Annonce
Vestjylland

Landbruget bider negle forud for ny politisk aftale: - Vi håber, de vælger udviklingsvejen

Landbruget venter spændt på en ny politisk aftale, som risikerer at pålægge dem nye CO2-afgifter. Foto: Torben Worsøe / Landbrug & Fødevarer
Vælger Folketinget at følge Klimarådets anbefalinger, vil fødevaresektoren miste mindst 20.000 job - mere end hver tiende

DANMARK: Jungletrommerne buldrede i uge 16 om, at en ny klimaaftale for landbruget skulle falde på plads i den sidste weekend i april. Men trommerne spillede falsk, for mandag morgen var der stadig intet nyt.

Det er især Klimarådets nylige rapport, som har fået landmændene til at bide negle: Rapporten anbefaler stokkemetoden over landbruget med nye og forhøjede afgifter, som skal tvinge dem til at reducere klimabelastningen. En model, som ifølge de økonomiske vismænd vil koste cirka 20.000 arbejdspladser i fødevaresektoren ud af de nuværende cirka 190.000 job.

Den larmende tavshed fra Christiansborg er i virkeligheden det bedste delresultat, som landbrugs- og fødevaresektoren havde kunnet håbe på. Ifølge Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum Jensen er der nemlig mange gode grunde til at tænke sig lidt ekstra om, inden man lukker en aftale.


Vi mener, at vismændenes vurdering af, at Klimarådets anbefalinger vil koste 20.000 job er stærkt undervurderet.

Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer


- Vi mener, at vismændenes vurdering af, at Klimarådets anbefalinger vil koste 20.000 job, er stærkt undervurderet, siger han og nævner blandt andet effekten af afledte job, hvis et større antal landbrug forsvinder, og slagterier og mejerier må lukke eller skrue ned for aktiviteter.

Miljødirektør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen er bekymret for, at en politisk landbrugspakke kan koste tusindvis af danske job. Foto: Anna-Lene Riber / Landbrug & Fødevarer

- Man skal også huske på, at der ud over CO2-udledning er en tilsvarende udfordring på vandmiljøet, hvor de mest ambitiøse udkast til klimamål taler om en reduktion på 15.000 tons kvælstof. Det kunne i værste fald betyde, at 40 procent af landbrugsjorden skulle lægges brak, forklarer Anders Panum Jensen.

Hellere udvikling

Landbruget ser helst, at man i stedet for afgifter vælger en vej, der har fokus på teknologisk udvikling.

- Hen over de seneste 30 år har vi haft en udvikling, hvor overskriften er ”mere med mindre”: Vi har produceret mere effektivt med langt mindre belastning af miljøet. Vi kommer aldrig helt i mål, og vi vil gerne fastholde vores position som et af de førende lande i verden, siger miljødirektøren.

Inden for produktionen af mælk har Arla selv erklæret et mål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent i perioden 2015-2030. Udgangspunktet var 1,26 kg CO2 pr. kilo mælk. Målet er altså cirka 0,9 kg CO2 pr. kg mælk.

Ifølge LandbrugsAvisen viser Arla-leverandørernes egne data, at nogle landbrug allerede har nået målet, mens andre halter noget bagefter. Danske mælkebønders klimaregnskaber svinger fra 0,9 - 1,44 kilo CO2 pr. kilo mælk. Den gennemsnitlige udledning på 1,15 kilo CO2 pr. kilo mælk er faktisk højere end Arlas delmål for 2020, hvor man skulle have været ned på 1,04 kg CO2.

Annonce

Fugle på taget?

Der er altså et stykke vej hjem endnu, selv om Danmark har den grønne førertrøje både i Vesteuropa - og især på globalt plan, hvor et kilo mælk sender 2,5 kilo CO2 ud i atmosfæren.

- Hvis politikerne vælger udviklingsvejen, kan vi udvikle videre på teknologi til eksempelvis præcisionsgødning. Udviklingen af nyt foder, som får køerne til at udlede mindre metan, har også et meget stort potentiale, siger Anders Panum Jensen.

Tænketanken Concito, der blev stiftet af den Radikale politiker Martin Lidegaard, vil dog hellere have fugle i hånden end på taget.

- Vi må ikke kun jagte teknologien, for det kan også slå fejl at ændre på de biologiske processer, som man vil ved blandt andet at reducere metan-udledning fra koen. Vi skal hive alle værktøjer ned fra hylden, og vi skal også kigge ind i nye produktionsformer, har seniorkonsulent Jesper Svensgaard udtalt til Avisen Danmark.

Landbrug & Fødevarers miljødirektør forsikrer dog, at fødevaresektoren vil fortsætte den teknologiske udvikling på blandt andet foderområdet, også selv om det ikke skulle lykkes i første forsøg.

Alle synes at håbe på en bred politisk aftale for landbruget. Ved redaktionens slutning var der ingen tegn på, at en sådan aftale skulle være klar, men hold øje med Erhvervplus.dk og følg seneste udvikling i de lokale dagblade og Avisen Danmark den kommende tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce