Annonce
Østjylland

Marie gik fra universitetsforsker til forretningskonsulent, nu hjælper hun bankerne med at holde styr på risici

Marie Herly beskriver det som lidt af en tilfældighed, at hun endte med at læse erhvervsøkonomi. Men i dag kunne hun ikke forestille sig andet. - Jo mere, man lærer, jo mere finder man ud af alt det, som man ikke ved noget om. Det er halvt frustrerende og halvt fascinerende. Men for mig har det klart været mest fascinerende, fortæller hun. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Efter mere end 10 år som ansat på Aarhus Universitet skiftede 37-årige forsker Marie Herly sidste år sin adjunktstilling ud med et job som forretningskonsulent i it-virksomheden Bankdata. Skiftet har betydet en omstilling af de større, men har også ført forskeren tættere på de mennesker, som hendes arbejde påvirker.

Aarhus/Silkeborg: Når 37-årige Marie Herly taler om tal, har hun svært ved at skjule sin begejstring. For selvom huen var rød, da Marie Herly blev matematisk student tilbage i 2003, har hun siden studiestarten på Aarhus Universitet i 2005 kastet sin entusiasme over faget erhvervsøkonomi.

Først som bachelorstuderende, så som kandidatstuderende og siden som ph.d.-studerende, hvorefter hun takkede ja til en stilling som adjunkt på det selvsamme institut, som hun 10 år tidligere sad som bachelorstuderende i. Og senest har hun skiftet til et job i det private arbejdsmarked, hvor tal og statistik fortsat er omdrejningspunktet.

- Det viste sig at være megafedt at lære om økonomi. Det var virkelig en øjenåbner, fortæller Marie Herly, der fortsat finder faget fascinerende at dykke ned i.

Annonce

- Økonomi handler om tal. Derfor tænker mange på det som en eksakt videnskab, som man kan sætte to streger under. Men det kan man i virkeligheden sjældent. Man kan selvfølgelig sætte streg under det, der allerede er sket. Men når det kommer til at estimere og forudsige en udvikling, så er det langt sværere at sige noget om på forhånd. På den måde er økonomi i virkeligheden en meget ueksakt videnskab, fortæller Marie Herly, der netop finder det uforudsigelige i faget spændende.

Et håndgribeligt formål

Uforudsigeligt var det måske også for udenforstående, at Marie Herly i oktober sidste år valgte at skifte sin forskerstilling ud med en arbejdsplads på det private arbejdsmarked.

Gennem de seneste 10 år er andelen af danskere med en ph.d.-grad steget. Hvor under 20.000 personer i den danske befolkning i 2010 kunne bryste sig af en ph.d.-grad, var antallet sidste år oppe på næsten 40.000 personer.

Det er med andre ord ikke plads til, at alle med en ph.d.-grad som Marie Herly kan leve af at forske og undervise på universitetet. Og derfor skal en større andel af de færdiguddannede ph.d.er i dag indstille sig på at søge ud på det private arbejdsmarked, hvis de vil fortsætte deres videnskabelige arbejde.


Det er klart, når man sidder til en forelæsning med 200 studerende, så kan man godt se, om de nikker lidt med hovedet, eller om de sidder ude på spidsen af stolen for at følge med. Men jeg savnede at kunne se resultatet og værdien af det arbejde, jeg lavede gennem lidt mere håndfaste resultater.

Marie Herly, forretningskonsulent hos Bankdata


Men for Marie Herly handlede skiftet til Bankdata ikke om at søge væk af nød. Det var derimod et dybfølt ønske om at prøve noget andet end universitetsverdenen, som hun gennem en længere periode havde opbygget sig mod til at handle på.

- Jeg var meget glad for at være på universitetet, men jeg ville også gerne prøve noget andet, og jeg vidste med mig selv, at der ikke skulle gå for lang tid, hvis jeg stadig skulle være interessant for nogen udefra, siger Marie Herly, der oplevede, at tilværelsen som forsker og underviser til tider var en ensom affære.

Også selvom passionen var stor, når hun som adjunkt på Aarhus Universitet forskede i virksomheders regnskabskvalitet, altså hvor godt årsrapporter afspejler den virkelighed, som virksomhederne og bankerne bag rapporterne befinder sig i. Eller når hun som underviser på Økonomisk Institut delte ud af sin viden til de fremmødte studerende fra erhvervsøkonomistudiet og økonomistudiet.

Annonce

Genvej til drømmejobbet

- Det er klart, når man sidder til en forelæsning med 200 studerende, så kan man godt se, om de nikker lidt med hovedet, eller om de sidder ude på spidsen af stolen for at følge med. Men jeg savnede at kunne se resultatet og værdien af det arbejde, jeg lavede gennem lidt mere håndfaste resultater, fortæller Marie Herly.

Derfor søgte hun sidste år et job som softwareudvikler hos it-firmaet Bankdata. Et job, som hun ikke havde kompetencerne til - og derfor ikke fik. Men samtalen førte til en ny samtale, som til sidst landede Marie Herly et drømmejob som forretningskonsulent i Silkeborg.

Siden oktober har den forhenværende forsker derfor været en del af Bankdatas risikoteam.

Her er hun blandt andet med til at overvåge risiko fra valuta-, rente-, aktie- og obligationshandler i de otte banker, som ejer Bankdata, gennem en softwareplatform på kapitalmarkedsområdet. Data, der blandt andet bliver brugt til løbende at sikre sig, at bankernes egenkapital er polstrede til at modstå voldsomme udsving, som dem vi så under finanskrisen i 2008. Og netop et håndgribeligt formål med konkrete resultater som det, havde Marie Herly ledt længe efter.

- Selvom det har været megafedt at fordybe sig på universitetet i forskningen, så kan det tage lang tid at udgive forskningsartikler. Og når de første er udgivet, så ved man ikke, hvem der læser dem. Så jeg har savnet at gøre en forskel. Jeg kommer ikke til at redde børn i Afrika. Det er jeg godt klar over. Men jeg har savnet, at det jeg gør, også bliver brugt og giver værdi, forklarer Marie Herly.

- På den måde har jeg fået det, jeg drømte om. Det jeg gør, gør en forskel for andre, tilføjer hun.

Annonce

Det rette valg

Marie Herly oplever også, at hun i sit nye job er kommet tættere på sine kolleger.

- På universitetet skriver man typisk forskningsartikler sammen med andre forskere. Men det er ikke sådan, man sidder ved samme computer og skriver. Man taler sammen. Så skriver man hver for sig. Så taler sammen igen, og skriver hver for sig. Så jeg har nogle gange savnet at arbejde lidt tættere sammen om det samme formål, siger hun.

Men selvom Marie Herly i det nye job har fundet meget af det, hun har savnet i sin tidligere stilling, har det også krævet tid at falde til i det nye. For der er stor forskel på de to verdener, erkender hun.

- På mange måder har jeg måttet starte helt forfra. I forhold til den specifikke viden, jeg har fra universitetet, er der ikke meget, jeg har kunnet bruge. Lidt overordnet har det selvfølgelig været godt, at jeg kender til bankregulering og ved, hvad en valutaswap er. Men ellers har jeg på mange måder måttet starte helt fra scratch, fortæller Marie Herly.

Alligevel ville hun ikke tøve med at råde andre til at kaste sig ud i et jobskifte, hvis de som hende går med drømme om at prøve sig af i det private arbejdsmarked.

- Jeg overvejede det længe, før jeg tog springet. Og selvom det selvfølgelig ikke er sikkert, at jeg ville være lige så glad et andet sted, så har det for mig været en god beslutning. Man tager sjældent skade af at prøve noget nyt, siger Marie Herly.

Om Foreningen Bankdata

  • Bankdata blev stiftet i 1966, og er i dag en moderne it-virksomhed med mere end 750 ansatte, som fortrinsvis har en bank- og it-faglig baggrund. Firmaets hovedkontor ligger i Fredericia, men Bankdata har også udviklingscentre i både Fredericia, Silkeborg og Århus samt en udviklingsafdeling i Indien.
  • Bankdata ejes af otte danske pengeinstitutter (Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank, Djursland Bank, Jyske Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Nordfyns Bank og Kreditbanken), der også er Bankdatas kunder. Pengeinstitutterne deltager aktivt i planlægning, udvikling og prioritering af Bankdatas aktiviteter.
  • Firmaets formål er at sikre udvikling og drift af it-løsninger til kunderne, så de er konkurrencedygtige i forhold til den øvrige finansielle sektor.
  • Bankdata er oprettet som en erhvervsdrivende forening, der har til formål at fremme deres medlemmers (i dette tilfælde bankernes, red.) økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Firmaets omsætning i 2020 lå på 1,7 milliarder kroner, mens årets resultat samme år blev et underskud på 11 millioner kroner.

Fire gode råd til dig, der overvejer at skifte job fra det offentlige til det private

Hvis du ligesom Marie Herly overvejer at skifte dit job i det offentlige ud med et job på det private arbejdsmarked, har fagbladet DM Akademikerbladet tilbage i 2017 samlet flere gode råd til, hvordan du gør overgangen lettest. Vi bringer her et uddrag:

  1. Indstil dig på andet formål. Uanset om du er forsker eller sagsbehandler i kommunen, arbejder du som offentlig ansat med at løse en samfundsmæssig opgave. Det kan du også gøre i det private erhvervsliv, men her er arbejdspladserne i højere grad drevet af et ønske om at tjene penge. For nogle kan det skifte være svært. Men man kan sagtens kan gøre en forskel, mens man tjener penge. Og den indstilling er man nødt til at have.
  2. Forvent andre vilkår. Mens man som ansat i det offentlige er på overenskomst med fast løntrin og pension, er lønforholdene i det private en smule anderledes. Her er det derimod praksis, at man forhandler sig frem. Det er derfor en god idé at tage sin fagforening med på råd og få dem til at gennemlæse din nye kontrakt, før du skriver under.
  3. Tænk jobsøgning i andre baner. Mens det i det offentlige er praksis, at faste ledige stillinger bliver slået op, er det langt fra altid tilfældet i det private. Derfor kræver jobsøgning i det private ofte, at man er mere netværksorienteret. Derudover er der også forskel på, hvordan ansøgninger og CV bliver læst. Mens det offentlige starter med at læse ansøgningen, ser man i det private typisk på CV’et først.
  4. Find dine kernekompetencer frem. Det er langt fra alle virksomheder, der er klar over, hvilke kompetencer akademikere besidder. Derfor kan magistre have en udfordring i forhold til at fortælle den private sektor, hvad de kan bruge akademikernes mange kompetencer til. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvilke kompetencer, der er i høj kurs hos den virksomhed, du søger ind til, og fremhæve dine kompetencer i ansøgningen, der spejler deres behov. På den måde har de lettere ved at se, hvordan I passer sammen.
Annonce
Annonce
Erhverv

Vindmølle-vokseværk i Munkebo: Lorc er gået fra nul til 25 megawatt på syv år - og er klar til at bygge endnu større

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Eventyret på Industrisvinget: Fra lys idé til succesfuld forretning

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Brødre har ramt en guldåre i roboteventyr: Markrobot giver kæmpe vækst hos sydjysk virksomhed

Erhverv

Aarhus-firma hyrer flere medarbejdere: Computerspil sælger for 365 millioner før det er udgivet

Erhverv For abonnenter

285 mand var sendt hjem, alligevel satte fynsk fabrik rekord i overskud

Erhverv For abonnenter

Dansk erhvervsliv mister sine enhjørninger til udlandet

Erhverv For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Erhverv

Sunde kunder hjælper Danske Bank til større milliardoverskud

Annonce