Annonce
KLUMME

Klumme: Skat på syge medarbejdere er sygt

Regeringen vil med sit udspil til finanslov forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage. Dermed pålægger man arbejdsgiverne en skat på at tage danskere på kanten af arbejdsmarkedet ind.

Når en medarbejder er syg og får løn under sygdom, så kommer pengene fra din chef. Og den periode, som virksomheden skal betale, er de seneste 13 år vokset fra 14 dage til nu 30 dage, før regningen kan deles med samfundskassen.

Med regeringens nye finanslovsforslag, lægges der op til at forlænge med yderligere 10 dage, så den samlede regning bliver 40 dage. Det er en skattestigning på at have syge medarbejdere på 186 procent.

Regeringen har regnet sig frem til, at denne stigning vil give 215 millioner kroner i statskassen næste år. Men da cirka halvdelen af arbejdsstyrken arbejder i det offentlige, vil over 100 millioner blive taget fra én kasse i det offentlige og lagt over i en anden kasse.

Den anden halvdel vil blive taget fra virksomheder, der har ansat folk med flere sygedage end gennemsnittet. Så spørgsmålet er, om der overhovedet vil være en økonomisk gevinst for staten ved at indføre en skattestigning, der flytter penge fra en kasse til en anden, og fra virksomheder der løfter et socialt ansvar.

Annonce

Økonomiske incitamenter

Når tidligere regeringer har indført kontanthjælpsloft, skåret i dagpengeperioden og den nuværende regering øger støtten til udsatte børnefamilier, så er det, fordi vi alle har accepteret at økonomiske incitamenter har en effekt. Og det vil det også have i denne sag.

Ved at forlænge den periode af medarbejderes sygdom, som arbejdsgiveren skal betale, skaber man et økonomisk incitament for ikke at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet med dårligt helbred.

Vi har allerede set de første virksomheder annullere aftaler med kommunale jobcentre, om at tage imod folk på kanten af arbejdsmarkedet og give dem en plads som lønmodtagere. Og netop denne form for socialt ansvar bliver nu gjort ekstra dyrt for de små og mellemstore virksomheder, som udgør 99 procent af de danske erhvervsvirksomheder.

Så samtidig med, at regeringen afsætter 150 mio. kroner på finansloven til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i job, skaber man økonomiske incitamenter hos virksomhederne til at gøre det modsatte. Udover at være en urimelig skattestigning er det også et beskæftigelsespolitisk selvmål, der gør vejen fra jobcenter til job længere for dem med dårligt helbred.

Urimelig skattestigning

Så når en virksomhedsejer næste gang står i valget mellem to kandidater til et job, vil der blive uundgåeligt blive kikket på sygdomshistorik, fordi det er dyrt at lade være.

Har du dårlig ryg? Har du tidligere lidt af depression?

Det er spørgsmål, der kan komme på bordet under din næste jobsamtale. Alt sammen fordi vi som samfund vælger, at det er arbejdsgiveren og ikke fællesskabet, der skal hænge på en stadig større del af regningen ved sygdom.

Det gør ikke arbejdsgiveren til et dårligt menneske. En mand fik en gang nobelprisen i økonomi for at sige: ”The business of business is business” – og virksomheder løber kun rundt, hvis der er penge i kassen. En kasse, der endnu engang skal lægge ryg til en urimelig skattestigning på syge medarbejdere.

Alexander L. Nepper, politisk chefkonsulent, SMVdanmark. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce