Annonce
Erhverv

Nye regler om rekonstruktion af virksomheder på vej

Morten Elbrønd, partner, Focus Advokater. Pressefoto

Tilbage i efteråret fremsatte Regeringen et lovforslag, der blandt andet skal forbedre mulighederne for at redde levedygtige virksomheder med forbigående økonomiske vanskeligheder. Det kan ske ved, at virksomheden videreføres gennem en rekonstruktion i stedet for at gå konkurs.

Lovforslaget kan få væsentlig betydning for virksomheder, der er eller kommer i økonomiske problemer. Reglerne forventes vedtaget i Folketinget i marts – til ikrafttræden til 1. juli 2021.

Konkurslovens regler om rekonstruktion skal tilpasses som følge af COVID-19. Lovforslaget er baseret på anbefalinger fra Konkursrådet. Anbefalingerne tager sigte på at gøre rekonstruktions-reglerne mere tilgængelige og koste mindre.

Ændringerne af konkursloven vil medføre tilpassede regler inden for forskellige dele af reglerne om rekonstruktion. Der er et stykke af vejen tale om ”tekniske” ændringer.

I klummen her er alene omtalt nogle af de væsentligste ændringer i oversigtsform. Det skal understreges, at der – for den, der skal arbejde med reglerne til dagligt – kræves en grundigere gennemgang end den, der er plads til her.

En af de væsentlige – og debatterede – ændringer er, at det foreslås at gøre det valgfrit for en virksomhed under rekonstruktion, om en regnskabskyndig tillidsmand skal udpeges ved indledning af rekonstruktionen.

Som reglerne er i dag, skal der altid ved rekonstruktion udpeges en regnskabskyndig tillidsmand (for eksempel en revisor). Denne person er efter de gældende regler pålagt en række opgaver – eksempelvis udarbejdelse af regnskaber og oversigt over virksomhedens aktiver.

Der er naturligvis omkostninger forbundet med dette arbejde. Forslaget kan derfor medvirke til at begrænse omkostningerne på et tidligt tidspunkt af rekonstruktionsbehandlingen, men det kan måske også medføre, at kreditorerne ikke får et tilstrækkeligt overblik over konsekvenserne af rekonstruktionen, vil nogen hævde.

Lovændringerne vil også give mulighed for, at en virksomhed under rekonstruktion kan få en ”kontrolleret timeout”. Det vil sige, at virksomheden beskyttes mod, at kreditorerne forsøger at kræve deres penge tilbage gennem fogedretten eller ved at indgive en konkursbegæring.

Samtidig kan mulighederne for at opnå en rekonstruktion undersøges.

Modsat i dag vil virksomheden heller ikke automatisk blive erklæret konkurs, hvis rekonstruktionen slår fejl i timeout-perioden. Timeout-perioden bliver dermed en form for forebyggende rekonstruktionsbehandling, hvor virksomheden har fred til at finde ud af, om den er levedygtig – uden at have en truende konkurs at skulle forholde sig til.

Alle ændringsforslagene er dog ikke kun i virksomhedens favør. Det foreslås således, at rekonstruktøren (oftest en advokat) pålægges at indgive politianmeldelse mod virksomhedens ledelse, hvis de indledende undersøgelser giver anledning til det.

Denne pligt gælder også selvom rekonstruktionen opgives igen på et tidligt stadie.


Det kræver også såvel juridisk som forretningsmæssig forståelse at kunne navigere i regelsættet for at vurdere, om det er anvendeligt.


Derudover kan en virksomhed ikke ukritisk indlede flere på hinanden følgende forsøg på rekonstruktion og på den vis undgå konkurs, eller at kreditorerne forfølger deres krav.

Uafhængigt af Konkursrådets anbefalinger indeholder lovforslaget en regel, hvorefter en skifteret skal afvise en ny begæring om rekonstruktion, der indgives tidligere end en måned efter, en virksomhed tidligere er ophørt med en rekonstruktion, uden at der blev vedtaget en rekonstruktionsplan.

Ligesom der kan være behov for yderligere tid til at udarbejde en rekonstruktionsplan, kan der være behov for at foretage en hurtig overdragelse af en virksomhed. Formålet er – i kreditorernes interesse – at bevare flest mulige værdier i virksomheden.

Ved reglerne indføres der en ny ”fast-track”-procedure, hvorefter en virksomhedsoverdragelse kan foretages alene med rekonstruktørens samtykke, hvis rekonstruktøren skønner det hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed. Det kan ske forinden vedtagelse af en rekonstruktionsplan.

En sådan anvendelse af ”fast-track”-proceduren kan dog ikke ske uden, at virksomhedens kreditorer orienteres først. Det skyldes, at kreditorerne skal have en frist på fem dage til at gøre indsigelse mod den hurtige overdragelse.

Når lovforslaget er vedtaget, og lovændringerne træder i kraft, vil reglerne om rekonstruktion være lettere tilgængelige. De vil også være mere brugbare i visse situationer.

Det kan blive aktuelt og relevant for virksomheder, som er ramt på omsætning med videre på grund af Covid-19; men som i øvrigt vil have en levedygtig virksomhed. Kun tiden vil dog vise, om forudsætningerne for reglerne vil stå til troende.

Om Focus Advokater

Focus Advokater P/S har kontorer i Odense, Svendborg, Kolding, København og Hamborg og er en af Region Syddanmarks største advokatvirksomheder med 41 jurister.

  • Advokatvirksomheden rådgiver i generel og specialiseret erhvervsjura.
  • Morten Elbrønd, partner hos Focus Advokater.
  • Morten Elbrønd er leder af Focus Advokaters afdeling for insolvensret og er af Danske Insolvensadvokater certificeret insolvensadvokat.

Det kræver i alle tilfælde fortsat betydelig indsigt i reglerne. Det kræver også såvel juridisk som forretningsmæssig forståelse at kunne navigere i regelsættet for at vurdere, om det er anvendeligt.

Det vil fortsat ikke i alle situationer være den rigtige – eller mest fordelagtige løsning - at gennemføre en rekonstruktion gennem konkurslovens regler, selvom en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder. Det er derfor nødvendigt med kompetent rådgivning for at kunne vurdere, om der er grundlag for at hjælpe en virksomhed gennem rekonstruktion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce