Annonce
Erhverv

Klumme: Paradigmeskifte i pengepolitikken

Henrik Franck. Pressefoto

Efter 40 års rente- og inflationsudvikling i nedadgående retning står vi nu midt i et skifte i pengepolitikken, hvor vi igen skal vænne os til, at renter og inflation kan stige.

Dette efterår har et altoverskyggende fokus: Stigende inflation og de mulige konsekvenser for pengepolitikken. Om det er det årlige pengepolitiske symposium i Jackson Hole, Wyoming med deltagelse af centralbankchefer fra hele verden, Fed-møde i USA’s centralbank eller sidste uges ECB-rentemøde i Frankfurt, så er udmeldingerne fra disse møder om mulige skift i scenarierne det, der optager alle professionelle investorer.

Det er ikke mærkeligt. Det er vigtige ting, der sker, og i Formuepleje mener vi, at vi står midt i et paradigmeskifte i pengepolitikken, hvor vi ser et brud med 40 års rente- og inflationsudvikling. Efter flere årtier med faldende inflation ser vi nu højere inflationsrater, og renteforhøjelser bliver inden for en overskuelig fremtid aktuelle igen efter en cirka 40-årig periode med stort set uafbrudt faldende renter og inflation.

Annonce

Derfor følger analytikere, investorer og økonomer opmærksomt med i søgningen efter ledetråde for, hvilken vej det pengepolitiske kompas peger. På bagkant af covid-19-pandemien befinder verdensøkonomien sig nemlig i lidt af et pengepolitisk vadested, efter at centralbankernes pengepolitik i 2020 spillede en nøglerolle i at afværge de katastrofale, langsigtede økonomiske konsekvenser af pandemien. I øvrigt i kombination med en hidtil uset global koordination af finanspolitikken.

Den koordinerede indsats betød, at den globale økonomi forholdsvis hurtigt kom på ret køl, og at en af de dybeste recessioner nogensinde i den globale økonomi indenfor samme år blev afløst af et af historiens kraftigste opsving.

Men nu står vi et nyt sted, for mens beslutningerne i foråret 2020 i bagklogskabens lys virkede ganske oplagte, så er det langt mere uklart, hvordan man får normaliseret penge- og finanspolitikken igen. Hvordan og i hvilket tempo kommer normaliseringen af pengepolitikken til at forløbe? Det er de to spørgsmål, som alle stiller sig selv.

Det er let at finde bazookaen frem og på en måned sænke renten fra 1,5 procent til 0 procent, som det skete i USA og samtidig iværksætte et opkøbsprogram på obligationsmarkedet af gigantiske dimensioner. Det var og er et historisk pengepolitisk eksperiment. Det er dog straks sværere at finde ud af, hvordan økonomien bliver taget ud af respiratoren igen. Patienten har overlevet operationen, men hvad sker der, hvis man fjerner medicinen for hurtigt?

Frank Reisbøl. Pressefoto

Aftrapningen skal doseres med præcision. Det er det dilemma, som USA’s og verdens øvrige centralbanker befinder sig i, og som analytikerne håber snart at få svar på.

En højere amerikansk (lang) rente vil have en vis afsmittende effekt på det globale renteniveau også, så vi kommer til at opleve højere renter i Europa – men bevægelsen bliver mindre end i USA.

Udmeldingerne fra centralbankerne indikerer indtil videre, at man anser coronapandemien for at være gårsdagens hovedpine og derfor ved man også godt, at pengepolitikken skal strammes på et tidspunkt. Men det skal ske ved en yderst forsigtig fremgangsmåde, hvor forventningerne på de finansielle markeder kan kalibreres til den politik, man skal føre. Markedet bryder sig ikke om overraskelser, og derfor gør centralbankerne sig umage med at vælge den helt rigtige retorik, når budskabet om strammere pengepolitik skal kommunikeres.

Derfor skal vi forvente os følgende pengepolitiske skridt i den nære fremtid: Obligationsopkøbene vil blive gradvist aftrappet, og herefter skal den korte rente op - og alt sammen i et kontrolleret tempo. For nærværende er det mest sandsynlige, at den første amerikanske renteforhøjelse ligger godt et år ude i fremtiden, og at Fed herefter kommer til at hæve renten til omkring 1 procent ved udgangen af 2023.

Den økonomiske normalisering, højere korte renter og højere inflation peger alle i retning af, at de lange amerikanske renter har bundet i denne omgang. Vi forventer, at de lange renter vil stige til niveauet omkring 2 procent inden for de næste seks måneder, men at en rentestigning i den størrelsesorden ikke vil udgøre nogen større udfordring for aktiemarkedet. Renten stiger jo i bund og grund, fordi økonomien er i bedring, og det er en vigtig påmindelse.

Om klummen

  • Formuepleje er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 120 milliarder kroner under forvaltning og har knap 14.000 investorer.
  • Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme.
  • Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 100 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København. Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

En højere amerikansk (lang) rente vil have en vis afsmittende effekt på det globale renteniveau også, så vi kommer til at opleve højere renter i Europa - men bevægelsen bliver mindre end i USA. Ikke mindst fordi den europæiske centralbank vil være væsentligt længere om at hæve de korte renter i eurozonen.

Annonce
Annonce
Vestjylland For abonnenter

I 2010 var de seks medarbejdere - nu er der 100 og en omsætning på over 100 millioner kroner: Det er lidt en vild historie

Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Annonce
Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-virksomhed er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Klumme: De midtjyske virksomheder mangler arbejdskraft - Her er otte gode råd

Erhverv

Klumme: I København betaler virksomhederne bare, men det gør de ikke i resten af landet

Erhverv

Klumme: Solceller på erhvervsbygninger – skattemæssig afskrivning

Erhverv

Restauranter og barkonge efter rekrutteringsproblemer: Nu hyrer vi igen masser af personale

Erhverv

Lyt: Striden om Valdemars Slot er stadig uforløst - køberne står fortsat i kø

Østjylland

Handskefabrikkens vilde udvikling: Randers er blevet til Rhanders og vil være Danmarks Gucci

Annonce