Annonce
Erhverv

Hvordan sætter vi verdensmålene i spil?

Spørgsmål: En rapport fra Udenrigsministeriet konkluderer, at Verdensmålene åbner nye forretningsmuligheder for danske virksomheder på op mod 400 milliarder kroner. Men hvordan kommer man i gang som leder og virksomhed?

Annonce

Louise Byg Kongsholm, administrerende direktør, Pejgruppen:

Louise Byg Kongsholm, administrerende direktør, Pejgruppen: - Uanset om man er en stor global virksomhed, en lille lokal virksomhed eller en privatperson, så kan alle gøre det lidt bedre hver dag. Som med alle andre indsatser for klima, miljø, sundhed og lignende skal det dog give mening, og effekten skal være synlig. Pressefoto

De 17 verdensmål har været det store emne i både 2018 og 2019, og når endda VL Døgnet 2019 rydder agendaen til diskussion af verdensmålene, så giver det genklang i hele det danske erhvervsliv. Med 17 verdensmål og 169 delmål skulle man også mene, at der er nok at gå i gang med. Store danske koncerner med ressourcekrævende produktion, globalt virke og stor mediebevågenhed har fået travlt. Både med at rette op på egen værdikæde, så samvittigheden og brandet står bedre, men også med at kortlægge mulighederne for mere forretning baseret på verdensmålene.

Verdensmålene er blevet både en rettesnor for eget virke, et samlet billede af en ønskelig fremtid og en potentiel udviklingsmotor for dansk erhvervsliv. De er også blevet retningsgivende for den politiske debat og regeringsgrundlaget, hvilket naturligt leder til forventninger om investeringer fra offentlig side – enten direkte i ny teknologi og videnscentre eller via støtteordninger til både private og erhverv, der ønsker at omstille produktionen til et mere verdensmålsvenligt setup.

På det store plan – altså politisk og for de store danske virksomheder – er agendaen for de kommende år dermed næsten givet. Men hvad med de små virksomheder?

Som ejer af en videns- og konsulentvirksomhed med under 20 ansatte uden produktionsapparat eller anden ressourceforbrugende værdikæde er mange af de 17 verdensmål og de 169 delmål ikke specielt relevante for mig eller mine medarbejdere. Debatten i medierne synes for de små virksomheder en smule fjern og distanceret. At bekæmpe hungersnød, fattigdom og kæmpe for rent vand og energi, robust infrastruktur med videre ligger ikke ligefor. En lille virksomhed har måske overskud nok til at støtte den lokale idrætsforening, tage fleksjobbere ind i perioder, skære ned på mængden af kopipapir og huske at skrue ned for varmen i ferien. Men det er måske også en slags fortolkning af verdensmålene, sådan helt ned i det lokale, nære og små?

Uanset om man er en stor global virksomhed, en lille lokal virksomhed eller en privatperson, så kan alle gøre det lidt bedre hver dag. Som med alle andre indsatser for klima, miljø, sundhed og lignende skal det dog give mening, og effekten skal være synlig. Det gælder såmænd både for individet, der ønsker at tabe et par kilo, og for den store koncern, der ønsker at minimere miljøbelastningen. Det skal give mening, det skal være forståeligt for alle, indsatsen skal give effekt på både kort og lang sigt, og dermed skal det også måles og monitoreres. Ellers bliver det for usikkert, uklart og uigennemskueligt.

Thomas Juel, CSO og partner, Cadpeople A/S

- Vi kan med andre ord nok blive enige om, at FN's verdensmål allerede er en del af hverdagen i en del danske virksomheder, og det er ikke tilfældigt. Mange danske virksomheder står nemlig fornuftigt til at få del i de mange verdensmålsrelaterede forretningsmuligheder inden for kendte danske spidskompetencer som for eksempel fødevarer, vand, energi, innovation, design og teknologi, skriver Thomas Juel, CSO, Cadpeople. Pressefoto

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals eller bare SDG) blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York 25. september 2015. Efterfølgende har disse Verdensmål været en væsentlig kilde til inspiration for mange virksomheders strategiarbejde, forretningsudvikling, konkrete handlingsplaner og ikke mindst deres kommunikation og markedsføring.

For mange af de toneangivende virksomheder i Danmark er Verdensmålene ligefrem blevet en del af fundamentet under virksomheden, under deres identitet og under deres kommunikation. Ovenikøbet ser det ud til, at det for disse virksomheder handler mindst ligeså meget om at gøre en reel og positiv forskel for den verden vi lever i, som det handler om at udnytte det markedspotentiale, som SDG åbner for. Det glæder mig usigeligt, for alt andet ville næsten ikke være til at holde ud...

For eksempel arbejder Ørsted målrettet på at drive deres forretning på en måde, der bidrager til verdensmålene. Energiselskabet har identificeret 12 mål ud af de 17, som dem, de vil arbejde med, herunder mål nummer 7: Bæredygtig Energi samt mål nummer 13: Klimaindsats. Rockwool har også valgt at forholde sig meget aktivt til verdensmålene. 10 er valgt ud. Vestas har valgt seks verdensmål, som de vil arbejde med og for - og Danfoss har valgt fire verdensmål, som relaterer sig til deres kerneforretning.

En virksomhed som Grundfos valgte ligeledes tidligt at sætte et fokuseret spot på mål nummer 6: Rent Vand og Sanitet samt mål nummer 13: Klimaindsats. Det gjorde de blandt andet kommunikationsmæssigt ved at opfordre publikum til at lave bølgen, hver gang mål nummer 6 og 13 blev scoret under kampene i VM-turneringen i herrehåndbold i Tyskland og Danmark (gense dem her: #goal6and13).

Vi kan med andre ord nok blive enige om, at FN's verdensmål allerede er en del af hverdagen i en del danske virksomheder, og det er ikke tilfældigt. Mange danske virksomheder står nemlig fornuftigt til at få del i de mange verdensmålsrelaterede forretningsmuligheder inden for kendte danske spidskompetencer som for eksempel fødevarer, vand, energi, innovation, design og teknologi. 60 milliarder kroner årligt vil det kunne blive til i 2030, vurderer en rapport udarbejdet af Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. Så det er store beløb, vi taler om, men som mange af de ovenstående virksomheder også er bevidste om, er det en langsigtet strategi at drive forretning på en måde, der bidrager til verdensmålene.

Nye forretningsmuligheder for 400 milliarder kroner lyder naturligvis besnærende, og en del vil med garanti lade sig friste til at lægge kommunikationen rundt om disse mål og tillige den brandvarme klima-agenda.

Når det handler om kommunikation og markedsføring, skal man dog som bekendt træde en smule varsomt. Man er som virksomhed nemlig kun troværdig, hvis hele platformen er på plads. Ønsker man at tale bæredygtighed, verdensmål og klima, skal man være helt sikker på, at virksomhedens kerneforretning, produkter og adfærd understøtter denne agenda. Gør det ikke det, risikerer man et selvmål af dimensioner.

Og så skal der i øvrigt også meget gerne være andre motivationsfaktorer i virksomheden end udelukkende ussel mammon for at drive en SDG-agenda, hvis den skal blive rigtig troværdig og engagerende efter min opfattelse.

Kommunikations- og adfærdsbureauet Operate har nedfældet seks gode råd til virksomheder og myndigheder, som ønsker at arbejde fokuseret med FN's verdensmål. Da jeg for det første er enig i deres betragtninger, og i øvrigt ikke kan formulere mig bedre selv, vil jeg tillade mig at citere disse råd til inspiration:

1. Lav en indledende gennemgang af de 17 verdensmål og 169 delmål i forhold til, hvilke der er relevante for jer.

2. Inddrag et analysearbejde af mulighederne for at arbejde med bæredygtighed, eventuelt en interessentanalyse, hvor I undersøger jeres stakeholders forventninger til bæredygtighed.

3. Opsæt troværdige og konkrete mål for jeres arbejde med verdensmål og kommuniker dem ud. Det kan gøres i CSR-og årsrapporter.

4. Mobiliser borgere, leverandører, kunder og brugere i at indfri jeres verdensmåls-ambitioner.

5. Lav partnerskaber med andre virksomheder, myndigheder og organisationer om at løfte jeres verdensmåls-agenda.

6. Design verdensmåls-branding, hvor ord og handling går hånd i hånd – men det må aldrig blive ”SDG-washing”. Det bliver gennemskuet og straffet af kunder og samarbejdspartnere.

Jette Ditlev, ledelsesrådgiver, bestyrelsesmedlem og foredragsholder:

- Men der sker kun noget, hvis nogen gør noget. Det stiller krav til ledelse, bestyrelse og ejere, da de i sidste ende beslutter prioriteringer og ressourcer. De kan sætte en ny dagsorden, men presset kan også komme fra kunder og andre stakeholders, herunder medarbejdere, forklarer Jette Ditlev. Pressefoto

At arbejde med FNs 17 verdensmål behøver ikke være svært – blot man gør noget. Alene det at sortere affald på kontoret er en start. Eller at skifte til LED-pærer.

Find ud af, hvilket eller hvilke verdensmål, der er mest relevante – det er umuligt (og heller ikke relevant) at arbejde med alle 17. Nogle mål er mere oplagte end andre, men for eksempel Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion er relevant for de fleste brancher, ligesom mål 5 Ligestilling mellem kønnene er et mål alle kan tage fat i (og det skaber bundlinje, viser forskning).

Mange er allerede i gang ved at genbruge spild, via energioptimering, ved digitalisering med videre. Det adresserer i sig selv flere mål og skaber bundlinje via omkostningsbesparelser.

I en vækstdagsorden kan eksempelvis nye produkter og ydelser være relevante at se på. Mange kunder og forbrugere er villige til at betale mere for produkter, der er bæredygtige. Det kan være baseret på nye dyrkningsmetoder, nye råvaretyper, tilsætningsstoffer eller emballager.

Et eksempel er alternativer til plastic baseret på fossile brændstoffer, som bioplast eller plast baseret på naturlige ressourcer som sukkerrør. Sidstnævnte har Lego anvendt til en serie produkter, der blev lanceret sidste år.

I fødevareindustrien er der andre krav til plast og hertil udvikles andre nye plasttyper. Et andet eksempel er træ- og møbelindustrien, hvortil nye lim- og laktyper udvikles. Kompositmaterialer anvendt i byggeri er et tredje eksempel.

Men der sker kun noget, hvis nogen gør noget. Det stiller krav til ledelse, bestyrelse og ejere, da de i sidste ende beslutter prioriteringer og ressourcer. De kan sætte en ny dagsorden, men presset kan også komme fra kunder og andre stakeholders, herunder medarbejdere.

Verdensmål som en del af virksomhedens arbejde kræver også, at det skal integreres i virksomhedens kultur og værdisæt – og dét starter igen med en dedikeret indsats fra ledelse, bestyrelse og ejere. Indsatserne skal defineres, prioriteres og følges.

Succeskriterier skal være tydelige, belønningssystemer skal nyindrettes. Alle lag i organisationen skal inddrages og bidrage, hvilket i øvrigt også er en god måde at talentudvikle på.

Og jo: Mange vil vægte det højt i valget af arbejdsgiver, og da kampen om talenter skærpes, så er det i sig selv vigtigt. Så det er da bare med at komme i gang…

PS: I Dansk Selskab for Virksomhedsledelse er Verdensmålene tema for 2019. Sammen med McKinsey og Industriens Fond er lavet et stykke arbejde, der giver både cases og input til at komme i gang. Hent gratis her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce