Annonce
Østjylland

Klumme: Gældfrihed er ikke nødvendigvis vejen til den økonomiske lykke

Det ligger dybt i mange af os, at vi gerne vil være gældfri og ikke skylde hverken bank eller nogen andre så meget som en bøjet femøre. Men i den nuværende situation, hvor renterne er uhyre lave eller ligefrem negative, er det ikke sikkert, at gældfrihed er den optimale løsning.

Gældfrihed er med god grund en drøm for mange. Er man gældfri, skylder man ikke nogen noget, og man har svaret enhver sit.

Det giver frihed og tryghed, og det kan for nogen sikkert være det rigtige, men rent økonomisk er det langt fra sikkert, at det er det klogeste. Ikke entydigt i hvert fald.

Objektivt betragtet er det ikke optimalt at være gældfri, når renten er så lav, som den er nu. Visse steder skal man betale for at have penge stående i banken, hvis du er særligt formuende, og nogle få steder bliver du endda betalt for at låne penge.

Alle steder gælder det, at renten er lav og indlånsrenten ikke-eksisterende. En indlånskonto med 0 procent i rente begynder i princippet at være en attraktiv investeringscase, hvis udviklingen fortsætter som nu.

Det sætter hele samfundet på prøve: Politikere, banker, investorer, kapitalforvaltere og ikke mindst borgerne, der skal navigere i en pengeverden, hvor tingene er vendt på hovedet.

Typisk hænger de umiddelbart forståelige drømme om gældfrihed sammen med, at man så vil have betalt sin bolig ud og ikke længere være tvangsindlagt til de evindelige månedlige terminer fra realkreditinstituttet. Det er noget, de fleste kan forstå og forholde sig til.

Men man er lidt nødt til at anskue sit hus som en bankbog – bare uden at du kan hæve penge på den, og så ændrer billedet sig altså af, hvad der er godt og skidt.

Lige nu har vi som nævnt de uhyre lave renter, men stiger de igen en dag, bliver dit hus alt andet lige mindre værd.

I et tænkt eksempel har vi et gældfrit hus til en værdi af en million kroner. Så længe renten er 0 procent, forbliver huset en million kroner værd.

Men forestiller vi os, at renten stiger, falder prisen som regel på fast ejendom. Stiger renten til 10 procent (det lyder utænkeligt, men der har den været oppe engang), falder prisen på huset måske til 900.000 kroner, fordi det nu er dyrere at bo i huset.

Det vil sige, at du har haft et tab på 100.000 kroner - skattefrit vel at mærke. Man er altså også rentefølsom, når man er gældfri.

Havde man derimod et 30-årigt realkreditlån på 800.000 kroner til 0,5 procent i rente, ville du være anderledes stillet. Kursen på et realkreditlån kan som bekendt falde, og hvis den falder fra kurs til 100 til 50, vil du kun skylde 400.000 kroner væk i stedet for 800.000 kroner. På den måde ville du til dels have forsikret værdien af din bolig også i tilfælde af, at ingen ville købe den.

Ovenstående tal og beløb er naturligvis fiktive, men det er et forsøg på at give et billede af, at det ikke altid er en god forretning at være gældfri. Jeg medgiver, at tanken er tillokkende, men med de nuværende renteniveauer kan man gøre en bedre forretning ved at have de rigtige lån med de mindst mulige renter og investere de overskydende midler i nogle attraktive investeringsløsninger, der leverer de ønskede risikojusterede afkast.

Annonce
Helle Snedker, kundedirektør, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce