Annonce
Erhverv

Klumme: Kvinder i ledelse vol. 2

Der er mange diskurser om kvinder i ledelse. Den ene skole ser, at et patriarkalsk samfund med usynlige bånd og traditioner undertrykker kvinders muligheder for at bedrive ledelse. Lad os kalde dem ”ultra-feministerne”.

Overfor denne skole står en loge bestående af modne herrer, som dybest set anser mænd for at være dygtigere ledere – og som ønsker at mændenes overrepræsentation på ledelseskontorerne fortsætter. Lad os kalde dem ”den grå loge”.

Den grå loge er i mindretal og fungerer i det skjulte. Den fungerer ved at holde kæft og reproducere den ønskede adfærd: Mænd på de betydningsfulde poster. Se blot på bestyrelseslokalerne og finans- og advokatsektorens uforklarlige ubalancer.

Yderpolerne i en diskurs er altid vigtige i forhold til, at vi skal have skubbet til diskussionen, grænserne og så videre – men når det kommer til egentlige analyser af fænomen og baggrund, så bliver yderpolerne uinteressante, for de er opildnet af en holdning, der hæmmer klarsynet og evnen til at analysere.

Vi kan bruge ultra-feministerne og den grå loge til at holde emnet på dagsorden – men de er svage, når det kommer til selve analysen.

Når vi taler kvinder og ledelse skal vi – før vi taler årsag – kende problemets DNA. Er kvinder underrepræsenteret? Hvis ja, hvor meget og i hvilke sammenhænge?

Så lad os lige hamre noget fakta på plads. I runde tal – og når vi taler ledelse generelt, så er tre ud af 10 ledere en kvinde.

Kvinderne ER altså underrepræsenteret indenfor ledelse. Og underrepræsentationen tager til, når vi stiger i de ledelsesmæssige grader: I C25 virksomhederne er der blot to kvinde-ledere. Det er helt håbløst – men den grå loge regerer ufortrødent her.


Ligestilling handler ikke om 50 procent. Ligestilling handler om, at kvinden og manden, der bejler til et lederjob har lige gode chancer. Vi er tæt på ligestilling i de nederste lederlag – men det er håbløst, når vi kommer højere op i hierarkiet.


Er ubalancen begrundet i, at kvinder er dårligere ledere? Nej. I hvert fald ikke, når vi lader de danske medarbejdere vurdere – så er kvinderne faktisk en my bedre end mændene (kandidatanalysen 2020).

Men hvor mange kvinder stræber egentlig efter at blive ledere? Se det fortæller vores kandidatanalyse også noget om. Her har vi nemlig spurgt kvinderne om deres motivation for ledelse. Og den viser, at hvis der er 100 ansøgere til et lederjob, så vil 37 af dem være kvinder.

Kvinderne har altså mindre interesse i ledelse. Og denne interesse styrtdykker, når kvinder rammer sidst i 30’erne.

Rent matematisk er den største del af årsagen til få kvinder i ledelse altså kvindernes manglende motivation til at gå efter lederjobbene (nu får jeg tæsk af ultrafeministerne – men det er pure matematik, så fald ned).

Om klummen

Morten Ballisager er stifter, ejer og direktør for det landsdækkende konsulenthus Ballisager, der arbejder med rekruttering, outplacement og karriererådgivning.

  • Virksomhedens hovedsæde ligger i Aarhus.
  • Morten Ballisager har skrevet flere klummer om emnet kvinder og ledelse, som du finder på erhvervplus.dk
  • Har du kommentarer til denne klumme, kan du kontakte Morten Ballisager direkte på mb@ballisager.com

Og denne ”ulyst” kan jo både handle om, at det er demotiverende at se på mande-dominansen – eller det kan handle om en anderledes work/life prioritering.

Ligestilling handler ikke om 50 procent. Ligestilling handler om, at kvinden og manden, der bejler til et lederjob har lige gode chancer. Vi er tæt på ligestilling i de nederste lederlag – men det er håbløst, når vi kommer højere op i hierarkiet.

Det er denne problematik, som vi skal adressere – og ikke tage modet fra de unge kvinder ved at tale om, at de er bagud på point i forhold til alle lederroller.

Vi skal motivere de unge kvinder i forhold til ledelse – ikke demotivere. Og så skal vi have toplederne i C25 til at stå på mål for de helt håbløse ubalancer i deres direktion.

Vores C25 topledere er efterhånden ret gode til at flage fede holdninger på sociale medier – men der er godt nok langt hen til ligestilling i deres direktioner. Kom i gang og drop den personlige branding en stund.

Så jeg skal bede ultrafeministerne om at stoppe med at forklare, at der finder udbredt patriarkalsk undertrykkelse sted i danske lederrekrutteringer generelt – for det gør der ikke. Der er tværtimod stor interesse for kvindelige ledere lige nu. Og den chance skal de unge kvinder gribe ud efter – der er brug for dem.

Og hvis den grå loge gider at stoppe med at reproducere sin egen spejling ind i toplederjobbet – ja så tror jeg, at vi nærmer os lige muligheder i de danske lederrekrutteringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce