Massive hug i fiskekvoter kan sætte virksomheder i stå: - Det giver ingen mening, mener fiskeriformand

Hvide Sande: - Fiskeriet er i den grad presset, fastslår formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen.

Kort inden jul blev de sidste nye fiskekvoter for 2022 fastlagt, og fiskeriformanden spår, at de nye kvoter vil komme til at tære hårdt på de vestjyske fiskere.

- Især torsk og sej har virkelig fået en ordentlig en på snuden, siger Jesper Juul Larsen.

Særligt kvoten for torsk undrer han sig over. Fra 2020 til 2021 fik torskekvoten en nedgang på 20 procent, og nedgangen er fortsat ind i det nye år, hvor kvoten er reduceret yderlige to procent.

Kvoten reduceres ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisker efter et nødråb fra biologer om hårdt pressede torskebestande.

Dansk Naturfredningsforening mener dog ikke, at der er blevet skåret nok i kvoten.

- Nordsøtorsken er enormt presset, og når den overfiskes, er der risiko for, at bestanden på et tidspunkt kollapser. At fastsætte kvoten betydeligt over forskernes anbefaling er uansvarligt og betyder, at torsken fortsat bliver overfisket, siger havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Cathrine Pedersen Schirmer, i en pressemeddelelse.

Men ifølge Jesper Juul Larsen giver biologerne og naturfredningsforeningens nødråb overhovedet ingen mening.

- Det, fiskerne oplever, er noget helt andet, end rådgivningen siger. Forleden hørte jeg fra en mand i en enmandsjolle, der kun slæbte i et par timer, at han kom i land med halvandet tons torsk. Det kan man ikke, hvis der ikke er nogen torsk, siger fiskeriformanden.

Den Hvide Sande-baserede fiskeskipper Jens Frich synes også, at kvoterne rammer ved siden af.

- Vi har masser af kvote til at fange rødspætter, men vi kan slet ikke fange nok til at opfylde kvoten. Det hænger ikke sammen, siger han.

Hans virksomhed har selv frasolgt to ud af i alt fem kuttere. Blandt andet fordi kvoterne er med til at gøre livet som fisker besværligt.

- Der kommer den ene trælse ting efter den anden. For kulmuler har jeg syv procent af den danske kvote, men den mister jeg 43 procent af på grund af brexit, plus at der er en reduktion i kvoten, siger Jens Frich.

Jens Frich udelukker ikke, at det godt kunne friste at sælge det hele, hvis han fik et godt tilbud på de resterende kuttere og kvoter. Men han vil nu helst, at fiskerierhvervet kunne overleve, og han kunne fortsætte som fiskeskipper.

En af de kvoter, der rammes hårdest af den nye aftale mellem EU, Norge og Storbritannien, er kvoten for sperling. Fra 2021 til 2022 reduceres den med 58 procent.

- Vi fanger ikke selv sperling, men det rammer os alle sammen. De, der normalt fisker sperling, begynder jo at fiske der, hvor deres kollegaer normalt fisker. I sidste ende bliver forskelligheden i fiskeriet jo elimineret, siger Jens Frich.

Fiskeriformanden ved Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, fortæller, at de skævvredne kvoter kan sætte virksomheder i stå.

- Hvis man har opbrugt sin kvote på for eksempel tun allerede første måned på året, så tør man næsten ikke fiske mere. For hvis man så fanger flere tun, selvom det kun er bifangst, så skal man ud og opkøbe kvoter hos andre. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så kommer det til at koste dyrt, siger Jesper Juul Larsen.

Han er ikke i tvivl om, at det kommende år vil betyde, at nogle fiskere må lukke forretningen.

- Der er nogle, der må hugges op, og så må de tilbageværende fordele kvoterne, så de forhåbentlig kan få en forretning, de kan tjene penge på, siger fiskeriformanden.

Jens Frich har været selvstændig fisker i 40 år. Alligevel har han aldrig oplevet en krise som den, der er nu.

- Det generelle billede af erhvervet er lidt træls. Hele året rundt er der nye ting, der truer. Fiskekvoter reduceres, der trues med krav om Co2-udgifter, og global opvarmning får fiskene til at forsvinde, siger Jens Frich.