Annonce
Fyn

I det kontantløse samfund kan pengene øremærkes til bæredygtigt babyudstyr og elbiler: Kan få enorm betydning for den grønne omstilling

I Sverige diskuterer man allerede, om man i fremtiden skal øremærke digitale barselspenge til bestemte formål og samtidig sætte udløbsdato på, så man er sikker på, at de kommer ud og skaber efterspørgsel i samfundet, forklarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Grafik: Wayne Southwell
I fremtiden kan virksomheder lægge bånd ned over bonusser eller beløb til firmabiler ved hjælp af blockchain-teknologien. Det kan gøre en enorm forskel for den grønne omstilling, men digitale og sporbare penge stiller også en række etiske spørgsmål, for hvor meget skal staten blande sig i vores forbrug? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forudser, at vi i præcisions-samfundet får nogle helt andre budget-samtaler, der drejer sig om at få mest livskvalitet for de digitale penge.

Det kontantløse samfund: Måske husker du både checken, fluesmækkeren til Dankortet og en pung fuld af krøllede sedler og fedtede mønter?

Måske har du endda spekuleret over, hvad det gør ved vores forbrug og indsigten i vores egen økonomi, at vi ikke længere skal skrive under, taste en kode eller tælle fysiske penge op, før vi putter ting i indkøbskurven, men i stedet blot betaler med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse på telefonen, Apple eller Garmin Pay i wearables eller med forskellige former for digitale betalingsmidler, vi aldrig kommer fysisk i nærheden af.

Den opløftende besked fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er, at den unge gamergeneration sagtens kan finde ud af det.

Annonce

De har været vant til digitale penge i spilleverdenen gennem hele deres opvækst, og der er store fordele ved, at fremtidens betalingsformer bliver digitale. Det er for eksempel en måde at gøre livet besværligt for organiseret kriminalitet og komme den sorte økonomi til livs. I Rusland forventer man således at få 35 procent mere skat i statskassen, hvis man begynder at monitorere pengestrømmene i realtid, men også den grønne omstilling kan få et afgørende skub af ny teknologi. Faktisk drøfter 87 forskellige lande allerede at indføre kloge, digitale penge, der skal bruges til bestemte ting.

- I Sverige taler man for eksempel om at give kloge barselspenge, som kan øremærkes, så forældrene for eksempel ikke kan købe alkohol og cigaretter, men udelukkende bæredygtige babyting. Og virksomheder kan øremærke penge til en firmabil, så medarbejderne udelukkende kan vælge elbiler. Det kan man gøre ved hjælp af blockchain-teknologi, og som fremtidsforsker er jeg ikke i tvivl om, at man i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling kan lave rigtig meget nudging for at lede pengestrømmene i bestemte retninger. Begge dele kan laves, så pengene også har en udløbsdato, sådan at de kommer ud i samfundet og sikrer et forbrug. Ellers ryger de tilbage i statskassen eller til virksomheden, siger Liselotte Lyngsø.

Farvel til kontanterne

Coronapandemien har på grund af smittefaren været med til at udfase kontanterne yderligere, og i fremtiden kommer vi i endnu højere grad til at lave forskellige former for biometriske betalinger, hvor man betaler med sig selv. Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse kender vi allerede fra godkendelsesprocedurer på mobilen, og på CBS i København er Nets i gang med et pilotprojekt, hvor man betaler med sit Dankort via blodåre-scanning i fingeren.

Dovenskab er vejen frem. Hvis man kan nøjes med at skulle smile til kameraet, er det den vej, det går. Så glemmer man hurtigt, at man engang har skullet stikke sit kort ind i en automat og taste en kode.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Den slags betalingsformer kan på sigt vise sig at være en fordel for mennesker, der ikke har en bankkonto, måske fordi de er hjemløse eller opholder sig ulovligt i Danmark, og for alle andre er det hurtigt og bekvemt.

- Dovenskab er vejen frem. Hvis man kan nøjes med at skulle smile til kameraet, er det den vej, det går. Så glemmer man hurtigt, at man engang har skullet stikke sit kort ind i en automat og taste en kode. Udfordringen kan være, at det bliver for nemt. Ventetiden, der måske fik dig til at tøve end kende med at optage et lån, er aflyst, forklarer Liselotte Lyngsø.

Også en lang række apps er de senere år kommet på markedet for at gøre betalingen i bestemte situationer nemmere og mere gnidningsfri. Airwallet fra Odense er blot ét eksempel. Virksomheden laver digitale betalingsløsninger til vaskerier, så man slipper for det evindelige bøvl med at få vekslet den rette mængde mønter.

Mens man i andre lande typisk bruger den samme app - for eksempel kinesiske Alipay - til langt de fleste ting, har vi i Danmark så mange forskellige apps, at Liselotte Lyngsø ligefrem mener, at danskerne har udviklet "app-ati". Vi orker ikke flere apps og er trætte af at rode febrilsk rundt på mobilen for at finde den rette app eller den rette kundeklub i betalingssituationen. Men det slipper vi for i den nære fremtid.

- I løbet af de kommende fem år vil en Siri-agtig chatbot lytte med og automatisk forstå vores behov og vælge den rette app eller det rette loyalty-kort til det bestemte sted og den bestemte situation. Det bliver slut med overhovedet at taste noget. I forhold til betaling kommer det til at fungere godt, men der ligger også meget magt hos de chatbotter, der lytter med og beslutter, hvad der skal foreslås, påpeger Liselotte Lyngsø.

Annonce

Bankerne får konkurrence

Alligevel tager vi gerne nye, digitale betalingsmetoder i brug, fordi det går hurtigt og er bekvemt. På samme måde er vi rundhåndede med vores personlige data, hvis det kan påvirke vores sundhed i positiv retning. Den store mængde tilgængelige data betyder, at det fremover bliver mere gennemskueligt, hvordan vi sikrer os en god økonomi. De gamle banker og pengeinstitutter bliver suppleret med en række nye aktører, der visuelt er gode til at få os til at forstå vores økonomi.

De store mængder data, der i dag bliver indsamlet betyder, at vi i fremtiden kan få nogle meget mere kvalificerede budget-samtaler, der i højere grad handler om, hvordan vi får mest livskvalitet for vores penge, forudser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Penge, der i øvrigt bliver digitale og kan øremærkes til bestemte formål. For eksempel til fordel for den grønne omstilling. Foto: Stine Heilmann

Det gælder både i form af influencers, man kan spejle sig i og læne sig op ad, og andre simulationer af, hvad man kan opnå ved at agere på en bestemt måde. Liselotte Lyngsø vurderer, at de banker, der er mest åbne for nye måder at sætte økonomien i spil på, også er dem, der kommer til at klare sig bedst i fremtidens konkurrence. Det handler om at omsætte data til rådgivning om sund økonomi.

- Der kommer pludselig mange flere dimensioner i vores viden. Du kan spole din økonomi frem i tiden, og du kan følge udviklingen både i forhold til, hvad du gerne vil købe, men også i forhold til, hvad det kommer til at betyde for din trivsel.

- I New Zealand laver man for eksempel well-being-budgets, hvor man måler, hvad folk får ud af deres penge. Vil du for eksempel gerne betale 500.000 kroner for et nyt knæ, kan trivselsregnskabet med data fra andres levede liv, fortælle dig, at det slet ikke er det, der gør dig glad. I stedet for operation, skal du gå i fitness tre gange om ugen, bruge mere tid med din kone og få en hund, du kan gå tur med. Det giver os nogle helt andre og meget klogere budget-samtaler, end vi er vant til, siger Liselotte Lyngsø.

Samtaler, der er baseret på analyser af enorme mængder data, som er blevet kraftigt øget under pandemien, hvor vi har haft brug for data for blandt andet at kunne hindre smittespredning.

Liselotte Lyngsø

  • Er fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, som hun stiftede i 2003.
  • Er cand.phil. i økonomi og politik fra St. Anthony’s College på Oxford University i England.
  • Er bogaktuel med "Aftershocks and Opportunities - Scenarios for a Post-Pandemic Future" og er en efterspurgt foredragsholder.
  • Hun er engageret i en lang række sammenhænge, hvor hun er med til at forudsige fremtiden og træne andre i at gøre det samme.

Derfor kan man i fremtiden også blive mødt af sine digitale tvilling-avatar i banken. En tvilling, der kan hjælpe dig med at bruge dine penge rigtigt.

- Måske vil du gerne arbejde hjemmefra fire dage om ugen, men så kan din digitale tvilling fortælle dig, at du skal ind på kontoret minimum tre dage om ugen, for ellers får du en feedbackkrise og ikke et socialt tilhørsforhold til dine kollegaer, så det rækker langt ud over bare penge.

- Men pengene bliver digitale, kloge og multidimensionelle og meget bedre til at forklare værdi. Bankerne skal udnytte deres viden, så de kan gøre os klogere på, hvordan vi laver gode investeringer i forhold til det at være menneske - både på den korte og lange bane - for det kan vi som mennesker ikke selv overskue, siger Liselotte Lyngsø.

Annonce

Langt fremme i Kina

Den slags er man allerede langt fremme med i Kina, hvor man er godt i gang med at indføre den digitale valuta yuan, som er centralbankens digitale betalingsløsning, der er uden transaktionsgebyr, og på sigt også virker offline, men til gengæld er sporbar.

- Kina vil gerne være verdens førende stat i forhold til at bruge kunstig intelligens, algoritmer og dataindsamling på personniveau. For eksempel har de målt, hvordan nogle mennesker kommer på arbejde med det, der minder om tømmermænd, fordi de gamer eller binger film hele natten og ikke får deres nattesøvn. Derfor har de eksperimenteret med at lukke for strømmen mellem klokken 22 og 05 i bestemte boligområder og igen måle på medarbejdernes trivsel. Så kom medarbejderne glade og overskudsagtige på arbejde, så derfor har Kina bestemt, at kinesiske børn kun må spille online en time om dagen tre dage om ugen, så Kina træffer nogle ret vilde investeringsbeslutninger på borgernes vegne, understreger Liselotte Lyngsø.

Annonce

Præcisionssamfundet kommer

Kloge, digitale og sporbare penge stiller selvfølgelig en række etiske spørgsmål om overvågning og privatlivets fred, for hvor meget skal staten blande sig i, hvordan vi bruger vores penge? Som svar på det, ser Liselotte Lyngsø den stigende investerings-interesse fra private som en god ting.

- Det er meget vigtigt, at almindelige danskere begynder at have en holdning til deres investeringer, så det ikke blot er nogle pensionsselskaber, der sørger for det. Og vi får mange flere holdninger til penge-området i fremtiden. Det gør også, at markedet bliver sværere at gennemskue, for hvor du førhen nærmest vidste, hvilken algoritme, pengeinstitutterne tænkte med, så får du i fremtiden langt flere småspillere på området, der ikke nødvendigvis er logisk tænkende, men også kan være emotionelle i deres handlinger, forklarer hun.

I det hele taget er vi på vej ind i en ny tidsalder. Efter landbrugssamfundet, industrisamfundet og informationssamfundet er vi på vej mod præcisionssamfundet, hvor data bliver det afgørende omdrejningspunkt.

- Præcisionsøkonomien handler om, at vi bliver meget klogere på, hvad vi gør. Det er dumt, at bilen holder parkeret 90 procent af tiden og fylder dyre arealer op i stedet for at være i flow. Det er også dumt at putte så meget gødning på markerne, at det ryger ned i grundvandet, eller at investere i noget, der er meget kortsigtet. Vi bliver meget klogere på, hvor det er hensigtsmæssigt at investere, og vi kommer til at tænke tilbage på 2021 og synes, at vi var meget naive og dumme, når vi troede på, at vi selv kunne regne det hele ud, forudser Liselotte Lyngsø.

Annonce
Annonce
Fødevarer

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Annonce
VÆKST

Preben har vækst i sit livsværk nummer to: - Min kone mente ikke, jeg var klar til at gå pension

Annonce
Fødevarer

Populær remoulade får bedre produktionsforhold

Annonce
Forsiden netop nu
BYGGERI

HPH Totalbyg i fremgang - øger omsætning med 50 procent

Lov & ret

Klumme: Momsfritagelse af transportydelser kræver direkte tilknytning

Randers

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Erhverv For abonnenter

Stærke sager: Andreas og Emil satser stort på produktion af sennep i Svendborg

Østjylland

Marketingbureauet ZUPA ZITA overtager Norlys' inhouse bureau

ØKONOMI

Regeringen styrker lånemulighederne for små erhvervsdrivende

Annonce