Annonce
Fyn

Investerer millioner ved hjælp af pizzaregel og bordtennis-board: Fynsk investor på jagt efter nye virksomheder

Bjørn Smidt bruger pizzareglen til at investere efter: Så længe alle medarbejdere kan blive mætte af en familiepizza, kan én leder godt styre hele teamet. Men når virksomheden er oppe på 10-15 medarbejdere, er der brug for struktur, og der kan han bidrage med sine erfaringer. Foto: Louise Koustrup
Odense har fået en helt anden selvtillid, og robotbranchens succes har fået pengemændene til at kigge på mulighederne for at investere i virksomheder på vej frem. Det oplever investor Bjørn Smidt, der efter salget af DK Online bruger en del af sin formue på at investere i virksomheder, og det seneste år har arbejdet bevidst med at identificere den type af virksomheder, hvor han kan gøre den største forskel.
Annonce

Morud: Det kan lyde en smule tilfældigt, når store millionbeløb bliver fordelt med brug af pizzareglen og med hjælp fra et bordtennis-board, der kan sparke til investor Bjørn Smidt, hvis han skulle blive for smart at høre på.

Men der ligger et stort og målrettet arbejde bag den investeringsplan, Bjørn Smidt har brugt det seneste år på udarbejde.

Den indeholder så detaljerede mål og beskrivelser af alt fra virksomhedskultur til ejerandele og exitstrategier, at den giver Bjørn Smidt et langt bedre fundament for at investere i virksomheder, hvor han kan gøre en forskel.

- Til at begynde med havde jeg ikke rigtig nogen rettesnor og endte både i nogle helt nye startups og noget ejendomsudvikling, som jeg ikke havde tænkt ind. Jeg fandt ud af, at der måske var nogle ting, som appellerede mere til mig end andre, forklarer han.

Som den ene af de to stiftere af DK Online har Bjørn Smidt tjent først 60 millioner kroner på at sælge virksomheden, der arbejder med kreditkortterminaler, til den svenske kapitalfond Nordic Capital, inden virksomheden senere blev en del af den franske koncern Ingenico. Senere solgte han også sine aktier i virksomheden, der i dag er kendt under navnet Bambora, med god fortjeneste.

De første tre år efter salget af DK Online fortsatte han imidlertid i virksomheden, men da den blev en del af den franske, meget hierarkisk opbyggede og globale koncern, kom Bjørn Smidt for langt væk fra den iværksætterånd, hvor man samler noget med fire tuscher og noget gaffatape og kommer ud over stepperne, selv om man ved, det ikke holder for evigt.

I 2018 stod det derfor klart for ham, at han skulle noget andet.

Men hvad?

Annonce

Bordtennis og pizzaregel

Bjørn Smidt havde penge på lommen og en forestilling om, at virksomheder kunne deles ind i to kategorier: corporate og startup. Siden har han fået øjnene op for den jungle, der ligger derimellem, og det seneste år har han brugt på at bygge sin egen forretning op, så han med hjælp fra gode forretningsforbindelser har skabt et advisory board, der skal hjælpe ham med at sætte penge i de rigtige projekter.

- Jeg har forsøgt at samle to et halvt års erfaringer op for at finde ud af, hvor jeg kan gøre en forskel og for at finde de parametre, jeg skal kigge efter, når jeg prøver at identificere de næste. Derfor har jeg taget nogle folk ind, som kender mig så godt, at de også kan sige til mig, når jeg er dum at høre på eller kommer med et projekt, som ikke passer ind i de kasser, vi har lavet. Vi kalder det bordtennis-boardet, fordi vi mødes tre-fire gange om året og spiller bordtennis og drøfter forskellige scenarier, fortæller Bjørn Smidt.

På den måde har han fundet ud af, at han - foruden aktier, ejendomme og obligationer - går efter vækst og afkastvirksomheder, mens startups kun skal fylde omkring to procent.

- At gå ind i virksomheder helt fra scratch er måske ikke der, hvor jeg kan bidrage mest, for der er mange andre, der er mere kreative end mig til at finde løsninger på det niveau.

Investor Bjørn Smidt har brugt det seneste år på at bygge en model til at identificere de virksomheder, hvor han kan gøre den største forskel. Det er typisk, når virksomhederne har nået et niveau med 10-15 medarbejdere. Foto: Louise Koustrup

- Vi plejer faktisk at bruge den pizzaregel, der siger, at hvis alle virksomhedens medarbejdere kan blive mætte af en familiepizza, har man et team, der kan ledes af én mand, uden han skal tænke ret meget over, hvordan han leder. Når teamet bliver større, begynder det at blive mere besværligt, hvis der ikke er en klar struktur. Det er svært at balancere så mange relationer uden en struktur, og mange af dem, jeg taler med, har netop det problem. Chefen arbejder hele tiden men synes alligevel, at det er svært at få tingene eksekveret ned i organisationen. Men det var noget af det, vi lykkedes med i DK Online, forklarer Bjørn Smidt.

Der var han med til at få sat et stærkt lederteam, få mellemlederne til at tage ansvar og bygge nye teams med de mandater, de skulle have. Derfor er det virksomheder med behov for den type udvikling, han nu går efter at investere i. Foreløbig er både it-virksomheden Chili Security og webbureauet Lait eksempler på den type virksomheder, der allerede havde skabt overskud og en vis form for struktur, da Bjørn Smidt kom ind over, men havde behov for både kapital og yderligere struktur for at kunne vækste.

Annonce

Mennesker før produkt

Bjørn Smidt går primært efter menneskene bag produkterne.

Derfor var det heller ikke så svært for ham at forlade DK Online, som mange troede, for drømmen havde aldrig været at lave noget stort med netop betalingsautomater. Det handlede mere om udvikling og at få noget til at ske, og han har altid været meget optaget af mennesker og kulturer i forhold til at drive netop den udvikling.

Som eksempel nævner han, hvordan en idé om, at sælgerne kunne holde pauser, når de ville, i realiteten betød, at ingen holdt pauser, fordi de ikke ville være de første til at forlade skrivebordet. Ligesom man som virksomhed næppe gør noget godt for kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, hvis ledelsen sidder forskanset på sin egen etage med en dør, der skal låses op af en sekretær. Heller ikke selv om man siger, at medarbejderne er velkomne.


Som leder gælder det altid om at tippe sit bord en lille smule. Så når en medarbejder kommer ind med en bold til dig, skal den rulle tilbage til vedkommende i det øjeblik, medarbejderen slipper den igen. Som chef tror man nogle gange, at man selv skal løse opgaven, måske ud fra en naiv forestilling om, at man kan gøre det bedre, men problemet er, at medarbejderen kommer tilbage igen næste gang, og det samme gør hans kollegaer. Til sidst sidder du med favnen fuld af bolde, mens din innovationskraft dør.

Bjørn Smidt, investor og medstifter af DK Online


Derfor lytter Bjørn Smidt altid efter, hvordan der bliver talt i en virksomhed, om medarbejderne spiser frokost sammen, om der bliver grint, og så er det vigtigt for ham at lægge mærke til, om der er et realistisk selvbillede i virksomheden og lytte til, om der er et godt sprog for forretningen.

- I den fase, hvor jeg køber ind i en virksomhed, er det svært, for man lærer jo folk at kende over tid, og alle stiller i den situation op i deres pæneste tøj og opfører sig bedst muligt. Men har de et godt sprog for at kommunikere deres forretning, er det for mig et godt tegn. Hvis det derimod er lidt enstrenget, og der bliver helt stille, når der bliver udfordret, er det måske et tegn på, at lederen ikke er blevet udfordret tidligere eller har et problem med at blive det.

- Jeg går meget op i den personlige kemi og i, at vi kan udvikle noget sammen. Jeg bryder mig ikke om at være skolelærer, men nogle gange påpeger jeg, at der er et gab. Det kan være svært, hvis den personlige kemi ikke fungerer. Og det kan det i det hele taget, når man har bygget sin virksomhed op, er stolt af den og har gjort alle mulige gode ting, og der så kommer en eller anden idiot udefra og skal begynde at kloge sig, fordi han har smidt nogle penge på bordet, som i øvrigt hurtigt er forsvundet ind i banken eller projekter. Det er virkelig vigtigt, at vi kan finde et balanceret forhold, hvor jeg kan sige de ting, jeg ser, og de i øvrigt kan sige til mig, at de ser noget andet, forklarer Bjørn Smidt.

Han går primært efter virksomheder med abonnementsløsninger, som han har erfaring med, software, fintech og robotech, som han kalder det. Undervejs i investeringsprocessen bliver der altid talt om den rolle, han skal spille, for ofte er Bjørn Smidt med i en eller anden form for afgrænset tidsrum.

Investor Bjørn Smidt oplever, at kontakten mellem virksomheder og interesserede investorer er blevet professionaliseret, og at der faktisk kan være rift om at få lov at investere i gode idéer og de rigtige mennesker. Foto: Louise Koustrup

Hvor han som iværksætter til at begynde med selv havde fingrene nede i alting, har han dog med årene fået en mere tilbagetrukket rolle som leder og sparringspartner og bruger et billede af et skrånende bord. Hvem, der har givet ham det, husker han ikke, men det virker.

- Som leder gælder det altid om at tippe sit bord en lille smule. Så når en medarbejder kommer ind med en bold til dig, skal den rulle tilbage til vedkommende i det øjeblik, medarbejderen slipper den igen. Som chef tror man nogle gange, at man selv skal løse opgaven, måske ud fra en naiv forestilling om, at man kan gøre det bedre, men problemet er, at medarbejderen kommer tilbage igen næste gang, og det samme gør hans kollegaer. Til sidst sidder du med favnen fuld af bolde, mens din innovationskraft dør, forklarer Bjørn Smidt.

Han lægger ikke skjul på, at han nogle gange får lyst til at suge bolden til sig og drible med den selv, men samtidig erkender han, at det ikke er hans rolle og ikke har været det længe.

- Jeg har været begavet af at vide en lille smule om rigtig mange ting, men der er næsten ingenting, som jeg ved en masse om. På den måde har jeg været god til at svæve mellem projekterne. Men der er da noget, hvor jeg virkelig gerne ville være med, men hvor der er fire andre, der er dygtigere end mig, og jeg så kun kan få lov at kigge dem over skulderen. Det er loddet, og det har jeg levet med siden DK Online-tiden, for hvis man skal sætte dygtige mellemledere i spil, skal man holde sig væk og glæde sig på afstand, når de lykkes, siger Bjørn Smidt.

Annonce

På jagt efter virksomheder

Han er lige nu i dialog med to virksomheder om en mulig investering, og han forventer at skulle have en-to større investeringer på plads i løbet af det kommende halvandet år. En proces, der er blevet langt mere struktureret og professionaliseret, siden Bjørn Smidt og makkeren René Søgaard Larsen i sin tid måtte sætte deres lid til banken i forhold til at få finansieret den første periode som iværksættere.

- Dengang var der ikke andet at gøre end at gå i banken eller have en rig onkel. Ellers løb man lynhurtigt tør for idéer. I dag er det meget mere professionaliseret. Jeg synes faktisk, vi har nogle rigtigt gode systemer. Virksomhederne søger ind på nogle hovedveje nu, hvor de kommer frem til dem, der er interesseret i at investere, og forinden har de sandsynligvis alle sammen været igennem et forløb, hvor de har fået hjælp til at få pitchet på plads, se skarpe ud på den rigtige måde og få fundet ud af, om det er nu, de skal pitche, eller om de skal vente lidt. Startup-miljøet er gået fra at være rent cowboyland til at være meget mere professionaliseret, oplever Bjørn Smidt.

Han er en blandt mange, der som en del af Business Angels Syddanmark møder virksomheder, der har lagt en plan for, hvad de gerne vil have tilført af kapital til virksomheden, og hvordan pengene efterfølgende skal bruges. Og der er rift om at blive en del af de mest spændende idéer og virksomheder, oplever Bjørn Smidt.

- Der er mange om buddet, fordi der er mange penge i omløb på en eller anden måde, forklarer han.

Alternativer som obligationer eller at sætte pengene i banken er på grund af lavt afkast og negative renter ikke særligt attraktivt. Samtidig peger Bjørn Smidt på Odenses udvikling som robotcentrum som en afgørende faktor for, at private investorer har fået øje på muligheden for at sætte pengene i andres virksomheder.

- Engang var Odense et sted, hvor tingene ikke lykkedes, men nu hører alle de små virksomheder om robotvirksomheder, der er blevet kæmpestore og er blevet solgt internationalt. Derfor er der også flere business angels end førhen, som kigger den vej.

- Virksomhederne har fået selvtillid. De tror på, at de kan og skal noget og har en berettigelse, og der er gang i mange ting. Robotbranchen spinder den ene nye idé efter den anden. Odense har fået en helt anden selvtillid. Der er gang i den både blandt de helt unge iværksættere - og blandt de 74-årige, siger han med henvisning til Jan G. Pedersen fra Proxima Centauri.

Han har udviklet en robot til sortering af svinetarme, som var så indlysende god en idé, at flere gerne ville med ombord. Det er den eneste virksomhed, Bjørn Smidt har investeret i efter at have mødt den gennem Business Angels Syddanmark, og for ham er det lige så vigtigt som for stifteren selv, at potentialet i opfindelsen bliver forløst.

Ellers går Bjørn Smidt gerne ind i en dialog om fremtiden, også hvis den indebærer, at virksomhedsejeren på et tidspunkt ikke længere ser sig selv i rollen som direktør eller gerne vil gå efter at sælge virksomheden.

Annonce

Gerne feel good-projekt

- Nu kalder vi os bordtennis-boardet, så vi er ikke helt deroppe, hvor luften er tynd, men når vi har fået to øl, kan jeg godt finde på at kalde os verdens mindste kapitalfond. Og som kapitalfond har man en idé om, at man på et tidspunkt skal exitte en virksomhed igen, men det vigtigste for mig er at komme ind et sted, hvor vi flytter os fra A til B eller C eller hvor, vi har en plan om at ville hen. At drifte en virksomhed, som man har gjort det i 15 år, er ikke interessant, understreger Bjørn Smidt.

Han ved, at han med sine investeringer løber en vis risiko, men omvendt ved han også, at han privat nok skal klare sig.

- Min kone siger, at jeg har en forpligtelse, og jeg føler mig også forpligtet til at gå ud og gøre noget. Det kan godt være, at der er noget, der brænder ned. That's life. Sådan er det at drive forretning, men på den lange bane håber man jo, at det meste går godt. Det ville være lidt fesent at sætte sig over i hjørnet og holde mine erfaringer for mig selv. Jeg vil gerne bidrage, og det er fedt at komme ud og se, hvad der sker, siger Bjørn Smidt, som også går og rumsterer med en drøm om at kaste sig over noget helt andet, end han plejer.

- Jeg kunne godt tænke mig at finde et feel good-projekt. Jeg har en konkurrencementalitet, så lige så snart jeg går ind i noget, skal vi gøre noget, udvikle og bygge. Jeg kunne godt tænke mig også at gå ind i noget med hjertet. Noget, der ikke nødvendigvis kommer noget ud af, men som man kan mærke betyder noget at gøre. Velgørenhed lyder så flot, men det skulle være noget, der slet ikke havde med forretningsdelen at gøre, siger Bjørn Smidt.

Det er ikke noget, han leder efter lige nu, og det er heller ikke dumpet tilfældigt ned i skødet på ham, men det handler måske mere om, at han - endnu - ikke har rettet sin opmærksomhed den vej.

Bjørn Smidt

  • Bjørn Lund Smidt stiftede i 2006 DK Online sammen med René Søgaard Larsen. Virksomheden, der hurtigt formåede at blande sig på markedet for indløsninger af kortbetalinger og udlejning af fysiske betalingsterminaler.
  • Virksomheden vækstede derfor markant, og da de to stiftere i 2015 solgte den til den svenske kapitalfond Nordic Capital, fik de tilsammen 110 millioner kroner for virksomheden. Senere solgte Bjørn Smidt også sine aktier i virksomheden med god fortjeneste.
  • De første tre år efter salget arbejdede Bjørn Smidt stadig i virksomheden, som i 2018 blev overtaget af den fransk koncern Ingenico.
  • Derefter begyndte han at kigge sig om efter forskellige investeringsmuligheder. Til at begynde med var det lidt tilfældigt, hvad han gik med i. I år har han dog brugt lang tid på at identificere den type af virksomheder, hvor han kan gøre en forskel.
  • Det er primært virksomheder, der er kommet godt i gang, har nået break-even og typisk har omkring 10-15 medarbejdere, han går efter. Det er indenfor it, software, fintech og robotech, han primært investerer, og han er indstillet på, at han selv kan være med i en afgrænset fase eller til en bestemt opgave.
  • Bjørn Smidt har blandt andet investeret i webbureauet Lait, i it-virksomheden Chili Security og i Proxima Centauri, der har udviklet en robot til sortering af svinetarme. Han er også med i The Man Behind (bryghus) og Udbudshuset (overvågning af offentlige udbud) foruden en række ejendomsselskaber.
  • Er pt. på udkig efter en-to større investeringer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

En god showcase i en svær tid: Samarbejde har fået flere akademikere i job

Annonce