Annonce
Vestjylland

Oluf Sand havde ret: Det er bår’ dæjli’ at være kartoffelavler!

Kristian Korsgaard Thomsen og sønnen Kristoffer er tredje og fjerde generation på slægtsgården nær Skjern. Det er slet ikke så ringe at være kartoffelavler, fortæller de. Foto: Thomas Maxe
Annonce

Opdateret: Ved en fejl var Ib Clemmensen omtalt som en af rådgivningscenter Sagros mest erfarne planteavlsrådgivere. Han er ganske rigtigt meget dygtig og erfaren, men han er altså retteligt ansat hos landboforeningen "Vestjysk", som var medarrangør af "Kartoflens Dag". Vi beklager fejlen.

ARNBORG/SKJERN: Kartoffelavlere fra hele landet var i sidste uge samlet til en supernørdet fejring af ”Kartoflens Dag” på en 16 hektar stor mark i Arnborg, syd for Herning.

Her udfører landbrugets organisationer og blandt andet det lokale rådgivningscenter Sagro forsøg med test af forskellige sorter og forskellige sprøjte- og dyrkningsteknikker.

"Kartoflens Dag" blev afviklet i samarbejde mellem Sagro, Lemvig Landboforening, Forsøgsvirksomheden Ytteborg, KMC-kartoffelmel og landboforeningen ”Vestjysk”.

Kristian Korsgaard Thomsen og sønnen Kristoffer, der er tredje og fjerde generation på slægtsgården ”Korsgaard” lidt uden for Skjern, var blandt de fremmødte.

- Det er interessant at følge med i produktudviklingen, og vi har også fået inspiration til, hvordan vi måske kan erstatte sprøjtemidlet Reglone (der er omtrent det eneste effektive middel til bekæmpelse af skimmelangreb, red.), efter det er blevet forbudt. Og så er det jo også rart at møde andre kartoffelavlere, siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Kartoffelavlere fra hele landet var samlet til faglig "kartoffeldag" på landbrugets forsøgsmark i Arnborg. Der bliver nørdet intensivt i dyrkning og pleje af den krævende plante. Foto: Thomas Maxe

Især én konklusion stod mejslet i sten efter en formiddag i marken: Det kræver stor viden om biologi og kemi at dyrke den populære knold på en rentabel måde.

Kartoflen er omtrent lige så sart som Guldlok, når det handler om jordens surhed, mængden af regn og sol og brugen af sprøjtemidler: Ikke for lidt, ikke for meget, men lige tilpas!

Annonce

Krævende og kræsne planter

Ib Clemmensen, der er ansat i landboforeningen "Vestjysk" og en af områdets mest erfarne kartoffeleksperter, præsenterede resultater af en række forsøg og opsummerer erfaringerne:

- Det er med kartofler, som det er med os mennesker: Hvis man ellers lever og spiser sundt, så er det ikke nødvendigt at spise vitaminpiller. Hvis kartoffelmarken er sund, så kan planterne heller ikke rigtigt optage ekstra næring. Problemet er, at det kan være svært at vide præcis, hvor pletterne med eksempelvis mangan-mangel er i markerne, forklarer han.


I den sydlige del af Europa har man de senere år målrettet sin kartoffelavl til chips og pommes frites. Det har skabt et øget marked for danske industrikartofler.

Kristoffer Korsgaard Thomsen, kartoffelavler


Kartoffelavl er en af de mest arbejdskrævende discipliner i marken. Landmanden må typisk køre i marken mindst én gang om ugen for at pleje de sarte planter. Det kræver store investeringer og slider hårdt på maskinerne.

- Der skal investeres omkring 20.000 kroner per hektar, inden man kan høste kartofler, fortæller Kristian Korsgaard Thomsen.

Han har drevet sit landbrug på deltid, men med hjælp fra sønnen, der er nyudlært EUX-landmand, er der planer om at opskalere produktionen på ”Korsgaard”.

- Vi råder selv over 75 hektarer, heraf fem hektarer med tidlige spisekartofler. Men der må kun dyrkes kartofler hvert tredje år på markerne, så vi bytter jorde og lejer også ekstra, så vi i år har kartofler på sammenlagt 155 hektarer, forklarer Kristoffer Korsgaard Thomsen.

Annonce

Ingen dansk corona-skade

De seneste år har været plaget af alt for meget regn – så meget, at der sidste år måtte hyres hjælp fra bæltekøretøjer for at redde kartofler i hus, som ikke var druknet. Men ellers er det nu slet ikk’ så ringe endda at være kartoffelavler.

- Vi havde et rigtig godt salg af spisekartofler fra vores vejbod før sommerferien. Folk har åbenbart gået hjemme og haft bedre tid til at lave god mad. Men ellers dyrker vi jo mest industrikartofler, og det har været en fornuftig forretning de seneste år, fortæller Kristian Korsgaard Thomsen.

Foråret bød ellers på nedslående rapporter om, at kartoffelavlere i blandt andet Holland og Belgien måtte kassere mange tusind tons kartofler, fordi pommes frites-produktionen gik i stå i takt med corona-lukning af restauranter og grillbarer. Det har bare ikke ramt Danmark – nærmest tvært imod.

- I den sydlige del af Europa har man de senere år målrettet sin kartoffelavl til chips og pommes frites. Det har skabt et øget marked for danske industrikartofler – altså kartoffelmel. Det passer også godt ind i tendensen til, at flere og flere fødevarer bliver plantebaserede. Du kan jo lave alt fra ”kunstig ost” til nudler af kartofler, siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Kartoflens Dag bød blandt andet på præsentation af nye kartoffelsorter. Nogle af dem er udviklet specielt til chips-produktion, mens andre er optimeret til kartoffelmel. Foto: Thomas Maxe

Høsten af årets industrikartofler er ikke helt i gang endnu. Det betaler sig at vente og lige få det sidste med, forklarer Kristoffer Korsgaard Thomsen:

- Kartoflerne vokser svarende til 500 kilo per hektar per døgn i løbet af september måned. Samtidig tiltager mængden af stivelse i kartoflerne i den sidste del af væksten, og det er ret vigtigt for kvaliteten.

Slægtsgården ”Korsgaard” har sin egen side på Facebook, hvor knap 1400 mennesker følger markarbejdet i tekst og billeder. Det ser ud til, at De Nattergale havde ret: ”It’s good to be a kartoffel-(wo)man!”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce