Annonce
Vestjylland

Minister håber på bred langsigtet aftale om landbruget: - Landmænd har brug for det, når de taler med banken

Vestjyllands Andel havde inviteret fødevareminister Rasmus Prehn på virksomhedsbesøg, blandt andet for at tale om protein fra søstjerner og græs i stedet for import af soja. Foto: Thomas Maxe
Regeringen og landbruget synes at være enige om, at teknologiudvikling er en vigtig vej mod bedre klima.

VESTJYLLAND: Her lugter ærligt talt ikke ret godt - omtrent, som hvis man havde optøet en pakke rejer og havde glemt dem på køkkenbordet i en uge eller to.

Vi er på besøg hos Danish Marine Protein i den grønne industripark GreenLab Skive, og fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) er netop steget ud af ministerbilen for at se fabrikken, der tager resterne af alt godt fra havet - søstjerner, fiskeafskær og rejseskaller - og knuser og tørrer det til protein i pulverform, velegnet til dyrefoder.

Ministeren tager dunsten af halvrådne fisk og rejer i stiv arm og spørger entusiastisk til anlægget, der er etableret af et af landets største grovvareselskaber Vestjyllands Andel. Det er dem, der har inviteret fødevareministeren på besøg, og det er meget tydeligt, at de to parter er på bølgelængde.

Annonce

- Vi har brug for, at Danmark fortsætter med at være ”first movers” på udvikling af andre former for lokalt produceret protein. Derfor skal vi arbejde videre med protein af græs, søstjerner, rejer og så videre. Det er sundere protein og meget mere klimavenligt end soyaprotein, som typisk er dyrket i Sydamerika, hvor man fælder skov for at dyrke sojaen, lød det efter rundvisningen.

Satser på teknologi

Det kunne have været Vestjyllands Andels direktør Steen Bitsch, der havde sagt det. Men det var faktisk fødevareminister Rasmus Prehn, som sagde ordene.

Og det forklarer måske den gode stemning: De er meget enige om, at teknologisk udvikling er altafgørende for Danmarks klimaindsats i landbruget.

- Jeg er enig med Tim Searchinger fra World Ressources Institute, som advarer imod, at vi skærer ned på fødevareproduktionen i Danmark, fordi det bare vil tvinge produktionen til Bulgarien eller andre lande, siger Rasmus Prehn og tilføjer i samme åndedrag:

- Men det er samtidig en supergod idé at omstille til mere ”plantekød” og i det hele taget at vælge mere plantebaseret kost, især med tanke på de mange livsstilssygdomme som diabetes, kræft og hjerte- karsygdomme.

Vestjyllands Andels direktør Steen Bitsch (tv) havde inviteret fødevareminister Rasmus Prehn (th) på besøg. Her er på Ausumgaard, hvor man udfører forsøg med græsprotein. I baggrunden anes gårdejer Kristian Lundgaard-Karlshøj. Pressefoto: Mette Johnsen / Vestjyllands Andel

Steen Bitsch var da også glad for ministerbesøget, som ud over besøget på proteinfabrikken nord for Skive også omfattede besøg på Ausumgaard mellem Holstebro og Struer, hvor ministeren fik indblik i den seneste udvikling inden for græsprotein, der sker i regi af Vestjyllands Andel i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj og SEGES.

- Vi vil gerne være en del af en samlet løsning på klimaområdet. Og græs er en del af løsningen. De nye regler for kvælstofudledning betyder, at der bliver dyrket mere græs som led i sædskifte, men græs har hidtil mest været dyrket som kvægfoder. Vi skal blandt andet undersøge, om andre græssorter måske er endnu bedre egnet til at fremstille protein, fortæller Steen Bitsch.

Annonce

Mad eller restprodukt?

Samtidig ligger der en vigtig detalje i at få anerkendt græsprotein som et ”restprodukt”. Det vil gøre det til såkaldt anden generations biomasse, mens fødevarer som korn og majs - der teknisk set godt kunne anvendes til fremstilling af bioethanol, biogas eller andre produkter – har status som første generation.

Det har stor betydning for miljøregler og ikke mindst afgifter og skatter, om råvarerne er første eller anden generation. Og man kommer ikke udenom, at økonomisk bæredygtighed er en vanskelig kunstart, når det gælder udvikling af ny teknologi.

Udvikling kræver store investeringer, og derfor håber både erhvervet og fødevareministeren på en bred, langtidsholdbar politisk aftale om landbrugets fremtidige vilkår.


Landmanden har brug for at vide, hvad der sker om 10-20 år, når han går i banken for at låne penge til nye investeringer.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) om behovet for en bred, langtidsholdbar politisk aftale


- Der foregår meget på landbrugsområdet lige nu. Foruden klimaaftalen skal vi også se på kvælstofudledning til vandmiljøet, og samtidig afventer vi EU’s udspil til ændring af landbrugsstøtten. Men jeg håber på, at vi kan indgå én samlet aftale for landbrugspakken, siger Rasmus Prehn.

Han er bevidst om, at en bred aftale, som også holder efter næste valg, er vigtig for både klimaet, landbruget og de cirka 190.000 danskere, der lever af fødevareproduktion.

- Landmanden har brug for at vide, hvad der sker om 10-20 år, når han går i banken for at låne penge til nye investeringer, siger Rasmus Prehn.

Ministeren fortæller, at der er aftalt møder med partierne frem til grundlovsdag (5. juni). Men i håb om at få den bredest mulige aftale er der ikke sat nogen fast deadline. Så hvis der er brug for at fortsætte forhandlingerne efter sommerferien, gør man gerne det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Forfatter Peter Borbergs har været fascineret af Piet Hein siden 1990'erne: Må knibe sig selv i armen over kildematerialet til stor biografi

Annonce