Annonce
Vestjylland

Muslingeopdræt kan skabe nye job og rense Limfjorden – men det bliver ikke gratis for skatteyderne

Hedeselskabets innovationsdirektør Klaus Astrup Nielsen er bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S. Selskabet vil skabe et nyt muslingeeventyr i Limfjorden og samtidig forbedre vandmiljøet. Foto: Cecilie Graversen / Blå Biomasse
Hedeselskabet og private investorer er klar med færdigt koncept for en helt ny muslingeindustri, men projektet behøver starthjælp.

ODDESUND: Hedeselskabet har med bidrag fra private investorer og forskere fra DTU og Københavns Universitet fundet en løsning, der kan rydde op i årtiers skadelig udledning af kvælstof og fosfor i Limfjorden: Opdræt af blåmuslinger. De små skaldyr spiser ganske enkelt algerne og dermed også både kvælstof og fosfor; ja, de optager sågar CO2 i skallerne.

Tre års forsøg i større skala har vist, at der er potentiale for bæredygtig produktion i industriel skala, der kan skabe mindst 800 nye job plus et ukendt antal afledte job. Mange af arbejdspladserne vil endda give beskæftigelse i områder, der ellers har været hårdest ramt af ledighed især blandt ufaglærte i produktionserhverv.

Det lyder fantastisk, men især én stopklods står i vejen: Konceptet er ikke helt økonomisk bæredygtigt.

Der vil være behov for et statstilskud, hvis det skal rulles ud i stor skala, forklarer Klaus Astrup Nielsen, der er direktør for innovation i Hedeselskabet og bestyrelsesformand for virksomheden Blå Biomasse A/S.

- Det vil koste i størrelsesordenen 70-90 kroner pr. kilo kvælstof, som vi renser ud af Limfjorden ved hjælp af muslingeopdræt, siger Klaus Astrup Nielsen, som håber, at Blå Biomasse får lov til at opskalere muslingeopdræt så meget, at man vil kunne fjerne cirka 2500 tons kvælstof om året.

Billigere alternativ

Med et gennemsnitligt statstilskud på 80 kr. pr. kilo og en ti-årig forretningsplan vil det altså betyde, at der er behov for et samlet statstilskud på 200 millioner kroner om året - eller to milliarder kroner i alt.


Politisk har man allerede vedtaget krav til vandmiljøet, som vi har forpligtet os til at nå – på den ene eller anden måde.

Klaus Astrup Nielsen, bestyrelsesformand for Blå Biomasse, som vil bruge muslinger til at rense fjorden


Det er jo også en slags penge, men Blå Biomasse ser alligevel optimistisk på mulighederne.

- Politisk har man allerede vedtaget krav til vandmiljøet, som vi har forpligtet os til at nå - på den ene eller anden måde. Fokus har især været på landsiden, hvor man for eksempel betaler lodsejere for at etablere ”minivandområder”. I praksis tager man landbrugsjord ud af drift og etablerer en sø i stedet.

- Problemet ved det er, at det er en meget dyr løsning, som koster statskassen to til fire gange så meget som muslingeopdræt pr. kilo fjernet kvælstof. Og så skaber en sø ude på en mark jo heller ingen arbejdspladser, og det rydder heller ikke op i den forurening, som allerede er udledt, påpeger Klaus Astrup Nielsen.

Muslingeopdræt fylder meget, men primært under vandoverfladen. Kun de sorte plastikpølser, som bærer nettene er synlige. Foto: Blå Biomasse

- Kritikere har påpeget, at muslingeopdræt bare er en form for aflad. De vil hellere sætte ind ved forureningens kilde, nemlig landbruget og renseanlæg med overløb. Hvad tænker du om det?

- Vi har ikke noget med landbruget at gøre, så jeg kan og vil ikke gå ind i debatten om, hvad der er det rigtige at gøre der. Men helt generelt, når vi taler om miljøtiltag: Behøver det altid være enten / eller? Kunne det ikke være både og? Tiltag på land er mange år om at få effekt på vandmiljøet, men med muslingeopdræt kommer vi med en relativt billig løsning, som her og nu kan fjerne forurening fra både vandet og sedimentet (mudder, red.) på havbunden, siger Klaus Astrup Nielsen.

Annonce

Interessant potentiale

Meget taler for, at muslingeopdræt kunne blive en bedre forretning på længere sigt - lidt lige som vindmølleindustrien, der også blev båret af statsstøtte i en årrække, indtil afgiften steg på de gamle fossile brændsler, og teknologisk udvikling samtidig gjorde vindenergi bedre og billigere.

- Mel fra muslinger vil blive anvendt til blandt andet kæledyrsfoder. Kunderne er ganske enkelt villige til at betale mere for foder til kæledyr end til husdyr. Muslingerne har samtidig den kæmpe fordel, at de er økologiske, mens der ikke findes økologisk fiskemel. Det er helt sikkert noget, der vil veje tungere i de kommende år, også når det handler om dyrefoder, vurderer Klaus Astrup Nielsen.

Blå Biomasse vil kunne realisere sine planer i løbet af cirka fem år. Det hele står og falder på, om politikerne vil give tilladelse til opdræt i storskala i den såkaldte ”Havplan”, som Erhvervsministeriet for nylig har sendt i høring - og ikke mindst, om der kan findes politisk opbakning til en støtteordning som alternativ eller supplement til de mange støttede miljøforbedrende initiativer på land.

Blå Biomasse A/S

  • I 2016 etablerede Hedeselskabet datterselskabet Blå Biomasse A/S. 49 procent af aktierne er ejet af den private investor Thyborøn Invest, som har rod i fiskeriet og fiskeindustrien.
  • Målet er at sikre miljø og biodiversitet og samtidig skabe en helt ny industri, blandt andet for at kompensere for tab af traditionelle job inden for fiskeriet.
  • Blå Biomasse har testet konceptet for muslingeopdræt på seks store farme på i alt 96 hektarer i Venøsund og nær Jegindø. En farm består af 120 meter lange plastrør, som er fortøjet i vandoverfladen. De bærer et net, som hænger tre meter ned i vandet, og her sætter muslingerne sig fast.
  • Virksomheden har investeret 44 millioner kroner i opdrætsanlæg og fartøjer, herunder en flydende høstmaskine, som i år ventes at høste cirka 8000 tons muslinger.
  • Hedeselskabets undersøgelser har vist potentiale for dyrkning af 300.000 tons ”miljømuslinger”. Blå Biomasse ønsker at lægge billet ind på halvdelen: 150.000 tons blåmuslinger. Det bliver til 22.500 tons økologisk mel, som kan anvendes til dyrefoder, for eksempel som erstatning for importeret soyaprotein.
  • Når de mange blåmuslinger bliver høstet, vil man samtidig årligt fjerne 2500 tons kvælstof og cirka 200 tons fosfor fra Limfjorden. Undersøgelser viser, at vandet bliver mere klart, og biodiversiteten forbedres.
  • Blå Biomasse kan skabe mindst 800 nye job, men har brug for 200 millioner kroner i årlig støtte for at kunne skalere helt op. Det svarer til, hvad det koster at udbetale højeste dagpengesats til 800 ledige.
  • Læs mere om konceptet på: www.hedeselskabet.dk/blaa-biomasse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce