Annonce
Erhverv

Klumme: Hvem bestemmer, hvilke investeringer der skal i dit indkøbsnet?

Helle Snedker. Pressefoto

Når du køber ind i Føtex eller Rema 1000, er der ingen indblanding i, om du lægger whisky og flæskesvær eller Samsø-kartofler og andre sunde sager i indkøbsnettet. Det bestemmer du selv. Kassedamen blander sig heller ikke i, om du køber en pose til at have dine varer i, eller om du medbringer dit eget indkøbsnet.

Sådan er det ikke med dine investeringer. Her skal du have et depot til at opbevare dine værdipapirer i, og det kan udelukkende oprettes i et pengeinstitut. Du kan naturligvis selv vælge pengeinstituttet, men du kan ikke selv vælge, om du vil have et depot eller ej.

Pengeinstituttet varetager en særlig opgave i denne forbindelse. Nemlig at sikre, at det du lægger i dit depot, nu også matcher din investeringsprofil og din risikoappetit. I modsætning til hvordan situationen er i supermarkedet, så har banken altså til opgave at sikre, at du ikke kun køber ”whisky og cigaretter” – men kun det, der menes at være godt for dig. De tager rent faktisk stilling til, om det, du investerer i, er inden for skiven i forhold til, hvad der er godt for dig og din situation.

Det er et spørgsmål om forbrugerbeskyttelse, og det er i udgangspunktet en rigtig god ting, fordi det at handle æg og mælk i Føtex trods alt ikke er det samme som at investere dine penge i værdipapirer. Det første kan alle finde ud af, og der er ikke nogen tabsrisiko (udover den sundhedsmæssige), mens det sidste er noget mere kompliceret og ydermere indebærer en risiko for, at værdien af dine investeringer reduceres.


Det er et spørgsmål om forbrugerbeskyttelse, og det er i udgangspunktet en rigtig god ting, fordi det at handle æg og mælk i Føtex trods alt ikke er det samme som at investere dine penge i værdipapirer.


Når man som jeg arbejder for en bankuafhængig kapitalforvalter, støder man dog på relativt mange pudseløjerlige ting i forhold til, hvordan forbrugerbeskyttelsen håndteres i praksis:

Nogle steder er der kun få krav til dig som investor, og du kan – naturligvis inden for de lovmæssige rammer – stort set få lov til at vælge helt selv, hvad du lægger ned i dit depot. Andre steder skal du igennem en række spørgsmål først, og så kan du ellers få nogenlunde frit valg på de fleste hylder. Hvis du vel at mærke svarer rigtigt. Andre steder igen skal du lige igennem et fysisk møde først for derefter at få lov til at handle det, du gerne vil.

Forbrugerbeskyttelse er godt og nødvendigt, og det er som nævnt godt, at der er nogen, der lige holder øje med, at dine investeringer matcher dig, og at du kender konsekvenserne af at foretage et valg fremfor et andet. Nogle gange kan jeg dog godt komme lidt i tvivl om, hvorvidt de mest kringlede veje udelukkende handler om forbrugerbeskyttelse, eller om der også er en snert af, at den, der stiller et depot til rådighed for dig som investor, etablerer forretningsgange, som favoriserer de tilbud, det pågældende pengeinstitut selv har til dig.

Der er en meget fin balancegang i forhold til friheden til selv at vælge vores investeringer uden unødvendig indblanding, samtidig med at pengeinstituttet sikrer sig, at du investerer på en måde, så du undgår at sætte din opsparing over styr.

Jeg hylder princippet om valgfrihed og om, at vi mennesker som udgangspunkt er kloge nok til at træffe beslutninger på vegne af os selv – og man kan vel med rette stille sig selv det spørgsmål, om whisky og cigaretter i det lange løb ikke er mere farligt for dig end selv de mest risikofyldte investeringsprodukter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce