandt de mange nye faktorer, som leverandører kan blive målt på.

Det kan være voldsomt for en lille virksomhed at blive stillet over for de nye krav – uanset hvor fornuftige de er set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Det kan kræve omstilling af produktion, ændring i brug af materialer og etablering af nye forretningsgange.

Men først og fremmest kræver det transparens i hele virksomhedens værdikæde. Man skal kunne dokumentere alt – og tit er det ikke den lille produktionsvirksomheds kernekompetence.

Men opgaven SKAL løses – og den KAN løses. Det kan blandt andet ske gennem brug af ledelsessystemer, som findes på forskellige niveauer, og som ikke nødvendigvis er voldsomt komplicerede.

Det gælder i første omgang om at få beskrevet de forskellige led i sin værdikæde:

Hvilke komponenter bruger man i sin produktion, hvad indeholder de, og hvor kommer de fra?

Hvilke processer indgår i produktionen?

Hvordan ser logistikken ud?

Det er en øvelse, som jeg og andre rådgivere har hjulpet især større virksomheder med i mange år. Nu skal de små virksomheder i gang.

Beskrivelserne leverer den transparens, som kunderne kræver, og samtidig danner de et godt udgangspunkt for at gennemføre de ændringer, der er ønskværdige ud fra et bæredygtighedsprincip. Og her har de små, danske virksomheder den fordel, at deres værdikæder er nemmere at gøre transparente end tilfældet er med mange virksomheder fra lande med andre kulturer og systemer.

Den mulighed bør den lille danske virksomhed udnytte – også selv om det kræver noget arbejde.

For en del mindre virksomheder vil tilgangen allerede være kendt – for eksempel i forhold til at kunne dokumentere leveringssikkerhed, økonomisk stabilitet og håndtering af risici. Nu skal palletten udvides til også at omfatte andre parametre.

Det vil klæde de større virksomheder at forstå og hjælpe deres mindre leverandører – både med at tydeliggøre kravene, men også med at give leverandørerne god tid til at omstille sig og måske endda stille sig til rådighed med rådgivning og støtte.

Vi kommer længst ved at hjælpe hinanden.

Erik Klæsøe. Pressefoto
Annonce
Annonce
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Digital hjælp er blevet gratis

Sydjylland

Samarbejde uden skriftlig aftale var omfattet af handelsagentloven: Enkeltmandsvirksomhed fik en halv mio. kroner i godtgørelse

Annonce