ERHVERV: Anlægsgartnere er de ikke. Det slår de selv hurtigt fast. De lever nemlig af at lave grovarbejdet, når det kommer til naturpleje.
- Jeg vil nok nærmere kalde os landskabsentreprenører, fortæller Nickolai Schlechter, som er én af stifterne bag den succesfulde Kvistgård-virksomhed, Stuboggren (stub og gren red.).
Sammen med medejerne Martin Ellekilde, som er maskinansvarlig, og skovfoged Michael Skaubye beskæftiger han 24 medarbejdere.
Men hvad dækker termen "grovarbejde" egentlig over?
Nickolai Schlechter forklarer, at virksomhedens arbejde især består i genoprettelse af natur, rensning af regnvandsbassiner, udgravning og rensning af søer samt træfældning i forbindelse med infrastruktur, parker og alt derimellem.
- Vi arbejder også meget med biodiversitet og veteranisering af træer og bevoksninger i forskellige former. Det er meget 'in' i øjeblikket, tilføjer han.
Kvistgård-virksomheden arbejder især for kommunerne. Mest på Sjælland, men det sker også, at der rykkes ud til opgaver på Fyn, i Jylland og sågar i Sverige.
Og der er godt gang i forretningen. Det viser virksomhedens nyeste regnskab. Overskuddet før skat lå i 2020 på 596.548 kroner. Det voksede i 2021 til lige under 2,2 millioner kroner - og det er der - vurderer Nickolai Schlechter - en helt særlig grund til.
At agere i en ny virkelighed
År 2020 var grundet coronavirussets markante indtog særdeles strabadserende for Kvistgård-virksomheden.
- Vi fik et chok, fortæller Nickolai Schlechter, inden han fortsætter:
- De opgaver, som vi udfører for kommunerne, kræver som regel, at man lige har et møde, så man er enige om, hvordan tingene skal gøres, og hvordan området efterlades. Pludselig kunne vi ikke møde nogen, fordi alle var hjemsendt. Det betød, at vi stod med en masse opgaver, som vi ikke kunne færdiggøre eller komme ordentligt i gang med. Vi havde en masse tomgangstid, og det viste sig i regnskabet, forklarer han.
Det var på bagkant af oplevelserne under den første coronabølge, at Nickolai Schlechter sammen med Martin Ellekilde og Michael Skaubye begyndte at kigge på, hvordan virksomheden skulle drives i den forandrede virkelighed.
Nickolai SchlechterVi har altid prøvet at være ærlige og tro mod det, vi laver. Vi vil faktisk ikke favne for bredt, for vi vil gerne holde det inden for vores felt. Hver gang vi har stukket næsen lidt for langt frem i en retning, vi ikke har haft fuldstændig styr på, har det kostet et eller andet. Penge, medarbejdere som ikke gider eller utilfredse kunder. Det har vi lært af.
- Vi skulle finde en måde, hvorpå vi kunne kommunikere med kunderne, som sad hjemme bag skærmen. Vi er et fysisk håndværk, og det kræver, at der blevet peget og fortalt ude i virkeligheden. Og det er svært at gøre på Teams. Men på én eller anden måde lykkedes det os at knække koden. Dermed kunne vi begynde at fakturere opgaverne, og det er det, man kan se på årets resultat, siger Nickolai Schlechter og uddyber:
- Når der kom sygemeldinger, eller når folk var hjemsendt, fik vi sendt kort ud. Sammen kunne vi virtuelt se på kortene og tegne nogle streger i eksempelvis Google Maps. Det gav en helt anden forståelse af de opgaver, som vi blev stillet.
Det handler om at være ærlig
"Økonomisk succes" er ikke et nyt begreb i Stuboggren.
Virksomheden er i seks ud af de seneste syv år blevet udråbt som en såkaldt Gazelle-virksomhed. Et stempel, som virksomheder med særlig høj vækst bliver tildelt.
Nickolai Schlechter har svært ved at pege på, hvad det helt præcist er, som man over en årrække er lykkedes med i Kvistgård-virksomheden. For ham handler det egentlig bare om at være ærlig. Både over for kunder og medarbejdere.
- Vi har altid prøvet at være ærlige og tro mod det, vi laver. Vi vil faktisk ikke favne for bredt, for vi vil gerne holde det inden for vores felt. Hver gang vi har stukket næsen lidt for langt frem i en retning, vi ikke har haft fuldstændig styr på, har det kostet et eller andet. Penge, medarbejdere som ikke gider eller utilfredse kunder. Det har vi lært af, siger han og fortsætter:
- Og kan man knække den kode, og kan skabe noget, hvori man føler sig komfortabel, bliver det nemmere at vækste kontinuerligt.
Når to bliver til tre
Det er 25 år siden, at Nickolai Schlechter sprang ud i at være selvstændig. Kort efter stødte han på Martin Ellekilde. De fulgtes ad med hver deres virksomhed, inden de besluttede, at det var bedst at slå pjalterne sammen.
- Det var jo helt åndssvagt, at vi skulle markedsføre to forskellige virksomheder, når nu vi alligevel arbejdede sammen hver dag. Så vi stiftede Stuboggren.
Derfra tog det fart. Men der kom også grus i maskineriet. Nickolai Schlechter fik nemlig problemer med ryggen, hvilket betød, at det fysiske arbejde, som følger med livet som udøvende håndværker, måtte lægges på hylden.
- Vi holdt et krisemøde, hvor vi diskuterede, hvad vi skulle gøre. Vi kom frem til, at vi gerne ville gøre noget mere ud af virksomheden, og her var det nærliggende, at jeg med min ryg skulle stå for det administrative. Det gjorde, at vi fik skabt vækst, og da vi var 12-13 mand og havde godt gang i biksen, blev vi enige om at tage det næste skridt, fortæller han.
De to kompagnoner ville have endnu en medejer ind i foretagendet. Én, som kunne noget andet end de to håndværkere.
- Og det var også, at det var én, som vi kunne finde melodien med og som havde de samme værdier som os.
Det var i den forbindelse, at de stødte på skovfogeden Michael Skaubye. Efter et års ansættelse i virksomheden blev han en del af ejerkredsen.
Grønne værdier
Når man lever af at ændre på naturen, er det nærliggende at arbejde med "grønne" værdier. Og det gør man i dén grad i Stuboggren.
For menig mand kan det se voldsomt ud, når virksomhedens pompøse maskiner fælder træer, men der er altid en tanke og et højere formål bag, forsikrer Nickolai Schlechter.
- Vi fælder ikke et træ bare for at få penge i lommen. Vi fælder et træ, hvis det er dårligt, hvis det udgør en risiko for nogen, eller fordi det skal vie pladsen for noget nyt - og så skal der i øvrigt være en god grund til det. Og så skal vi gerne have genplantning eller erstatningsnatur i tankerne efterfølgende, lyder det.
Når virksomheder kigger efter nye maskiner, kigger den aktivt efter "de grønneste" - altså dem, der kører på el.
Derudover er det grønne mindset ligeledes noget, man forsøger at indprente blandt medarbejderne.
- Men der er stadig mange ting, som ikke kan lade sig gøre i forhold til "grønne" maskiner inden for vores felt. Det må man bare se i øjnene. Men vi holder øjne og ører åbne, og vi vil gerne være med som de første - og også gerne prøve noget af.