Annonce
Fyn

Public Intelligence laver sundhedsinnovation: Japan bliver vores stepping stone til resten af verden

Peter Julius kan se forretning overalt, men han er meget bevidst om, at han skal fokusere, og lige nu handler det om Japan, hvor Public Intelligence åbnede kontor i 2019 og netop har ansat yderligere en medarbejder. Foto: Trine Grauholm
Danmark er verdens bedste testlaboratorium for innovation indenfor sundhed og velfærd, og Public Intelligence med Peter Julius i spidsen ser et enormt potentiale i at eksportere danske sundhedsinnovation til Japan. Her fortæller han selv, hvordan Public Intelligence på 12 år har slebet sit fokus til, og i dag er det, han kalder en lille superstjerne med en plan om at bygge Japans største innovationscenter indenfor sundhed og velfærd.
Annonce

Min egen rolle faldt i virkeligheden først på plads, da jeg talte med Carsten fra Jylland. Han ville gerne diskutere investering, og vi skulle bruge nogle penge. Jeg har aldrig været direktør. Jeg er en ganske almindelig dansker, kommer ud af en arbejderfamilie og kunne slet ikke være i den titel. Jeg er bare en konsulent, der prøver at gøre det så godt som muligt. Det var det dummeste, han nogensinde havde hørt, og han fortalte mig, at jeg er en amerikansk direktør. En visionary CEO. Åh gud, tænkte jeg, så er der en plads i verden til mig, for det er det, jeg er. Jeg har virkeligt svært ved at være i i dag og i går, men jeg kan se i morgen som virksomhed, og jeg kan få folk til at tro på det og gå med mig.

Det har taget os 12 år at komme hertil, hvor vi er i dag, men nu er jeg slet ikke i tvivl om, at vi er en lille superstjerne. I Japan kigger de på os som dem, der kan oversætte Danmark til dem. De siger lige ud, at de har ledt efter os. De har besøgt en masse offentlige institutioner, men de kan jo ikke sælge noget, og japanerne har brug for at købe noget. Det kan de hos os. Vi kan bygge en kommerciel bro til Japan inden for sundhed, velfærd og teknologi.

Japan har verdens ældste befolkning, så de er ramt af demens, ensomhed, misbrug, selvmord og på den generelle livskvalitet. Jeg forestiller mig et billede af - og det er kun et billede - at den japanske regering og alle virksomhedsejerne har siddet i den samme sauna og er blevet enige om, at virksomhederne skal gå ind i sundhedsvæsnet og tage ansvar for den nationale sundhed, for det gør de allesammen. De har musklerne, mens vi har kreativiteten, kaos og ikke er bange for at fejle. Vi kan skubbe til sundhedsinnovationen, fordi vi tør ramme uden for kassen. Innovationsfeltet er det eneste felt, hvor radikalitet er en fornuftig idé.

Vi har lige indgået et kommercielt partnerskab med Japans største konsulenthus Nomura Research Institute, NRI. Det betyder, at vi formentlig kommer til at tredoble vores omsætning i Japan det kommende år. NRI er en gigant, og de har valgt os til at introducere dansk velfærd og sundhed. Det er fyldt med vækst og muligheder.

Vi bruger Danmark som en petriskål og investerer i at udvikle sundhedsinnovation i de danske kommuner. Så laver vi et spejl af det og sætter det ind i Japan, hvor de har nogle helt andre rammevilkår og en anden økonomi. Men jeg var ikke kommet på idéen, hvis jeg ikke var blevet ringet op en dag, jeg var på vej hjem fra København til Odense. Verden er fuld af tilfælde, og jeg prøver at sige ja til det meste.

Det var en dansk direktør, som havde besøg af en japaner. Ham skulle jeg møde, for han ville have testet et produkt i den offentlige sektor i Danmark. Og Britt, der er medejer af Public Intelligence, har arbejdet på Teknologisk Institut, så det kan vi godt. 50.000 kroner, sagde jeg. Det tager en måned. Han blev meget ophidset og talte en del japansk. Da han var færdig med at være ophidset, sagde han, at der var et problem. For den anden, han havde spurgt, sagde tre år og tre millioner kroner. Jeg kunne fortælle ham, at det måtte være fordi, han skulle betale en erhvervs-ph.d. Jeg fik opgaven, og vi løste den, selv om 50.000 kroner var håbløst lidt. Men de ville hyre os igen, og for hver gang vi fik en ny opgave, doblede vi budgettet, og økonomien var ikke et diskussionsemne. Senere tog japaneren en ven med, som også vil have testet en teknologi.

Da jeg stiftede Public Intelligence sammen med en tidligere kollega, havde vi ingen kunder, ingen idé om, hvad vi skulle sælge, og ingen budgetter. Vi begyndte med en idé om, at verden havde brug for et konsulenthus, og at vi skulle være konsulenter inden for noget med det offentlige og private. Vi var de mest inkompetente iværksættere, verden nogensinde har set. Til gengæld havde vi to ting: Naivitet og egoer, men det gik først rigtigt stærkt, da vi fandt vores fokus og meningen med Public Intelligence.

Peter Julius fra Public Intelligence ser store perspektiver i den aftale, virksomheden netop har indgået med Japans største konsulenthus Nomura Research Institute. Aftalen kommer til at tredoble Public Intelligences omsætning i Japan det kommende år, vurderer han. Foto: Rico Feldfoss

Vi startede lige før finanskrisen, så vi gik i banken, fortalte, at vi skulle sælge varm luft, og at det var en lille smule svært, så derfor skulle vi bruge en kassekredit. Vi troede, 200.000 kroner var nok. Det var det ikke, men vi holdt os i live med alt muligt. Undervisning og workshops. Vi tjente mindre end min svigerfar, der er pensionist. Men på et tidspunkt blev vi hyret af Odense Kommune til en opgave, som vi løste, og deraf opstod noget klarhed og en idé om den retning, der i dag er grundlaget for vores forretning.

Vi havde fat i noget, men vi skulle have skåret det til. Jeg ringede rundt til folk herhjemme, som jeg ikke kendte og sagde “I er mega fede, og I har drevet virksomhed med succes. Vi er vildt dygtige, men vi kan ikke finde ud af at drive forretning. Gider I komme og lære os det?” De vildeste folk sagde ja. Vi havde ikke noget lokale at være i, så jeg ringede til teatret, som jo er byens førende kreative institution og fik lov at låne en sal til forretningsudvikling. Vi inviterede altså folk, vi ikke kendte, for at sidde i et teater, der ikke var vores, for at lave vores strategi. Det gik vildt godt.

Så begyndte vi at interessere os for sundhed og sundhedsinnovation. Vi lagde en strategi, der gik ud på, at vi laver sundheds- og velfærdsinnovation, at vi er et lille, privat konsulenthus, og at vi arbejder tæt sammen med kommunerne. Det er vores metier. Timebaseret konsulentforretning. I dag er vi et hold på 12 ansatte, der knokler for at gøre en forskel. Holdet er i verdensklasse. Alle kunne få mere i løn andre steder, men de vælger at være her og være med til at skabe grundlaget for bedre sundhed og velfærd for mennesker i morgen. Der er koncentration, kvalitet og kampgejst på kontoret. Det er jeg stolt af.

Den første historie, der definerer os er, at vi fik besøg af NHS fra England. National Health Service. Verdens fjerdestørste organisation efter den russiske jernbane, den kinesiske hær og Wallmart. Men jeg anede ikke, hvem de var, og jeg gad dem heller ikke rigtigt. Jeg havde aldrig været i England, og jeg havde lavet en virkelig kedelig præsentation, men vi endte med at tale sammen i fire en halv time, og da de gik, sagde en lettere vindtør engelsk bureaukrat, som i dag er en personlig ven, at de skulle have mig til England, hvor jeg skulle være konsulent for NHS. Jeg var den mærkeligste konsulent, han nogensinde havde mødt, fordi jeg ikke forsøgte at sælge ham noget. Men jeg taler jævnt dårligt engelsk og aner ikke noget om engelsk sundhed, så jeg skulle ikke til England.

Senere kom han til Danmark, hev en kontrakt op af lommen, som andre ville dø for, og jeg endte med at skrive under. Så fløj vi til England for at være med i University of Surreys opbygning af deres demenslaboratorium. Vi kørte projektet igennem. Det gik jævnt godt. Ikke helt vildt, men det opdragede os i den internationale dimension. Vi kunne lave sundhedsinnovation på en international scene, og vi fik bygget en speciel metode op, som jeg vil betegne som verdens bedste ramme for sundhedsinnovation.


Jeg bliver begejstret i nuet og kan se forretning overalt, men jeg skal lære ikke at gå for langt ned ad alle baner, og det hjælper Britt og vores bestyrelse mig med. Public Intelligence har været en kaotisk virksomhed, men med et stort glimt i øjet kan man sige, at vi har en virkelig kedelig bestyrelse. Den lægger vægt på struktur, ordentlighed og fokus. Fokus, fokus, fokus.

Peter Julius, stifter, partner og administrerende direktør i Public Intelligence.


Den metode havde vi, da japanerne kontaktede os, og da vi fik besøg af Esben Grøndal, som bor i Kobe, men er uddannet sammen med en af vores ansatte. På et tidspunkt ringede han og foreslog, at vi skulle åbne i Japan, og at han skulle være vores japanske direktør. Det var vi forberedte på, og 1. marts 2019 åbnede vi kontor i Kobe, og for nylig ansatte vi vores første japanske medarbejder udover Esben.

Vi har brugt tre år på at forberede det, og jeg har været en måned i Japan for at vise japanerne, at vi mener det seriøst. Vi har skabt et netværk, og en af vores store kunder, NTT, hjalp os med at holde åbningsfesten på Yahoos innovationsloft i Tokyo, hvor de havde inviteret 110 gæster. Siden er tingene eksploderet for os.

Vi bygger på den danske velfærdsmodel, men man kan ikke bare kopiere den til andre lande. Sundhed er kontekstuelt, men vi kan bruge Danmark som en lille petriskål. Vi kan noget helt enestående, som vi bærer med os. Min mor er 86 og blind, men kognitivt stærk og hun bor i egen bolig. I andre lande ville hun være indlagt eller placeret på en institution. I Danmark ser man individer, der skal behandles med værdighed. Det er den moderne form for sundhed, som vi oversætter.

Danmark er verdens bedste testlaboratorium. Vi har CPR-numre, en høj grad af digitalisering, klyngesamarbejde og en enestående høj grad af åbenhed i samarbejdet mellem det offentlige og det private. Og så har vi hyggebrok som disciplin. Folk er ikke bange for at sige, hvis noget ikke fungerer og skal laves om. Den danske velfærdsstat er et superbrand, og der er en stor faglighed i den offentlige sektor, som skal kapitaliseres. Det er det, vi prøver at gøre. Vi er ikke begyndt at blive rige endnu, men vi vokser, og det går stærkt.

Vi har været tæt på at gå konkurs fire gange. Den tætteste, vi har været på det, er 20 minutter. Der svedte jeg lidt, men vi reddede den på grund af gode bankforhold. Jeg kommer aldrig rigtigt til at tjene penge på Public Intelligence, for jeg kommer til at presse citronen hele mit liv. Dem, der skal tjene penge på virksomheden, er dem, der overtager virksomheden. For os handler det om vækst, vækst og vækst. Det er vigtigere end alt andet.

Peter Julius kan se forretning overalt, men han er meget bevidst om, at han skal fokusere, og lige nu handler det om Japan, hvor Public Intelligence åbnede kontor i 2019 og netop har ansat yderligere en medarbejder. Foto: Rico Feldfoss

Min drivkraft er passionen, og selvfølgelig er jeg enormt utålmodig. Uanset hvad der sker, kan jeg næsten ikke være i det. Nogle gange bliver jeg helt desperat og er nødt til at holde fast i bordkanten, men jeg kan godt være i det, hvis jeg bare ved, at tingene kommer, og at jeg kan se, at det sker. Mine kunder og netværk bliver stærkere, og så har jeg verdens bedste bestyrelse. Jeg bliver begejstret i nuet og kan se forretning overalt, men jeg skal lære ikke at gå for langt ned ad alle baner, og det hjælper Britt og vores bestyrelse mig med. Public Intelligence har været en kaotisk virksomhed, men med et stort glimt i øjet kan man sige, at vi har en virkelig kedelig bestyrelse. Den lægger vægt på struktur, ordentlighed og fokus. Fokus, fokus, fokus. Og man kan se på vores tal, hvornår Britt kom ind i virksomheden og tog os med på en mere fokuseret rejse, hvor kaos blev omsat til værdi. Kombinationen af kreativitet og en sund fokusering skaber bare flere resultater. Så enkelt er det.

Om Public Intelligence

  • Public Intelligence blev stiftet i 2007 og ejes i dag af Peter Julius og Britt Sørensen.
  • Public Intelligence er et konsulenthus, der bistår offentlige og private sundhedsudbydere med at skabe velfærds- og sundhedsinnovation.
  • Hovedkontoret ligger i Tech Town Odense og har 10 ansatte.
  • I 2015 fik virksomheden sin første japanske kunde, og i 2019 åbnede Public Intelligence japansk datterselskab i Kobe, hvor Esben Grøndal er direktør og partner.
  • Ambitionen er over de kommende 10 år at opbygge Japans førende sundheds- og velfærdsinnovationshus i Tokyo. I den forbindelse er det et vigtigt skridt, at Public Intelligence netop har indgået partnerskab med Nomura Research Institute (NRI). Aftalen betyder, at Public Intelligence forventer at fordoble virksomhedens omsætning i Japan fra en til tre millioner i det kommende år.
  • Public Intelligence kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 600.000 kroner.

I Public Intelligence skal vi holde fokus på Japan. Under det kigger jeg på Vietnam og Taiwan, og så kigger jeg lidt på USA. Jeg har en idé om, at vi skal have en trekant med Danmark og den danske model som det centrale omdrejningspunkt. Så skal vi have noget Asien og noget USA, Brasilien, Sydamerika. Der ligger nogle klynger i USA, som kan noget på tech-siden, men japanerne har prøvet at gå direkte til Silicon Valley. Det virker ikke. Vi har med den danske model et helt tydeligt take på verden.

Når jeg i Japan siger, at jeg vil bygge det største sundhedsinnovationscenter i Japan i løbet af de kommende 10 år, svarer folk, at de gerne vil hjælpe mig med det. Japan bliver vores stepping stone til resten af verden. I løbet af de kommende 10 år, kommer vi til at åbne i andre lande også, og der er folk, som kigger på, hvordan vi kan få tilført mere kapital.

Vores japanske direktør spurgte mig engang, om vi altid kan alt. Det kan vi. Vi rammer ingen grænser. Du har Danmark på din side, når du arbejder med sundhed og velfærd. Du kan ikke gå med nogen, der er bedre. Vi er en del af A-holdet. Når man kigger på os, tænker man måske, at vi er 12 ansatte. Men vi er 5,7 millioner danskere, der arbejder sammen om at lave verdens bedste sundhed og velfærd. Vi er bare så heldige, at det er os, der oversætter det til Japan og tager lidt med hjem igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Opgør med ”kviklån”

Annonce