Annonce
Erhverv

Knusestation i Hedensted deler haveaffald med lokalt varmeværk: Fire kilometers transport giver et bedre CO2-regnskab

Bag Genknus står brødrene Kent og Flemming Laursen. De er anden generation i entreprenørvirksomheden Eivind Laursen A/S, som ejer Genknus. Mens Kent Laursen oprindeligt er udlært lastbilmekaniker, er Flemming Laursen uddannet ingeniør. Foto: Morten Pape
Mens Amagerværket i København netop har været i vælten for at importere træflis fra Brasilien til at fyre op med, har en knusestation og et lille varmeværk i det østjyske sidste år kastet sig ud i et mere bæredygtigt forsøgsprojekt. Her har haveaffald fra Vejle siden november bidraget til at lune husstandene i Løsning.

REMMERSLUND: Hvert år modtager knusestationen Genknus op mod 10.000 ton park- og haveaffald fra primært Vejle Kommune samt fra mindre virksomheder og anlægsgartnere, som betaler for at skille sig af med de afskårne træer, sammenfiltrede grene og kviste og trærødder.

Dertil får knusestationen årligt op mod 90.000 ton tegl og beton ind, så de knuser og genanvender til vejfyld eller ny beton.

Det er med andre ord ikke meget, som park- og haveaffaldet fylder arealmæssigt på knusestationens over 30.000 kvadratmeter store grund.

Men både tidsmæssigt og maskinmæssigt har netop park- og haveaffaldet de sidste par år lagt stort beslag på de ansattes tid.

- Vi synes, det er fint, at Løsning Fjernvarme har turdet prøve at køre med haveaffald. Det giver lidt mere mening CO2-mæssigt end at hente affald i udlandet, siger Flemming Laursen. Foto: Morten Pape

Ikke rent nok

- Tonmæssigt fylder have- og parkaffaldet ikke så meget, men tidsmæssigt og i maskinforbrug, der fylder den meget mere, fortæller Kent Laursen, der anslår, at opgaven lægger beslag på omkring 40 procent af arbejdstiden.

Sammen med sin bror Flemming Laursen ejer han entreprenørvirksomheden Eivind Laursen A/S, som i de sidste 21 år har ejet og drevet knusestationen Genknus, som også før brødrene overtog stedet tog imod byggeaffald fra de tre omgivende kommuner: Vejle, Horsens og Hedensted.

Park- og haveaffald begyndte dog først at komme ind i større mængder, efter Genknus vandt en licitation hos Vejle Kommune for fem år siden.

Siden da har Kent Laursen arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvordan Genknus og de nære omgivelser kan få bedst muligt gavn af det brændbare restprodukt. Og det er også lykkedes at finde aftagere til særlig muld og gødning. Men den biomasse, som knusestationen får ud af affaldet, og som de har forsøgt at afsætte til blandt andre Horsens Fjernvarmeværk, har der ikke været lige så stor efterspørgsel på.

- Det, vi modtager, er have- parkaffald fra omlæssepladser, og det er der altid plastik og sten i. Og det må der ikke være i det flisværk, som man bruger til fjernvarme, forklarer Kent Laursen.

- Så mange fjernvarmeværker har ikke turdet røre ved det, uddyber Flemming Laursen.

Annonce

En ny tilgang

Hvor fjernvarmeværker har været tilbageholdende med at sige ja, har industrivirksomheder som blandt andre Flensted A/S i Skovlund været mere villige til at modtage biomassen, da de krav, der stilles til renheden i den biomasse, som bliver brugt i erhvervsindustrianlæg, er færre, hvilket betyder, at der for eksempel gerne må være lidt plastik og småsten i.

Men for at få afsat mere biomasse og samtidig bidrage positivt til lokalsamfundet, har brødrene Laursen de sidste par år arbejdet på at få renheden op på deres biomasse, så de også kan afsætte den til fjernvarmeværker. Og det er nu lykkedes.

- Det kræver lige et par processer, inden det kan lade sig gøre, fortæller Flemming Laursen.

- Så vi neddeler det to gange og sorterer det tre gange for, at det kan blive rent nok, forklarer Kent Laursen.

- Der er ingen grund til at køre haveaffald langt væk, hvis det kan bruges lokalt, mener Esben Legard Iversen, der er driftsleder hos Løsning Fjernvarmeværk, som henter en del af sin biomasse lokalt ved Genknus. Foto: Morten Pape
Annonce

Bedre for klimaet

Netop renheden i biomassen førte sidste efterår til knusestationens første indgåede aftale med et lokalt fjernvarmeværk i Løsning om et forsøgsprojekt, hvor fjernvarmeværket aftager en mindre del af knusestationens biomasse. En aftale, som brødrene Laursen ikke overraskende er glade for.

- Det giver god mening både CO2-mæssigt og i det hele taget, siger Flemming Laursen, der mener, at det er hul i hovedet, at flere danske fjernvarmeværker fyrer op med biomasse fra andre lande, som for eksempel i København, hvor Amagerværket fyrer op med træflis hentet i Brasilien.

- Hvis man kan nøjes med at transportere biomassen fire kilometer, så må det alt andet lige give et bedre CO2-regnskab, end hvis man skal hente biomasse i Sydamerika, tilføjer han.

En pointe, som driftsleder i Løsning Fjernvarmeværk, Esben Legard Iversen, er helt enig i.

- Vi fyrer i forvejen med lokal flis, som vi får fra lokalområdet fra udstykninger, der bliver lavet af kommunen, hvor de tynder ud i træer og buske på grunden. Så vi er i forvejen meget bevidste om ikke at have et for stort CO2 aftryk. Men når vi kan få meget flis tæt på, så er det selvfølgelig noget, vi kigger på, siger han og tilføjer, at samarbejdet i øvrigt passer godt ind i Løsning Fjernvarmeværks nuværende arbejde med FN’s verdensmål, herunder særligt FN’s verdensmål nummer 11, der blandt andet handler om at gøre byer og lokalsamfund bæredygtige.

Indtil videre har Genknus sendt 200 ton biomasse af sted til fjernvarmeværket, som blander biomassen op med andet træflis, før de brænder det af i deres nye flisværk.

Men selvom 200 ton måske ikke lyder særligt meget ud af de 4000 ton biomasse, som Genknus samlet set kan producere ud af det park- og haveaffald, de får ind, er det en vigtig start.

Annonce

Et godt resultat

- Vi lærer, og det er det vigtigste, for vi er stadig i en proces med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det, så det virker bedst, understreger Esben Legard Iversen.

Biomassen har således indtil nu bidraget med omkring 5-6 procent af den samlede energi, som Løsning Fjernvarmes flisværk producerer.

- Men mange krummer bliver også til et brød på et tidspunkt. Og når man ser en lavt hængende frugt, så er det med at plukke den ned fra træerne. Og det her, kan vi se, virker. Vi kan brænde det af og udnytte det i vores forbrændingsanlæg, siger Esben Legard Iversen.

Den sikkerhed er dog først kommet, efter fjernvarmeværket har fundet ud af, at de overhovedet har kunnet udnytte brændslet.

- Administrativt har vi ingen bekymringer haft. Men vi har haft en praktisk og teknisk bekymring om, vi kunne håndtere haveaffald, da det jo ofte indeholder små kviste og meget fugt. For selvom vores kedel kan brænde masse med høj fugt i, var vi ikke sikre på, om det kunne lade sig gøre, forklarer Esben Legard Iversen, der også til at starte med var spændt på, om renheden af biomassen var af så høj kvalitet som håbet.

- Men der er ikke plastik med. Det kigger vi også efter, når vi kører biomassen ind. Så det er lykkedes dem godt at holde det fra, konstaterer han.

Begge parter har da også planer om at fortsætte samarbejdet.

- Resultaterne er så gode, så vi fortsætter med det, siger Esben Legard Iversen.

Annonce
Annonce
Vestjylland

Thise Mejeris Hjerm-ost har vundet gourmetpris: - Den har de ramt lige bagi

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ansatte blev fyret, da coronaen kom: Nu kan stor fynsk fabrik ikke skaffe folk nok

Annonce
Fyn

Kandidat til Odin Award: Reppy.dk vil giver din smartphone et længere liv for klimaets skyld

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Juliane sælger flagstænger på nettet

Østjylland

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Erhverv

Klumme: Typiske spørgsmål fra nye investorer

Fyn For abonnenter

Bygger ny fabrik til 25 millioner kroner efter rekordoverskud: - Vi vil være dobbelt så store om fire år

Sydjylland For abonnenter

Vejen-virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Erhverv For abonnenter

Claus har indrettet sit firma med over 250 kunstværker: - Når jeg bruger flere penge end planlagt, er konen ikke glad

Annonce