Annonce
Østjylland

Nye krav sætter skub i grøn omstilling i byggesektoren, men der er stadig langt til mål om CO2-neutralitet

Det er ifølge professor Harpa Birgisdottir ikke længere nok, at arkitekter og ingeniører laver robuste, smukke, langtidsholdbare bygninger, som passer ind i omgivelserne. De skal også kunne mestre at forstå materialernes klimabelastning. Foto: Jørgen Tue /instituttet BUILD, Aalborg Universitet
Bæredygtighed er dette årtis ubetingede buzzword, og det gælder også i byggeriet. Men selvom flere bygherrer i dag efterspørger bæredygtige byggerier, og selvom byggesektoren har skærpet opmærksomheden på klima og CO2, er der stadig lang vej til målet om klimaneutralitet.

Danmark: Bæredygtige byggerier sælger. Det oplever de hos blandt andre arkitekt- og ingeniørfirmaet Sweco, der i øjeblikket har stor efterspørgsel blandt deres kunder på netop byggerier med en bæredygtig profil.

Ser man på en statistik over antallet af bæredygtigt certificerede byggerier i Danmark med det såkaldte DGNB-certifikat, er det da også tydeligt at se, at ordningen, der i øvrigt er frivillig, i stigende grad bruges i branchen.

Men selvom det går den rigtige vej set i et klimamæssigt perspektiv, er der stadig lang vej igen til at kunne kalde den danske byggesektor grøn.

Annonce

Det fortæller Harpa Birgisdottir, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og en af landets førende forskere i bæredygtigt byggeri.

- Det, man i rigtigt mange år har koncentreret arbejdet om i Danmark, er at have strenge krav til energiforbrug i bygninger, når man skal bygge nyt. Samtidig har man haft alle mulige initiativer, som frivillige klasser, hvor man har kunnet opfylde fremtidige krav, siger hun og fortsætter: - Og så har man selvfølgelig også haft meget fokus på at ændre energiforsyningen i Danmark til mere vedvarende energi til el og varme.

- Men det er først nu, at det er vedtaget, at man fra 2023 vil stille krav om livscyklusvurderinger i byggeri, hvor man regner på både drift, altså energiforbrug i bygninger, og materialerne, så der kommer et loft på den maksimale udledning af CO2 for nybyggeri, tilføjer hun.

Efterlyser plan

Netop bygge- og anlægssektoren har ellers længe været en stor synder, når det kommer til udledning af CO2. Mens sektoren på globalt plan står for omkring 39 procent af de samlede CO2-emmissioner, står den i Danmark for omkring 30 procent af de samlede udledninger. Og selvom en god del af udledningen relaterer sig til drift, altså den energi, der blandt andet bliver brugt til at opvarme, nedkøle og oplyse bygningerne, spiller også materialerne og den måde, de er blevet fremstillet og efterfølgende vedligeholdt på, en rolle.

- Den fordeling, men regner med gør sig gældende i Danmark, er, at omkring 10 procent af CO2-udledningerne stammer fra de materialer, vi bruger til byggeri, mens omkring 20 procent af udledningerne relaterer sig til drift af byggeriet, forklarer Harpa Birgisdottir.

Eftersom ambitionen i Danmark såvel som på EU-plan i øjeblikket er at opnå klimaneutralitet, duer det derfor ikke kun at se på energiforbruget. For hvis vi som samfund vil nå derhen, hvor vi ikke udleder mere CO2, end vi optager igen, skal også materialernes udledning tages med i regnestykket.

Blandt andet derfor har regeringen i sin nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der stammer fra 5. marts i år, gjort det til et krav, at alle nybyggerier fra 1. januar 2023 skal gennemføre en såkaldt livscyklusvurdering (LCA) af deres byggeri. En vurdering, der ser på byggeriets samlede klimapåvirkning ved at komme omkring både fremstillingen af materialerne til brug i byggeriet, energi- og ressourceforbruget til drift og vedligehold i byggeriets levetid og som sidst, men ikke mindst, ser på, hvordan materialerne efterfølgende bliver bortskaffet eller genanvendt, når bygningen en dag rives ned.

Foruden vurderingen er der også sat krav om, at alle nybyggerier med mere end 1000 kvadratmeter fra 1. januar 2023 skal leve op til fastsatte grænser for, hvor meget Co2, byggeriet må udlede per år.

Tiltag, der ifølge forskeren, er et skridt i den rette retning.

- Vi ved, at vi skal reducere betydeligt her i det næste stykke tid. Så det vi gør i det næste årti, er rigtigt afgørende, siger Harpa Birgisdottir, der dog efterlyser en plan for, hvordan branchen sammen kan nå i mål.

- Målet er jo, at vi bliver CO2-neutrale i 2050, og det er jo sådan et nødvendigt mål. Så det ville efter min mening være rigtigt nyttigt, at man havde et roadmap (vejkort, red.) i byggeriet til at vise, hvilke mulige scenarier der er dertil, så man fra dansk side havde endnu bedre styr på, hvordan vi skal arbejde med det, siger hun.

Annonce

Et kompliceret regnestykke

Som det er nu, er det ifølge professor Harpa Birgisdottir svært at gøre op, hvor meget byggeriet reelt har forbedret sig, når det kommer til bæredygtighed.

Regnestykket er komplekst at gøre op af flere årsager. For det første har man i Danmark længe haft øjne på energioptimering i byggeriet, men først i de senere år også set på de enkelte byggeriers CO2-aftryk. Derfor mangler der simpelthen data til at måle udviklingen samlet set.

For det andet bruger vi i dag materialer fra hele verden i vores byggerier, hvilket gør det sværere at danne sig et indtryk af det samlede CO2-forbrug i byggeriet.

For det tredje har nogle af de energibesparelser, man har indført i byggeriet, ikke haft de konsekvenser, man havde forventet. Blandt andet har en undersøgelse vist, at mens folk i dårligt isolerede huse går med uldsokker om vinteren, trækker folk i bedre isolerede huse oftere i T-shirts og skruer op for varmen, når kulden blæser over landet. På den måde bliver det samlede gevinst ved energioptimeringen mindre end ventet. Og for det fjerde bliver vores huse i dag bygget både større og mere teknisk komplekse, hvilket betyder, at der alt i alt bliver brugt flere materialer, hvilket igen trækker i den modsatte retning i klimaregnskabet.

Hvis vi skal have en idé om, hvorvidt vi indenfor byggeriet bevæger os den rigtige retning, er der ifølge forskeren derfor brug for et bedre overblik over, hvor vi står, end det er tilfældet i dag. For som hun siger:

- Det er jo ikke nok, at cementindustrien reducerer deres udledning i produktionen, hvis vi stadig bruger mere og mere beton.

Derudover er det ifølge heller ikke nok, at vi har fokus på nye bygninger alene. Vi bliver også nødt til at se på, hvad vi gør med de bygninger, der allerede er bygget.

Energirenoveringer er en nødvendig del af den grønne omstilling i Danmark, hvis vi skal nedbringe energiforbruget i de ældre bygninger. Men også her er det vigtigt, at vi gør det klogt klimamæssigt.

Harpa Birgisdottir, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet

- Energirenoveringer er en nødvendig del af den grønne omstilling i Danmark, hvis vi skal nedbringe energiforbruget i de ældre bygninger. Men også her er det vigtigt, at vi gør det klogt klimamæssigt, understreger Harpa Birgisdottir.

- Ligesom man kan bygge bygninger med forskellige materialer, der har en forskellig klimabelastning, så kan man også energirenovere klimaklogt og mindre klogt, hvis man for eksempel bruger for mange materialer og derfor ikke opnår den samme besparelse.

- Derfor er det vigtigt, at vi for den samlede bygningsmasse får lavet et roadmap, der viser præcist, hvor meget byggeriet i Danmark bidrager til i dag; hvad vi skal opnå de næste 30 år, og hvordan vi kan opnå det ud fra nogle opstillede scenarier for, hvad der er muligt, understreger hun.

Antal byggerier med bæredygtighedscertifikatet DGNB

2017:

  • 19 certifikater givet, heraf 17 til bygninger, 1 til et byområde og 1 til en bygning i drift

2018:

  • 27 certifikater givet, heraf 25 til bygninger og 2 til byområder

2019:

  • 36 certifikater givet, heraf 31 til bygninger, 2 til byområder og 3 til bygninger i drift

2020:

  • 53 certifikater givet, heraf 40 til bygninger, 2 til byområder, 9 til bygninger i drift og 2 til enfamilieshuse

2021 (til dato):

  • 35 certifikater givet, heraf 27 til bygninger, 2 til byområder og 6 til bygninger i drift
Annonce
Annonce
Vestjylland

Thise Mejeris Hjerm-ost har vundet gourmetpris: - Den har de ramt lige bagi

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ansatte blev fyret, da coronaen kom: Nu kan stor fynsk fabrik ikke skaffe folk nok

Annonce
Fyn

Kandidat til Odin Award: Reppy.dk vil giver din smartphone et længere liv for klimaets skyld

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Juliane sælger flagstænger på nettet

Østjylland

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Erhverv

Klumme: Typiske spørgsmål fra nye investorer

Fyn For abonnenter

Bygger ny fabrik til 25 millioner kroner efter rekordoverskud: - Vi vil være dobbelt så store om fire år

Sydjylland For abonnenter

Vejen-virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Erhverv For abonnenter

Claus har indrettet sit firma med over 250 kunstværker: - Når jeg bruger flere penge end planlagt, er konen ikke glad

Annonce