Annonce
Erhverv

Kompetencer til fremtidens arbejdsmarked

Der er nu indgået overenskomstaftale for ansatte i den offentlige sektor. Der har været fokus på mere i lønposen til blandt andet SOSU’er og på seniorordninger for medarbejdere med henblik på, at ”flere skal have et godt – og længere – seniorarbejdsliv” (jævnfør KL). Det sidste er et væsentligt element for at imødegå rekrutteringsudfordringer på en række områder.

Men det gør det ikke alene, hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i Danmark i både offentlig og privat sektor. Vi kan og skal gøre langt mere for at sikre den rette forsyning af kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.

Kampen om de unge er i gang, og der bliver rift om hver enkelt, der er på vej til at vælge uddannelse og karrierevej. Derfor skal vi i højere grad end i dag sikre, at alle voksne får uddannelse og bidrager på arbejdsmarkedet.

Derudover bør vi geare vores uddannelsessystem og arbejdsmarked til, at flere får opkvalificeret deres kompetencer og får mulighed for omskoling gennem et langt arbejdsliv.

I Danmark tænker vi ofte uddannelse, som noget vi tilbyder unge mennesker, og som noget man bliver færdig med, inden man træder ind på arbejdsmarkedet. Fremover skal vi tænke på læring og uddannelse gennem hele livet, fordi vi skal tilbringe mange flere år på et mere omskifteligt arbejdsmarked.

Først og fremmest er vi nødt til at tænke arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitik meget tættere sammen på det offentlige og private område. Som eksempel herpå kan nævnes den populært kaldte Arne-pension.

Med al respekt for såvel den velfortjente tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som den politiske ambition om hjælp til nedslidte kan vi stille spørgsmålet: Hvorfor taler vi ikke i højere grad om, hvordan Arne kunne være omskolet til et mindre fysisk slidsomt arbejde på områder, hvor vi faktisk mangler arbejdskraft?

Behovet for dette forstærkes også af den teknologiske udvikling. For eksempel har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Tænketanken DEA konkluderet, at mange ufaglærte og kortuddannede er teknologiudsatte, og at mange job vil forandres af teknologi, mens andre helt vil forsvinde.

På et sådan arbejdsmarked er adgang til løbende omskoling og opkvalificering helt afgørende.

I det lys er det nedslående, at finansieringen af formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelse halter. Tal fra Tænketanken DEA viser, at samfundets udgifter til videregående efteruddannelse er faldet med 56 procent over de seneste 10 år.

Samtidig bruger vi i Danmark mere end 98 procent af midlerne til offentlig finansieret videregående uddannelse på fuldtidsuddannelser til unge, før de træder ind på arbejdsmarkedet. Tilsammen betyder det, at rammerne til omskoling og opkvalificering lader meget tilbage at ønske.


Det er på høje tid, at vi tager det lange lys på og gentænker vores strukturer omkring adskillelsen af arbejdsmarked og uddannelse samt særligt, at vi skaber flere muligheder om- og opkvalificering på tværs af grunduddannelse og efteruddannelse.


Læg dertil, at der ligger et stort og uudnyttet potentiale i det etablerede efter- og videreuddannelsessystem som ramme for løbende omskoling og opkvalificering.

Den uddannelsespolitiske dagsorden har i mange år handlet om at få flest mulige igennem hurtigst muligt, tydeligst eksemplificeret ved den såkaldte fremdriftsreform for de videregående uddannelser. Der har været langt mindre fokus på efter- og videreuddannelse som mulighed for at tilrettelægge uddannelsesmuligheder for folk, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet.

Hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, og hvis vi skal sikre, at ingen bliver tabt på et omskifteligt arbejdsmarked, hvor kravene til medarbejdernes kompetencer er stigende, skal der mere politisk fokus på det fleksibiliteten i det offentlige uddannelsessystem. Det skal være nemmere at gå fra for eksempel SOSU til sygeplejerske eller fra håndværker til ingeniør samtidig med, at man beholder sin beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

For at få unge til at vælge bestemte uddannelser, skal vi sikre, at disse uddannelser ikke bliver set som en blindgyde, men at man ser det som første trin på vejen ind i et langt arbejdsliv, hvor der er mulighed for at skifte spor, og hvor man løbende får opkvalificeret sine kompetencer.

Det er på høje tid, at vi tager det lange lys på og gentænker vores strukturer omkring adskillelsen af arbejdsmarked og uddannelse samt særligt, at vi skaber flere muligheder om- og opkvalificering på tværs af grunduddannelse og efteruddannelse. Det kræver selvfølgelig finansiering og ikke mindst politisk fokus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce