Annonce
Sydjylland

Konsekvenser ved et no-deal Brexit

Lissi Andersen Roost, advokat, Andersen Partners. Pressefoto
Annonce

Aktuelt er udsigterne til, at EU og Storbritannien lykkes med at indgå en skilsmisseaftale, der skal regulere det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien efter udløbet af overgangsperioden, begrænsede. Den britiske regering ønsker ikke en forlængelse af overgangsperioden, og der er ifølge dagspressen fortsat forhandlingsmæssige kløfter mellem EU og Storbritannien.

Der er dermed en betydelig risiko for et såkaldt no-deal Brexit ved udgangen af 2020. Det kommer i givet fald til at betyde ændrede regler for samhand­len mellem virksomheder i EU og Storbritannien fra 1. januar 2021.

For danske virksomheder, der handler med virk­somheder i Storbritannien, er det vigtigt at være opmærksom på konsekvenserne af et eventuelt no-deal Brexit.

For handel med varer mellem EU-medlemsstater gælder et princip om gensidig anerkendelse. Det medfører, at en vare, der er lovligt fremstillet i en EU-medlemsstat frit kan omsættes i andre med­lemsstater.


Som eksportør af varer til UK bør man derfor være opmærksom på, om UK indfører særlige nationale produktkrav, som er relevante for ens eksportvare. Det gælder især ved længerevarende kontrakter, der også er gældende efter overgangsperioden.


Med et no-deal Brexit vil dette princip ikke gælde for handel med virksomheder i Storbritannien (herefter UK). En dansk virksomhed vil derfor ikke længere kunne forlade sig på danske eller EU-pro­duktkrav, hvis virksomheden vil markedsføre sit produkt på det britiske marked.

Hvis EU og UK ikke indgår en aftale inden over­gangsperiodens udløb, kan UK indføre egne produkt- og varemærkningskrav i stedet for de krav, der følger af EU-reglerne, for eksempel EU-produkt­kravet om CE-mærkning, som er producentens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.

Fra 1. januar 2021 indfører UK således sit eget mærke, UKCA-mærket for visse produkter, der skal afsættes på UK-markedet. UKCA-mærket erstatter EU’s CE-mærke.

Det betyder, at varer skal testes og godkendes efter særskilte produktkrav fastsat i UK. CE-mærket vil dog for visse produkter fortsat kunne bruges i UK frem til udgangen af 2021 under forudsætning af, at EU-produktkravene ikke ændrer sig i denne periode.

Som eksportør af varer til UK bør man derfor være opmærksom på, om UK indfører særlige nationale produktkrav, som er relevante for ens eksportvare. Det gælder især ved længerevarende kontrakter, der også er gældende efter overgangsperioden.

Det kan derfor blive nødvendigt at søge vejledning hos britiske myndigheder for at afklare, om UK indfører sådanne produktkrav for ens eksportvarer.

Som importør af varer fra UK bør man være op­mærksom på, at man som importør bliver ansvarlig for varens sikkerhed og kvalitet og for, at varen er i overensstemmelse med nationale regler og EU-regler. UK-virksomheder, der via deres markeds­føring retter deres salg mod EU, skal fortsat over­holde EU’s produktkrav.

Det gælder dog ikke, når UK-virksomheden ikke retter sit salg mod EU. Det er derfor vigtigt at sikre, at man som importør overholder de regler, der gælder for varen i EU.

UK vil efter et no-deal Brexit fortsætte med at aner­kende tilladelser, autorisationer med videre, der bruges som dokumentation for, at en vare efterlever gældende regler udstedt af organer, der er særligt godkendt hertil af EU.

Det betyder, at en dansk virksomhed, som eksempelvis øn­sker at afsætte legetøj i UK, vil kunne nøjes med at få legetøjet godkendt af et EU-overensstemmelses­vurderingsorgan. Det kunne for eksempel være Teknologisk Institut i Danmark.

EU-importører bør dog være opmærksomme på, at EU efter et no-deal Brexit ikke anerkender UK’s organers status som EU-overensstemmelsesvurde­ringsorgan.

UK er ikke længere en del af EU’s toldunion efter Brexit. Der vil derfor opstå en toldmur mellem EU og UK, uanset om der bliver indgået en aftale eller ej.

En aftale bliver dog afgørende for, om der lægges told på varer, der krydser toldmuren mellem EU og UK. Uden en aftale vil EU og UK således komme til at handle sammen som tredjelande på WTO-vilkår (gælder dog ikke for Nordirland, der vil være omfattet af et særskilt regelsæt), og WTO-toldsatser træder derfor i kraft.

På de britiske toldmyndigheders hjemmeside kan man fremsøge UK-toldtarif­fen for den relevante vare.

I tilfælde af et no-deal Brexit vil der altså blive lagt told på varer, der indføres til UK fra EU og omvendt. Som virksomhed, der eksporterer til UK, bør man derfor være opmærksom på den mulige fremtidige told, særligt i forbindelse med pris­fastsættelse af ens varer ved kontraktindgåelsen.

Det kan i forbindelse med told også overvejes, om man allerede nu bør afsende færdigproducerede varer til UK forud for overgangsperiodens afslut­ning med henblik på opbygning af et varelager i UK.

Indførelsen af selve toldmuren har potentielt også den konsekvens, at transporttiden mellem EU og UK øges, fordi varer skal gennem toldkontrol ved grænsen i henholdsvis EU og UK – uanset om der pålægges told eller ej.

Ved kontraktindgåelsen bør man derfor tage højde for den eventuelle påvirkning af transporttiden i forhold til leveringstidspunktet og den øgede risiko for forsinkelse, som formentligt bliver en følge af toldkontrollen ved grænsen.

Man bør tillige være opmærksom på valg af korrekt INCOTERMS 2020-klausul i relation til told. Ved ind­førelsen af en toldsats mellem EU og UK er det eksempelvis væsentligt at holde sig for øje, hvem der skal betale tolden.

Hvis parterne har aftalt, at varerne skal leveres DDP hos køber i UK (Delivered Duty Paid) medfører det, at sælger skal afholde alle omkostninger frem til det angivne sted, herunder tolden.

Lovvalgs- og tvistløsningsklausuler i eksisterende og fremtidige kontrakter er vigtige at holde sig for øje ved handel med UK-virksomheder.

Reglerne for hvilken lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, forbliver uændret og følger fortsat Romkonventionen også kaldet lovvalgskonventionen. Romkonventionen har indført ensartede lovvalgsregler i EU-medlemsstaterne.

Romkonven­tionen er i alle EU-medlemsstater undtagen Dan­mark erstattet af Rom I-forordningen.

Udgangspunktet er, at en kontrakt er underkastet loven i det land, som parterne har vedtaget.

Rom I-forordningen gælder fortsat i EU-medlemsstaterne (Romkonventionen gælder i Danmark), hvorfor parternes udtrykkelige aftale om lovvalg fortsat vil blive respekteret ved danske domstole. UK har valgt at indarbejde Rom I-forord­ningen i den britiske lovgivning, hvorfor britiske domstole også efter et no-deal Brexit fortsat vil respektere parternes udtrykkelige aftale om lovvalg.

Det er indtil videre usikkert, om en afgørelse fra en britisk domstol vil blive anerkendt og fuldbyrdet i Danmark og vice versa efter et no-deal Brexit. UK har i skrivende stund ansøgt om at blive part i den såkaldte Lugano-konvention, der regulerer spørgsmålet om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolsafgørelser mellem EU-medlemsstaterne og Island, Norge og Schweiz.

Både UK og Danmark anerkender og fuldbyrder imidlertid internationale voldgiftskendelser i medfør af den såkaldte New York-konvention om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, som over 140 lande i verden, herunder Danmark og UK, har tiltrådt.

For at undgå usikkerhed, om man kan få en dom over sin kontraktpart hjemmehøren­de i UK fuldbyrdet via fogedretterne i UK, anbefales det derfor fremtidigt at aftale voldgiftsbehandling af tvister med kunder og leverandører hjemmehøren­de i UK.

Om Andersen Partners

Andersen Partners er et moderne full-service advokatfirma med hovedsæde i Kolding og kontorer i København, Hamborg og Flensborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce