Annonce
Erhverv

Klumme: Stress er da kun noget, der rammer de svage

Palle Guldborg. Pressefoto

Hver dag har 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress. Hvert år får 3000 danskere tilkendt førtidspension på grund af stress. Og hvert år koster stress samfundet 14 mia. kroner ifølge Stressforeningen.

Han var virksomhedens hanløve. Han var fit - altid klar – altid skarp – altid på vej mod nye mål. Det var ham, der havde overblikket og det høje ”drive”. Det var ham, der holdt sammen på det hele.

Han havde en ekstremt høj stresstærskel. Hans arbejdsuge var ofte på 60 timer, og han regnede ikke dem, der hver dag pakkede tasken og luskede hjem klokken 16. ”

Svagpissere”, sagde han stille til sig selv. Og han foragtede dem, som blev hjemme, når de havde en smule mavepine eller følte sig stressede. ”Hypokondere”, fnyste han indvendigt.

Nu sad han i sin sorte BMW 530d på en rasteplads på E45. Det var aften. Han havde været til et vigtigt møde med en stor kunde i København, og det var ham, der havde hevet ordren i land. Det var altid ham.

Det skulle fejres med en flaske champagne med hans 15 år yngre kæreste, når han kom hjem. Og bobler i spabadet. Hvis han var heldig, kunne han måske nå fem timers søvn, inden han skulle nå den tidlige flyver fra Billund til Zürich næste morgen.

Mere nåede han ikke at tænke. Så væltede tårerne ud af hans øjne i en lind strøm, som var det smeltevand fra en grønlandsk gletsjer. Han bare græd og græd og kunne slet ikke stoppe igen. Han anede pludselig ikke, hvor han var.

Han prøvede at finde kærestens telefonnummer i sin telefon, men kunne pludselig ikke huske hendes navn. Hjertet slog hurtigere og hurtigere, mens han sad der alene i mørket på rastepladsen.

Han havde omhyggeligt sørget for, at BMW’en kom rettidigt til sine serviceeftersyn. Dæktrykket var altid præcist og oliestanden perfekt. Lyste der en gul lampe i instrumentbrættet, så tjekkede han instruktionsbogen.

Ved enhver lille mislyd konsulterede han straks værkstedet. Der havde aldrig lyst en rød lampe i hans bils instrumentbræt, men hvis det var sket, ville han øjeblikkeligt have bragt bilen til standsning.

Om klummen

Poul Guldborg er kommunikationsrådgiver, foredragsholder, motivator, certificeret stresscoach, certificeret NGH-Hypnoterapeut og ”Verdens Lykkeligste Mand”.

  • Som executive stresscoach har Poul specialiseret sig i at forebygge og afhjælpe stress hos virksomhedsejere, ledere, selvstændige, politikere, elitesportsfolk og andre, der stilles store krav til.
  • Har du kommentarer til denne klumme, eller ønsker du kontakt med Poul, så skriv på kontakt@guldborg.nu

Til gengæld havde han ignoreret alle advarselssignalerne i sin egen krop. Han havde gradvist skruet op for sit forbrug af kaffe og alkohol. Han var blevet mere aggressiv – og bed ofte ad andre.

Hans eksem var vendt tilbage. Han faldt hurtigt i søvn om aftenen, men vågnede alt for tidligt, havde uro i kroppen og kunne ikke sove mere.

Men hvor han reagerede prompte på BMW’ens mindste vink, så satte han gaffatape hen over sin egen krops blinkende lygter og proppede vat op i dens kimende alarmklokker. ”Stress er da kun noget, der rammer de svage”, tænkte han. Men det forholder sig lige modsat.

De mennesker, jeg behandler for alvorlig stress, er som regel stærke mennesker med en meget høj stresstærskel. Alvorlig stress opstår af en fysisk eller psykisk belastning, der har stået på gennem et stykke tid. Og mens ”de svage” lytter til kroppens signaler, og handler på dem, så ignorerer ”de stærke” advarslerne – indtil kroppen trækker stikket.

Det at få stress er en belastningsskade, ligeså vel som kan belaste sin ryg ved at løfte forkert eller belaste sine akillessener ved at løbe et maratonløb uden at have trænet til det. Men selvom stress er en naturlig reaktion fra kroppen, så er stress stadig tabu.

Jeg havde for nylig en stressklient, der hellere ville sige til sine omgivelser, at hun havde ” kuk-kuk i hovedet” frem for at fortælle, at hun havde stress. Hun fandt det pinligt og svagt at være stressramt.


Stress er også et dyrt bekendtskab for de danske virksomheder. Det er ikke unormalt, at en stresssygemelding kan vare i tre måneder, hvis stressen er opdaget sent.


Jeg oplever også stadig virksomhedsledere, der har den holdning, at jeg i hvert fald ikke skal komme og tale om stress på deres arbejdsplads, for så begynder medarbejderne jo bare at få stress!

Men det forholder sig lige omvendt. For på de arbejdspladser, hvor man kan tale åbent om stress – og hvad der stresser én - der er der mindre stress.

Når medarbejderne kender kroppens stresssignaler, lytter til dem, tør tale om dem og handle på dem, så forebygger man stress. Når man som arbejdsgiver tager stressen i opløbet, så får man medarbejdere, der er gladere, mindre syge og som performer bedre. Det kan ses på bundlinjen.

Vi mærker alle stresssignaler i vores krop fra tid til anden. Kommer der en rottweiler med fråde om munden løbende mod os, eller er vi ved at falde ned fra en stige, så mærker vi, at stresshormonerne tæsker rundt i kroppen på os.

Og det er fint. Det skal de, så vi kan flygte eller kæmpe i en nødsituation. Men når vi har genfundet balancen på stigen, eller hundeejeren får halsbånd på rottweileren, så forlader stresshormonerne vores krop igen. Sådan skal det være.

Men er vi konstant udsat for ting, der stresser os, så bliver stresshormonerne i vores krop, og det er usundt. Vores krop er i konstant alarmberedskab, vores immunforsvar er svækket, og vi udvikler alvorlig stress over tid. Og behandles denne stresstilstand ikke, kan den føre til depression eller udbrændthed.

Det tager tid at udvikle alvorlig stress – også kendt som kronisk stress – og det tager også tid at slippe med denne type stress igen. Der er ikke noget quickfix.

Som nævnt i klummens indledning, så koster stress hvert år det danske samfund 14 mia. kroner. Og stress er også et dyrt bekendtskab for de danske virksomheder.

Det er ikke unormalt, at en stresssygemelding kan vare i tre måneder, hvis stressen er opdaget sent. Hvis der er tale om en vigtig nøglemedarbejder, som den opdigtede leder i historien i begyndelsen af klummen, så kan det blive dyrt for virksomheden, at han går ned med stress.

Måske skal der investeres i en vikar. Måske blev stressen opdaget så sent, at han ikke kan komme tilbage i den samme stilling, og så skal virksomheden bruge tid og måske en halv årsløn til en headhunter for at finde hans afløser.

Derfor investerer flere og flere virksomheder nu i undervisning i stress og håndtering af stress til alle deres medarbejdere. Andre virksomheder betaler for professionel stressbehandling af deres nøglemedarbejdere, fordi en stressbehandling ofte kun koster en brøkdel af medarbejderens månedsløn.

Og andre igen fejer stressen ind under gulvtæppet og tier den ihjel. Men selvom den ikke kan ses under tæppet, og der ikke tales om den, så går den altså ikke væk. Der kommer altid en regning, og den rammer hårdere, når man ikke forberedt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce