Annonce
Fyn

Minister vil ikke hjælpe landmænd i høstpanik: Mange kan se frem til bødestraf

Der er konflikt mellem landbrug og fødevareministeren. Det strenge krav om efterafgrøder kommer til at gå ud over mange landmænds indtjening ved næste års høst. Arkivfoto: Christian Nordholt.
Der er svedige pander og høj puls hos danske landmænd, der ikke er nået i mål med høsten fredag. De når ikke at indfri regeringens krav om at så efterafgrøder, og det betyder en nedsat gødningskvote og lavere omsætning næste år.

Landbrug: 20. august er en dato, alle landmænd frygter. Fredag aften var sidste frist for at så efterafgrøder, hvis ikke landmændene vil risikere en nedsat gødningskvote og et ringere udbytte af høsten næste år.

Det drejer sig om kravet til efterafgrøder, der skulle være i jorden senest klokken 23.59 fredag  aften. Et krav som omkring 75 procent af de fynske landmænd ikke havde udsigt til at nå inden deadline.

Det kommer til at gøre ondt på næste års høstudbytte og omsætning, siger Søren Søndergaard formand for Landbrug og Fødevarer.

Annonce

- Kravet presser os landmænd helt vildt. Hvis vi ikke når det fredag, så trækker de os i gødningskvote, og det svarer til at trække os i løn, siger Søren Søndergaard.

Datoen er fastsat for at skåne miljøet. Efterafgrøderne samler overskud af kvælstof op fra jorden, så det ikke render ud i vandmiljøet.

Ifølge Ingrid Thomsen, seniorforsker ved institut for agroøkologi på Aarhus Universitet, er det nødvendigt, der er en skæringsdato.

- Der er lavet et forsøg, som konkret viser, at efterafgrøderne ikke vokser så godt, hvis de bliver sået senere. Effekten efter 20. august er faldende, og derfor er det nødvendigt at kompensere for kvælstofudledningen, siger Ingrid Thomsen.

Kort fortalt skyldes den faldende effekt af efterafgrøder, der er sået efter 20. august, at lyset bliver lavere og temperaturen falder.

Forrykt skæringsdato

Der har i gentagne år været rejst kritik af det strenge datokrav. Torsdag aften svarede ministeren på en henvendelse fra Danske Halmleverandører, der kritiserede forslaget.

- Jeg kan godt forstå landmændenes frustration. (...) I stedet for tidligere meget stramme skæringsdatoer, har landbrugerne derfor fra den 20. august mere end to uger ekstra til at så deres efterafgrøder frem til den 7. september. Miljøgevinsten er ubetydelig ved at så efterafgrøder, hvis man sår senere. Modellen giver landmændene den bedst mulige fleksibilitet, og tiden er ikke til at gå på kompromis med vandmiljøet, skriver ministeren i et forkortet svar til Avisen Danmark.

En våd høstsæson har forsinket mange landmænd betydeligt, men der er ingen kære mor for landmændene, som kan se frem til en nedsat gødningskvote til næste år. Arkivfoto: Daniel Rasmussen.

Ministeren afviser altså at give dispensation for at så efterafgrøder senere. Hvis landmændene ikke nåede det inden midnat fredag, kan de se frem til en ordentlig lussing i form af nedsat kvælstofkvote.

Danske Halmleverandører kalder i en pressemeddelelse svaret for "enormt skuffende."


Kravet presser os landmænd helt vildt. Hvis vi ikke når det fredag, så trækker de os i gødningskvote, og det svarer til at trække os i løn.

Søren Søndergaard, formand Landbrug og Fødevarer


Formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard kræver mere fleksible datoer uden kontant afregning for landmændene. Men helt så enkelt er det ikke ifølge Ingrid Thomsen. Hun refererer til et forsøg, hvor man har sået efterafgrøder fire forskellige datoer.

Resultatet viser, at efterafgrøderne ikke giver fuld effekt, hvis de bliver sået 7. september. Det betyder mere kvælstofudledning til vandmiljøet.

Annonce

Krav følger ikke med vejret

20. august har i flere år været skæringsdato for landmændene. Men det er meget sårbart i forhold til en almindelig, ustabil dansk sommer, som for eksempel i år, mener Søren Søndergaard.

- I år har vi oplevet meget ustadigt vejr med en masse tunge regnbyger. Det forhindrer os i at høste, og derfor kan vi ikke så efterafgrøderne, siger han.

Sidste år var vejret godt, og det betød, at de fleste landmænd nåede at så efterafgrøder. Billedet er fra et andet i år, og de strenge krav for efterafgrøder skal tages op til de kommende landbrugsforhandlinger med henblik på at finde en mere fleksibel løsning. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søren Søndergaard, der selv er landmand, har oplevet større udsving i vejret gennem årene. Forsker Ingrid Thomsen kan godt se pointen i, at datokravet bliver taget op til diskussion.

- Man kan ikke sige, at effekten er fuldstændig baseret på 20. august, men det er den dato, forsøget har taget udgangspunkt i. Det kan godt diskuteres, om datoen er helt opdateret med klimaet i dag, siger Ingrid Thomsen og peger på et pilotprojekt, der er i gang. Projektet laves med henblik på at sikre en mere fleksibel dato, der kan eksistere uden kvælstofpåvirkning til vandmiljøet.

Landbrug og Fødevarer har foreslået forskellige løsninger til kravet om efterafgrøder. En af dem går ud på, at de kan få lov at lade efterafgrøderne ligge længere i jorden, før de pløjes. Det argument køber Inger Thomsen ikke, da effekten af efteragrøderne er baseret på allerede fastsatte pløjetidspunkter afhængig af om det er sand- eller lerjord.

Annonce

Langt fra Borgen til marken

Som det ser ud lige nu, bliver det en svær kamp for landmændene at overbevise politikerne om en mere fleksibel løsning. Men hos Landbrug og Fødevarer opgiver Søren Søndergaard ikke kampen.

- Det er et udtryk for statslig styring af, hvordan vi skal dyrke vores landbrug. De har besluttet på et kontor i København at nu skal det være sådan. Det holder ikke i virkeligheden, siger Søren Søndergaard, der kæmper for at råbe politikkerne op.

Reglerne om efterafgrøder bliver taget op i de kommende landbrugsforhandlinger.

Annonce
Annonce
Østjylland

Dansk firstmover på genbrug af plast i opråb: Genanvend nu i stedet for at brænde plastik af

Annonce
Fyn

Podcast: Da Tokes datter måtte genoplives, gav han sig til at hjælpe andre

Annonce
Østjylland

Arkitektfirma skiftede navn for at komme mere i øjenhøjde med kunderne: Nu er de nomineret til pris

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Droner bruges mere og mere til transport: Om ti år er de lige så almindelige som biler

Erhverv

Reick Møbler kørte fint forbi coronaen

Erhverv

Klumme: Er din direktør lønnen værd? Hvad med 155.000 kroner om dagen?

Erhverv

Klumme: 60 mio. kr. til digitalisering af SMV’er - Sådan får du del i puljerne

Erhverv

Klumme: Efter coronaen - Afviklingen af moms- og A-skattelån

Fyn

Sagde prestigejobbet op uden at vide, hvad der skulle ske: Nu er prisbelønnet journalist årets iværksætter på Nordfyn

Annonce