Annonce
erhvervplus

Leder af Novo Nordisks forsøgsdyrsafdeling: - Forandring kræver tid

I naturen vil musen naturligt søge efter græs eller tørv til at bygge rede med. Derfor ligger dyrepasserne i dag strimler af papir i toppen af buret hos dyrene, som de kan hive ned og bruge til redebygning. – Så går tiden med det, i stedet for, at de sidder og venter på næste forsøg, siger Jan Lund Ottesen. Foto: Novo Nordisk
For 20 år siden var Novo Nordisk blandt de første i medicinalindustrien til i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse om at forbedre forholdene for deres forsøgsdyr. I dag er de frontløbere i branchen, men der er stadig plads til forbedring, understreger firmaets leder af forsøgsafdelingen, som derfor følger udviklingen på området tæt.
Annonce

Måløv: Som en lille landsby lidt udenfor byen Måløv, skyder Novo Nordisk op. Her ligger lysegrå kontorbygninger side om side med små veje og en rundkørsel, der leder de godt 1700 ansatte rundt til deres endemål.

Herude blandt marker og landevej finder store dele af medicinalkoncernens forskning sted, og af samme årsag er det også her, at man finder firmaets gnaverafdeling, der huser 97 procent af firmaets forsøgsdyr. Mus og rotter, der bliver brugt i forskningsøjemed til at blive klogere på, hvordan virkestoffer til ny medicin påvirker kroppen, og som der i dag er væsentligt færre af i burene, end der var for bare 20 år siden.

Og det er langt fra den eneste forandring, som er sket på virksomheden, der siden slutningen af 1990’erne har arbejdet på at forbedre forholdene for forsøgsdyr på stedet blandt andet efter anbefaling og i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Annonce

Mål om dyrevelfærd

Dyrestalden, som bygningen der huser Novo Nordisk gnaverafdeling er navngivet, er fra 2003. En L-formet bygning, hvor der er tænkt over detaljer som lysindfald, udluftning og indretning.

Ikke fordi forsøgsdyrene går særligt meget op i hverken indretning eller lysindfald, faktisk skal de helst have så konstant en lyskilde som muligt, forklarer Jan Lund Ottesen, der er leder af Novo Nordisk forsøgsdyrsafdelinger, som årligt bruger omkring 25.000 dyr til forsøg i Danmark.

Men hvis Novo Nordisk skal have det bedst mulige ud af deres forsøgsresultater, så gælder det om at stresse dyrene mindst muligt under håndteringen af dem.

Derfor har virksomheden arbejdet med at forbedre dyrenes forhold og styrke dyrevelfærden på stedet lige siden slutningen af 1990’erne, hvor Novos ledelse påbegyndte en målrettet indsats for at se nærmere på, hvordan firmaets etiske retningslinjer stemte overens med virkeligheden.


Jeg er superstolt over, hvor vi er nået til i dag, men det er naivt at tro, at det ikke kan blive bedre. For bare for 20 år siden, var det svært at forudse, hvor langt vi er nået i dag.

Jan Lund Ottesen, leder af Novo Nordisks dyreforsøgsafdelinger.


Arbejdet førte blandt andet til en beslutning om, at Novo skulle være den førende farmaceutiske virksomhed indenfor dyrevelfærd. En tilgang, der ligger godt i spænd med de såkaldte 3R-principper, som dækker over de tre ord Reduction (reduktion, red.), Refinement (forbedring, red.) og Replacement (erstatning, red.), og som kom frem i 1959 og som særligt fra 1970’erne og frem til i dag har haft stor indflydelse på den måde, som vi i Europa arbejder med dyreforsøg på.

Med mikrobiologen Hanne Gürtler i spidsen som firmaets bioetiske chef - der i det private ejede både heste, hunde, kaniner, marsvin og geder – gik Novo Nordisk derfor i første omgang i gang med at se på, hvordan opstaldningsforholdene for dyrene kunne forbedres.

Det blev startskuddet til et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, der længe havde presset på for en forbedring af forholdene for forsøgsdyr, og som i forbindelse med Novos planer om en øget dyrevelfærd, blev inviteret forbi til et møde med firmaet, hvor de blev spurgt ind til deres forslag til forbedring af forholdene.

Annonce

Gris på vægt

Dialogen blev efterfulgt af en workshop med deltagelse af internationale adfærdsforskere, der blev inviteret ind for at gøre virksomheden endnu klogere på forsøgsdyrenes naturlige behov og komme med forslag til, hvordan man i en kontekst af forsøgsdyr kunne opfylde nogle af disse behov.

- Vi kunne for eksempel ikke give dem lov til at reproducere sig, selvom det er et naturligt behov for dyrene. Men vi kunne for eksempel godt give dem et bedre bur og indrette burene med bedre strøelse og mulighed for, at de kan blive aktiverede, forklarer Jan Lund Ottesen.

Så efter en dialog, der også fortsatte under opbygningen af de stalde, som Novo Nordisks forsøgsdyr i dag befinder sig i, fandt firmaet i fællesskab med forskerne og dyreværnsorganisationen alligevel frem til flere mere hensigtsmæssige måder at indrette alt fra dyrenes bure til laboratorierne på.

For eksempel har Novo Nordisk indrettet alle de reoler med bure, hvor dyrene befinder sig i, med selvstændige udluftningskanaler for at mindske lugtgener, undgå dyreallergener og sikre en god udluftning hos dyrene. De har valgt at have mindre arbejdsstationer side om side med de rum, hvor musene og rotterne opbevares, og hvor forskerne kan ordne mindre omfattende opgaver såsom at tage blodprøver og veje dyrene, fremfor at transportere dyrene til laboratorierne hver eneste gang, de skal bruges.

Et valg, der betyder mindre transport og dermed mindre stress for dyrene. Og i stedet for at følge minimumskrav til burstørrelser og antal dyr, der må være i hvert bur, har de valgt at gå efter mere plads og færre dyr på pladsen.

Jan Lund Ottesen har arbejdet for Novo Nordisk med forsøgsdyr i mere end 30 år. Foto: Novo Nordisk

- Ifølge lovgivningen må der for eksempel være 25 mus i et bur af den størrelse, vi bruger, men vi har sat en regel om, at vi maksimalt vil have 10 i et bur, fordi vi har den filosofi, at bare fordi der er et minimumskrav, er det ikke det samme som, at man ikke må sætte barren højere, forklarer Jan Lund Ottesen, der fortæller, at rotterne maksimalt er seks om at dele et bur.

Og hvor minimumskravet til bunden af et bur for eksempel lyder på 333 kvadratcentimeter, er omkring 90 procent af bundene på Novo Nordisks bure på mindst 1800 kvadratcentimeter.

Men selvom Novo Nordisk med de forskellige tiltag er kommet et godt stykke ud ad den vej, de ville, er arbejdet med at forbedre forholdene her knap 20 år senere stadig i gang. For forskningen såvel som industrien bliver til stadighed klogere på, hvordan man kan forene dyrevelfærd med at drive virksomhed.

- I dag har vi for eksempel også fået mere fokus på, hvordan vi kan træne dyrene. For eksempel bruger vores dyrepassere godbidder til at få vores grise op på en gulvvægt i stedet for at guide dem derhen ved hjælp af plader, som man gjorde i gamle dage, siger Jan Lund Ottesen.

- Så der er hele tiden nye idéer til, hvordan vi kan forbedre vores måde at gøre tingene på, fortæller han.

Annonce

Mere viden

Senest fik Novo Nordisk i 2015 fra en engelsk universitetsprofessor et par gode tip til, hvordan dyrepasserne ved hjælp af enten foldede hænder eller et plastikrør, som musene i øvrigt også kan bruge til at gemme sig i, kan løfte musen forsigtigt op, når den skal flyttes rundt på. Et løft, der tidligere foregik ved, at man løftede musen i halen.

Derudover har firmaet også for nyligt fået øjnene op for at bruge små firkantede stykker stof, skåret ud af yogamåtter, som underlag til dyrene, når de bliver sat op på vægten i forbindelse med de rutinemæssige vejninger, så de ikke bliver sat direkte ned på en kold metalplade.

Initiativer, der alle er med til at skabe mindre stressede dyr under de rutineopgaver, der hører med til livet som forsøgsrotte og -mus. Men også initiativer, der trods deres forholdsvis lille indgreb i hverdagen for de ansatte, har krævet et stort arbejde i ledelsen at få implementeret.

- Selvom det kan lyde ligetil, så kræver det tid at ændre på tingene. Jeg prøvede faktisk at få indført nogle af de her tiltag tilbage i 2015, men dengang var tilbagemeldingen, at det ville tage den dobbelt tid for medarbejderne at udføre opgaverne. Og det lød jo i mine ører lidt voldsomt, siger Jan Lund Ottesen.

I Danmark er der krav om, at forsøgsrotterne skal kunne stå oprejst på bagbenens i burene, så derfor har Novo Nordisk fået specialfremstillet bure med ekstra plads i højden. Foto: Novo Nordisk

- Men jeg missede et vigtigt managementstep; nemlig, at det selvfølgelig tager tid for medarbejderne at lære nye teknikker. Og derfor har det i dag vist sig, at det er marginalt, hvad der bruges af ekstra tid på opgaverne, tilføjer han.

- Men det er klart, at når man kommer med et nyt forslag, så kan det jo let opfattes som en kritik. ”Har vi ikke gjort det godt nok?” kan medarbejderne der har arbejdet med mus i 10-20 år med rette spørge. Og jo, det har de, ud fra hvad vi vidste var det rigtige at gøre engang. Men nu ved vi jo bedre, siger Jan Lund Ottesen, som derfor stadig mener, at forandringerne er den rette vej at gå.

En tilgang, der også afspejler sig i det målrettede arbejde med at reducere antallet af dyr, der bliver brugt til forsøg, som Novo Nordisk har arbejdet med gennem mere end to årtier, og som er lykkedes ret så godt, når man ser på antallet af dyr, der i dag bliver brugt i de enkelte forsøg i forhold til, hvordan det så ud tilbage i slutningen af 1990’erne. Mens virksomhedens samlede dyreindkøb i ind- og udland for 2016 lød på samlet set 77.920 dyr, lød det for eksempel i 2019 på 49.637 dyr.

Annonce

Forsøg uden dyr

Særligt stolt gør det Jan Lund Ottesen, at Novo Nordisk efter mere end 10 års målrettet strategisk arbejde i 2011 formåede at udfase brugen af dyreforsøg i de test, virksomheden foretager i kvalitetssikringen af den medicin, der fremstilles, for at sikre, at medicinen har den kvalitet, der skal til for at kunne benyttes til patienterne.

Test, der i dag foregår gennem reagensglasforsøg og computersimuleringer, og som i gamle dage krævede flere mus og rotter.

- Det var ikke sket, hvis vi bare havde ladet stå til, siger han.

- Men når der ligger en strategisk beslutning bag, er der en større sandsynlighed for, at man også når i mål, tilføjer han.

Men helt at erstatte alle in vivo-forsøg, som dyreforsøgene også kaldes, med de såkaldte in vitro-forsøg, som reagensglasforsøgene kaldes, eller in silico-forsøg, som computersimuleringerne hedder, er endnu ikke muligt.

- Når vores forskere har fremstillet 10.000 nye mulige kandidater til forbedret medicin, bliver disse vurderet ved metoder, der ikke bruger dyr, og det er derfor kun de omkring 10, der virker mest lovende, som bliver testet i dyr. Så vi har reduceret antallet af dyr brugt per forsøg. Men vi kan endnu ikke fjerne dyremodellen helt, fortæller Jan Lund Ottesen, der oplever, at alternativerne til dyreforsøg ofte kun kan erstatte enkelte dele af processen i et forsøg, hvilket resulterer i en reduktion i antallet af dyr, men ikke i helt dyrefri forsøg.

Så selvom virksomheden er kommet langt, er der ifølge Jan Lund Ottesen stadig er plads til forbedring.

- Jeg er superstolt over, hvor vi er nået til i dag, men det er naivt at tro, at det ikke kan blive bedre. For bare for 20 år siden, var det svært at forudse, hvor langt vi er nået i dag, siger Jan Lund Ottesen.

Han mener derfor, at der ikke bare er brug for at tænke i alternativer til dyreforsøgene, der kan reducere antallet af dyr, som bliver brugt i forsøgene, men også til at tænke i helt andre baner, hvor dyr er tænkt ud af forsøget helt fra start.

- I de senere år, er der kommet et stigende fokus på non-animal-methods, hvor man slet ikke tænker dyr ind i forsøg. For det er jo lige så fedt at starte et forsøg uden. Så det er noget af det, vi prøver at få fremtidens forskere til at se på, siger Jan Lund Ottesen.

Og selvom han er i tvivl om det bliver i hans tid, at vi kommer til at udfase dyreforsøg helt, har han i dag en tro på, at det vil kunne lade sig gøre.

- For 20 år siden ville jeg ikke have troet på det. Men i dag tror jeg godt, at det kan lade sig gøre. For den udvikling, jeg har oplevet over de sidste mange år, har vist, hvad der kan lade sig gøre, når man arbejder målrettet med et område. Og samtidig kan jeg jo se, hvad der sker i forskningen lige nu, hvor man blandt andet arbejder med en Human Organs-on-Chips-teknologi (en teknologi, hvor man bygger miniature-kopier af organer på en såkaldt biochip, red.).. Så hvorfor skulle det ikke kunne lykkedes, siger han.

Tre hurtige om Novo Nordisk og dyreforsøg

  • I 1921 blev insulin for første gang afprøvet på en hund med diabetes. Dette revolutionerede behandlingen af diabetes og førte kort tid efter til grundlæggelsen af Novo Nordisk – i dag verdens førende virksomhed indenfor diabetesbehandling.
  • Medicinalvirksomheden anvender den dag i dag levende dyr i forskning og udvikling af nye produkter, når der ikke findes noget brugbart eller myndighedsgodkendt alternativ. For at beskytte dyrene og hele tiden forbedre deres velfærd, har virksomheden igennem mange år aktivt støttet princippet om de tre R’er: reduce, refine, replace. Virksomheden bestræber sig således på at opnå samme resultater med anvendelse af færre dyr, forbedre levevilkårene for dyrene og erstatte dyreforsøg med alternative modeller, hvor det er muligt.
  • I 2007 lancerede Novo Nordisk som en del af en mere offensiv pressestrategi en hjemmeside dedikeret til bioetiske spørgsmål såsom dyreforsøg, forskning i stamceller og genteknologi. Her kan man stadig den dag i dag få et indblik i den verden, forsøgsdyrene lever i hos Novo Nordisk gennem små filmklip, brochurer og statistik. 
Annonce