Annonce
Erhverv

Kronik: De nyttige konkurser - hvor blev konkurserne af?

Christian Riis Flor. Pressefoto

Covid-19-pandemien, der har ramt verden siden begyndelsen af 2020, har resulteret i et alvorligt fald i mange virksomheders økonomiske aktiviteter.

Som følge heraf har mange lande været hurtige til at vedtage ekstraordinær finansiel støtte til virksomheder og forbrugere. Denne støtte antager mange former. I Danmark har regeringen indført flere hjælpepakker både under den første nedlukning (marts-august 2020) og den anden nedlukning (fra den 9. december 2020).

Nogle af de store pakker indeholder lønkompensation, støtte til selvstændige (selvstændige erhvervsdrivende) og støtte til faste omkostninger. Der er ingen tvivl om, at regeringen i øjeblikket er meget opsat på at yde støtte til virksomheder og beskæftigelse. Som fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen tidligere formulerede det:

Annonce

- Det er meget vigtigt for regeringen at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. (Erhvervsministeriet, 14/1-2021).

Alexander Schandlbauer. Pressefoto

De tre nævnte hjælpepakker har indtil midten af april akkumuleret en betaling på mere end 30 milliarder kroner. Trods hjælpepakkerne har virksomhederne stadig et behov for likviditet for at undgå betalingsstandsning og efterfølgende konkurs, og de skal tillige være opmærksomme på tiden efter corona-nedlukningerne.

For at dæmme op for risikoen ved likviditetsdrevet misligholdelse af gældsforpligtelser foreslog regeringen i januar at støtte virksomheder ved at give nye muligheder for likviditet og lån for yderligere 170 milliarder kr. En del af dette er en særlig hjælp til SMV'er til at håndtere moms (Skat, 29/1-2021). Selv om denne hjælp er afgørende for at holde en krisefyldt økonomi oven vande, udløser det en debat om, hvorvidt sådanne politikker er at fremme udlån til ikke-levedygtige virksomheder, som ellers ville være gået konkurs.

Særligt da antallet af konkurser har været stort set uændret i de seneste fem år: Danmarks Statistik har for nylig oplyst, at de erklærede konkurser i perioden marts 2020 til april 2021 ikke er synderligt højere end i de tilsvarende måneder i de seneste år.

Note: Figuren er taget fra Flor og Schandlbauer, 2021: „Restrukturering eller konkurs – lad markedet være en vej videre efter corona”, Finans/Invest vol. 3 og viser de månedlige tal for konkurser i aktive virksomheder og gennemsnittet for hele perioden januar 2016 til marts 2021. Data og yderligere detaljer kan findes på https://www.statistikbanken.dk/konk3.

De nuværende danske konkursregler blev indført efter en revision af konkursloven i 2011. Årsagen til ændringen i 2011 var at gøre systemet enklere og gøre det lettere for økonomisk levedygtige virksomheder (eller dele af disse) at holde sig i live.

Konkret havde den tidligere lov et afsnit om "betalingsstandsning" og et om "tvangsakkord". Formålet med den nye lov var at have to strenge i tilfælde af misligholdelse: rekonstruktion eller konkurs. Rekonstruktion har til formål at lade insolvente, men økonomisk levedygtige, virksomheder fortsætte efter en periode med omstruktureringer.

Konkurs har til formål at afvikle virksomhedens aktiver. Interessant nok kritiseres de nuværende regler ofte for ikke at være fleksible nok og for dyre. Som følge heraf blev der oprettet et nationalt rådgivende udvalg, konkursrådet, der skal vejlede om ændringer i lovgivningen vedrørende omstruktureringer af virksomheder. Det er også en reaktion på et nyt direktiv fra Europa Parlamentet, som blev vedtaget i marts 2019.

Dette EU-forslag har til formål at fremme "forebyggende omstruktureringer", som muliggør at redde levedygtige kriseramte virksomheder, og at ordentlige, men konkursramte, iværksættere kan få en ny chance gennem nedskrivelse af deres gæld. Reformen har også til formål at harmonisere konkurslovgivning i Europa og er blevet inspireret af den amerikanske konkurslovgivning.

I USA skelnes der mellem likvidation (kapitel 7) og reorganisering (kapitel 11). Hvis en virksomhed indgiver konkursbegæring i henhold til kapitel 7, ophører dens aktiviteter, og en kurator sælger aktiverne og fordeler provenuet i henhold til reglen om streng prioritet til kreditorerne. Omvendt, hvis en virksomhed indgiver en kapitel 11-konkurs, kan den fortsætte sine aktiviteter med det formål at omstrukturere sin kapital, så den kommer ud af konkurs med mere egenkapital og mindre gæld.

Konkursrådet offentliggjorde sin rapport i 2020. Nogle af de foreslåede ændringer af den eksisterende konkurslov fra 2011 er: For det første foreslår lovforslaget, at virksomheder ikke automatisk erklæres konkurs, hvis omstruktureringen mislykkes. For det andet vil indførelsen af en kontrolleret time-out-periode på 4-8 uger gøre det muligt for virksomhederne at undersøge omstruktureringsudsigterne uden at skulle haste beslutninger igennem. For det tredje vil der blive indført en hurtig procedure for overdragelser, hvor kreditorerne skal gøre indsigelse inden for fem dage, ellers vil overførslen ikke kunne annulleres.

Det centrale spørgsmål er derfor, om de foreslåede ændringer af konkursreglerne, både på europæisk og dansk plan, vil føre til mere effektive konkursomlægninger. Vi mener, at et af de vigtigste aspekter, som det er værd at overveje nøjere, er, hvorvidt den foreslåede time-out-periode på fire til otte uger er tilstrækkelig lang.

I USA har virksomhederne i en kapitel 11-konkurs fire måneder til at udarbejde en reorganiseringsplan, der definerer, hvordan virksomheden vil fungere driftsmæssigt og kan betale sine finansielle forpligtelser. Perioden kan forlænges op til 18 måneder. I løbet af denne periode er det ikke tilladt for kreditorerne at foretage sig noget mod virksomheden, og efter at reorganiseringsplanen er forelagt, stemmer kreditorerne om at acceptere den eller ej.


Det centrale spørgsmål er derfor, om de foreslåede ændringer af konkursreglerne, både på europæisk og dansk plan, vil føre til mere effektive konkursomlægninger. Vi mener, at et af de vigtigste aspekter, som det er værd at overveje nøjere, er, hvorvidt den foreslåede time-out-periode på fire til otte uger er tilstrækkelig lang.


En længere periode kan være til gavn for virksomhederne, men også kreditorerne og samfundet i øvrigt, fordi den giver mulighed for en mere grundig vurdering af situationen, og dette er især nyttigt under den nuværende pandemi.

Et andet nævneværdigt aspekt er, at der i USA er specialiserede domstole til at håndtere konkursproblematikker, og alene disse domstole har kompetence i konkurssager. Oprettelsen af sådanne domstole kan også være gavnlig i en dansk sammenhæng, da det giver domstolene mulighed for at specialisere sig, og fremdeles vil det lette byrden for andre domstole og kunne befri dem fra potentielt meget langvarige konkurssager.

Et sidste aspekt, som politikerne bør overveje, er, hvordan og hvornår hjælpepakkerne skal udfases. Dette kan naturligvis bringe en række virksomheder i økonomiske vanskeligheder, og derfor er det vigtigt nøje at planlægge overgangen fra det nuværende system med offentlig hjælp til et system, hvor kreditorer (banker) forhandler med virksomheder (långivere).

Muligheden for at få en „time-out-periode”, hvor virksomheder kan omstruktureres uden direkte likvidation, bør derfor også vurderes med dette in mente.

Således mener vi, at de foreslåede 4-8 uger er for kort, men omvendt bør der også være en maksimumsperiode for at begrænse negative effekter. Selv om der sandsynligvis ikke er noget perfekt tidspunkt til at udfase hjælpepakkerne på og til at indføre ændringerne af konkursloven, så bør en diskussion om disse spørgsmål påbegyndes snarest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Forfatter Peter Borbergs har været fascineret af Piet Hein siden 1990'erne: Må knibe sig selv i armen over kildematerialet til stor biografi

Annonce