Annonce
Erhverv

Når et ansættelsesforhold kører i grøften

John Lohff fylder 70 år. Foto: André Thorup

Er krav og forventninger slørede og uklare fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, er der stor risiko for, at den nye medarbejder arbejder i én retning, mens den administrerende direktør – eller en funktionschef – har et andet mål for øje.

Når brydningerne begynder at vise sig, vil en opfølgningssamtale ofte kunne føre til endnu større frustration, hvis der ikke er en klar, veldefineret og meningsfuld ramme at tage udgangspunkt i.

Vi mennesker går ofte og samler vores irritation sammen over en lang periode, for så pludselig en dag at hælde et kæmpe “møgfald” ned over hovedet på den, vi har set os vrede på. Et ”møgfald”, der måske fuldstændig slår benene væk under medarbejderen eller er medvirkende til et tillidsbrud. Efterfølgende vil det være meget vanskeligt at genoprette tilliden.

Annonce

Selvom mange stadig har den holdning, at et møgfald kan rense luften, så er risikoen stor for, at vi får sagt noget, vi senere fortryder. Noget, vi måske ikke helt mener, og noget, der kan såre den anden så meget, at forholdet er ødelagt for stedse. Derved er muligheden for samarbejde fremover også ødelagt.

Reaktionen er meget menneskelig, men ikke hensigtsmæssig, hvis vores hensigt er at søge at ændre en medarbejders adfærd i en anden retning end den fulgte. Det, der sker, når vi pludselig reagerer så voldsomt og aggressivt er, at den angrebne forsvarer sig ved et modangreb.

Forestiller vi os en situation med en administrerende direktør og en ny funktionschef, hvor den administrerende direktør på baggrund af flere uheldige hændelser har hældt et ”møgfald” i hovedet på den nye funktionschef, kunne samtalen tage sig således ud:

Angreb - forsvar - angreb - forsvar - angreb - forsvar...

En sådan samtale er hverken hensigtsmæssig eller effektiv. Den er i bedste fald tidsspilde. Den administrerende direktør og funktionschefen får smidt en mængde ord i hovedet på hinanden, men ingen af dem ændrer sandsynligvis opfattelse. Måske står de endog endnu fastere på deres synspunkter, end da ordvekslingen begyndte.

I den sidste ende er det den “stærkeste”, der vinder – altså den administrerende direktør. En reel vinder findes ikke.


Generelt er ledere og chefer i dansk erhvervsliv for dårligt uddannet til at føre gode samtaler med hinanden og med deres medarbejdere.


Vinder skulle de have været begge to, og det ville de have været, hvis målet for samtalen havde været forståelse, udvikling og vækst.

For netop som konsulent at sikre sig imod den slags, og dermed mod at få en garantisag på halsen, bør konsulenten under rekrutteringsforløbet gøre meget ud af at få klarlagt krav og forventninger. Hertil kommer, at konsulenterne endvidere altid bør være ivrige efter at følge op på den første periode af ansættelsesforholdet for at ”kontrollere”, at det hele kører efter planen.

Man skulle ikke tro det, men nogle direktører falder stadig i fælden med at give møgfald for åbent tæppe.

Jeg blev ringet op af en funktionschef. Han ville væk fra sit firma, og det kunne ikke gå hurtigt nok! Han havde netop oplevet at blive kaldt ind på et åbent kontor, hvor direktøren – midt på gulvet og i alles påhør – gav ham en voldsom skideballe.

Det sker altså stadig, og med opringningen i baghovedet fik jeg mindelser om min tid som ung officer i Fredericia ved Kongens Jyske Fodregiment.

I Forsvaret havde jeg som ung næstkommanderende på Bülows Kaserne i Fredericia en kompagnichef, der virkelig havde dygtiggjort sig i at skælde ud.

Jeg holdt til i kommandokontoret og han i kontoret ved siden af. Hver morgen gik overvejelserne: Hvor mange skal ”på gulvtæppet” i dag, og hvem skal det være?

Efter endt rådslagning blev der udpeget en flok rekrutter, der havde fortjent skældud. De blev linet op på gangen og derfra ledt enkeltvis ind til kompagnichefen og anbragt på ”gulvtæppet”. Så lagde chefen ellers fra land og skældte ud.

Med sprogets mindre pæne gloser og en stemmeføring, der steg og steg i kraft. Til sidst råbte han, så tungen næsten stod ud af munden på ham. Når han endelig stoppede, var rekrutten fuldstændig blæst bagover af de verbale tæsk og så tummelumsk, at vi måtte gelejde ham ud ad døren og forbi de andre rekrutter, der stod for tur i køen – den ene mere ligbleg i ansigtet end den anden.

Om klummen

John Lohff er partner i Lohff Management Consultants, der har kontorer i Sønderborg, Vejle og København.

Har du kommentarer til denne klumme, kan du kontakte klummeskribenten direkte på john@lohff.dk

Hver eneste overhaling var en fornyelse – manden forstod at udnytte og udvikle ᾿kunsten at skælde ud᾽ til det yderste.

Jeg var ung og målløs over scenariet dengang, og dem, det gik ud over – de er jo over 60 i dag – de glemmer det sikkert aldrig.

Begynder en ansættelse at gå skævt, er det som regel inden for den første periode, og typisk bunder det i fordomme, fejlfortolkninger af udtalelser, manglende aktiv lytning og en for ringe dialog i dagligdagen.

Generelt er ledere og chefer i dansk erhvervsliv for dårligt uddannet til at føre gode samtaler med hinanden og med deres medarbejdere.

Det handler ikke alene om god menneskelig forståelse, men i højere grad om manglende vilje til og færdighed i at anvende moderne samtaleredskaber. Det er blevet en smule bedre i årenes løb på dette område, men godt og professionelt er det bestemt ikke alle steder endnu.

Annonce
Annonce
Fyn

Hos Aktiedysten kan du risikofrit satse på den næste aktieraket: Nu går virksomheden efter at blive en international platform

Annonce
Fyn For abonnenter

Til at begynde med havde Per lager under dobbeltsengen: I dag leger Søndersøvirksomheden med de helt store på markedet

Annonce
Erhverv

Dansk erhvervsliv øjner grønne ordrer efter tysk valg

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Klumme: Iværksætterselskaber synger på sidste vers

Erhverv

Klumme: Det betaler sig at skrue ned for mandehørmen

Erhverv

Klumme: Tønder med både tiltrækning og fastholdelse

Sydjylland

Robotter fra Vejen arbejder i 15 meter høje bølger på rejetrawler i barskt klima: - De er så stor en succes ombord, at vi netop har bestilt anlæg nummer tre

Sydjylland For abonnenter

Unge Kolding-drenge producerer medicinsk cannabis: - Vi vil gerne give folk med smerter noget håb

Erhverv

Klumme: Næste generation af ejerskifter venter lige om hjørnet

Annonce