Annonce
Erhverv

Rådmand: By-stoltheden vokser med arkitektur og kultur

Havnebadet i Odense er det første sted, byrådets beslutning om at afsætte en procent af anlægssummer til kunstnerisk udsmykning, blev taget i brug: - Det er godt tænkt, at havnebadet både kan ligne en pram, der er ved at ankomme til Odense havn og et klassisk livreddertårn i de rød-hvide striber, siger By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) om sit valg af kunstværk. Det er den danske kunstnerduo AVPD, Aslak Vibæk og Peter Døssing, der står bag lysmasten, mens arkitektvirksomheden Isager står bag selve tårnet ved Odense Havnebad. Foto: Susanne More
Strategisk satsning på kunst og kultur i bred forstand gør Odense mere tiltrækkende for studerende, borgere og erhvervsliv.

ODENSE: Indbyggerne i Odense er i stigende grad stolte af at bo i deres by.

Det viser tal fra en rundspørge, By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune har foretaget hvert år siden 2016. Det er nu næsten hver 7. adspurgte, der svarer, at de er stolte af at bo i byen, hellere vil bo her end i nogen anden by, eller vil anbefale andre at studere og bo i Odense.

Rådmand i By-og Kulturforvaltningen, samt spids- og borgmesterkandidat for Venstre, Christoffer Lilleholt, er ikke i tvivl om, at den øgede stolthed skyldes Odenses samlede fokus på byudviklingen. Både selve bygningerne og de oplevelser, der skabes i rummet mellem dem:

- Jeg bliver så glad, når jeg går en tur gennem vores by. Da jeg startede i politik for otte år siden, var her en negativ stemning og en følelse af, at ”der gik Odense i den”, når gode ideer og projekter faldt til jorden. Det har krævet en helt bevidst strategi fra den politiske ledelse i Odense at vende stemningen, så de fleste nu er stolte af at bo her. Det er altså hele måden, vi taler om vores by på, der har forandret sig drastisk, siger Christoffer Lilleholt.

- Selv startede jeg på statskundskab på Syddansk Universitet i 2014, og det var ikke noget, man var synderligt stolt af dengang. Jeg havde egentlig overvejet at læse i Aarhus. Men i de år så vi Cortex Park blive bygget op, vi oplevede festivalerne Tinderbox, H.C. Andersen Festivals og studiestartsfestivalen Generator komme til, og i dag hører jeg rigtigt mange studerende sige, at de aktivt vælger Odense til, fordi byen nu har nok at byde på til et interessant studieliv og senere arbejds- og familieliv, tilføjer han.

Annonce

Kunstnerisk udsmykning

For Christoffer Lilleholt er arkitektur den kunstneriske udtryksform, der i særlig grad har været drivkraft for den forandring, der er sket i Odense.

- Arkitektur er nok den kunstform, jeg personligt bedst kan blive optændt af. Jeg synes, at for eksempel Byens Bro, kollegiet her på havnen, nogle af de nye bygninger i TBT-området, og tårnet her ved havnebadet i Odense er kunst i sig selv.

Derfor har rådmanden da også valgt et eksempel på den nye arkitektur, Tårnet ved havnebadet, at blive fotograferet foran:

- Det er godt tænkt, at havnebadet både kan ligne en pram, der er ved at ankomme til Odense havn og et klassisk livreddertårn i de rød-hvide striber. Det er smukt, og så har det også en reel funktion med plads til livredderne og al teknikken bag havnebadet. Og så kan jeg virkelig godt lide, at det er folkeligt – forstået på den måde, at man ikke behøver en forudgående viden om kunst eller et stort analyseapparat for at kunne se, at det er smukt.


Det er interessant, at vi efter mange år med diskussioner om, hvorvidt vi overhovedet skal bruge H.C. Andersen i fortællingen om Odense, nu møder krav om dette særligt fra erhvervslivet.

Chrstoffer Lilleholt, by- og kulturrådmand (V)


- Endelig er tårnet et naturligt samlingspunkt på havnen. Vi skaber bevidst de her samlingssteder, som Nordatlantisk Hus og sportsfaciliteterne på Byens Ø, også andre steder i byen.

- I de lokale nærmiljøer kan det være en sportshal med masser af aktiviteter, eller et projekt som ”Fællesværket” i Bellinge. Vores tanke er nu at renovere og åbne folkeskolerne op, så de kan danne ramme om aktiviteter efter skoletid, som sådan en slags lokale forankringspunkter med forskellige tilbud, forklarer Christoffer Lilleholt.

I 2011 besluttede Odense Kommune af afsætte en procent af anlægssummen til nye projekter til kunstnerisk udsmykning. Netop havnebadet er det første sted, den ordning blev brugt.

Senere er midlerne anvendt til blandt andet kunstneren Peter Holms skulpturgruppe af træer ved Munkebjergvejens forlængelse, Anita Jørgensens udsmykning af Byens Bro ved Odense Banegård og kunstneren Henrik Plenges klokkespil på ODEON-bygningen.

Annonce

Kultur mellem bygningerne

Men ét er bygningerne, noget andet er, hvad vi skaber af liv og oplevelser i rummet mellem husene.

- Jeg er sikker på, at det er tre faktorer; byudviklingen, robot-industrien og kulturoplevelser som Tinderbox, der for alvor sætter Odense på landkortet og gør os bemærket også nationalt.

I sommeren 2021 åbner desuden Det ny H.C. Andersens Hus tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma.

- Det er interessant, at vi efter mange år med diskussioner om, hvorvidt vi overhovedet skal bruge H.C. Andersen i fortællingen om Odense, nu møder krav om dette særligt fra erhvervslivet. I forbindelse med åbningen af det nye museum er der sat to puljer på hver 2,5 mio. kroner af til kulturelle oplevelser andre steder i byen.

Mellem kunst og ledelse

  • Relationen mellem kunst og ledelse handler blandt andet om kunstens betydning i sin egen ret, men også om kultur og kunst som det, der gør en by værd at leve i, og som kan være med til at udvikle byen.
  • I et samarbejde mellem Kunstmuseum Brandts og Erhverv+ har vi bedt 10 fynske ledere fra det offentlige og private præsentere et yndlingsværk og fortælle, hvordan de bruger kunsten som led i værdibaseret ledelse i dag.

- Det er netop for at øge interessen for at komme til Odense og blive i flere dage, og dermed at få overnatninger, restaurantbesøg og andre kulturoplevelser med, når folk kommer hertil for at besøge museet, siger Christoffer Lilleholt.

Men også den bredere kultur, og vækstlaget lige under mainstreamkulturen indenfor musik, billedkunst og teater, er afgørende for en bys tiltrækningskraft og for virksomhedernes mulighed for at rekruttere arbejdskraft, fortæller Christoffer Lilleholt:

- Jeg mødtes fornylig med 65 kultur-aktører i byen, der alle er ivrige efter at starte op igen efter corona-nedlukningen. Spillesteder som Musikhuset Dexter, Posten, Odense Symfoniorkester, Teater Momentum og Circus Dynamo - der i øvrigt har valgt at flytte tilbage til Odense efter en periode i København – er bare nogle eksempler på kulturtilbud, der rammer hver en særlig målgruppe.

Annonce

Højere krav til byggeriet

- Det kræver strategisk ledelse at forandre en hel stemning i en by fra en grå fornemmelse til en stærk by-stolthed. Det er meget anderledes at lede nu, hvor stemningen er vendt, end det var, da der var en form for krisestemning i Odense. Nu, hvor meget går godt, er der plads til at vi kan stille større krav til nyt byggeri, vurderer Christoffer Lilleholt.

I den nye kommunalplan, der danner rammerne for nyt byggeri, bliver der derfor blandt andet stillet krav til lys fra flere sider i boligerne, indgang fra selve opgangen i stedet for svalegange, galvaniseret stål, som ellers kan se billigt ud, skal males, og der skal være en ”bio-faktor”. Det kan for eksempel være grønne vægge, grønne tage og beplantning.

- Det er nok ikke det, der redder miljøet, men det giver en bedre oplevelse af bymiljøerne, og det er de oplevelser og stemninger, vi som politikere har et kæmpe ansvar for. Vi har kort sagt en forpligtelse til at give en smukkere by videre til næste generation, slutter Christoffer Lilleholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce