Annonce
Erhverv

Investor: Hvor mange rejer skal der i en rejesalat?

Helle Snedker. Pressefoto

Der er mange ting at tage stilling til, når du skal investere dine midler. Hvis du allerede har prøvet at investere, ved du formentlig, at du, inden du kommer rigtigt i gang, skal igennem en byge af spørgsmål om dit kendskab til investering og generelle erfaringer.

Det handler om investorbeskyttelse, og det skal vi sådan set være glade for. Regulering er et gode, hvis det bliver brugt rigtigt og er med til at sikre beskyttelse af dig som forbruger. Det er ikke for Finanstilsynets eller de finansielle virksomheders skyld, at du skal besvare disse spørgsmål, men for din egen.

Reglerne foreskriver, at man som værdipapirhandler skal kende sin kunde, som derfor skal igennem en egnethedstest, og en hensigtsmæssighedstest, hvis værdipapirhandleren ikke yder investeringsrådgivning. Egnethedserklæringen skal dokumentere, hvilken rådgivning, der er ydet, og hvordan den hænger sammen med kundens ønsker og behov.

Med andre ord skal man kende sin kunde, før man yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje, eller før man gennemfører ordrer for en kunde. Simpelthen for at sikre, at kunden ikke går galt i byen.

Det gælder om at finde den rigtige risikoprofil, investeringshorisont og alt det, der er afgørende for, hvordan du bør placere dine penge, så du kan sove godt om natten, mens dine investeringer arbejder for dig. Derfor begynder mange kundeforhold med en formueanalyse, hvor der bliver skabt et overblik over frie midler, pension, bolig og eventuelt ejerskab af virksomhed.

Både ved de obligatoriske testspørgsmål og en mere tilbundsgående formueanalyse bliver der skabt en form for sikkerhedsnet under kunden, hvor man reducerer risikoen for, at der bliver investeret i noget, som kunden ikke har begreb om. Til det formål tjener testene absolut et vigtigt formål, som alle med interesse i at øge tilliden mellem den finansielle sektor og dens kunder bør bakke op om.

Spørgsmålene er ubegribeligt vigtige for, at vi kommer godt og rigtigt fra start, når der skal etableres en langvarig relation mellem kunde og investeringsrådgiver. På den måde bliver kundeforholdet længst og bedst.

Øvelsen med at skulle igennem bygen af testspørgsmål kan synes lettere opslidende og for nogle endda irriterende, men hvis du ser det som en beskyttelse af dig som investor, giver det god mening og kan sammenlignes med at være det første spadestik til etableringen af fundamentet i et hus. Er fundamentet ikke på plads, slår huset revner.

Men det er også vigtigt at understrege, at investeringsrådgivning er komplekst og ikke lig med en gang venstrehåndsrådgivning, hvor man bare lige kan lire samme smøre af over for alle kunder. De lovmæssige test er på den led en udmærket forsikring, men ikke nogen garanti imod, at kunder får investeret i noget, de reelt ikke har forstand på, hvis man ikke bevæger sig dybere ned end det.


Derfor gælder det altid om at alliere dig med nogen, du har tillid til og kan stole på, når du investerer og ikke vil klare ærterne selv.


Det er her den gode og certificerede rådgivning kommer ind i billedet. Når jeg som rådgiver anbefaler at købe eller sælge, fordrer det også, at jeg ved, hvad jeg taler om, så skal jeg være certificeret til at rådgive om den pågældende aktivtype.

Det er en også en god sikkerhed, at vi rådgivere er testet i at have tilstrækkelig rådgivning, hvad vi egentlig rådgiver om.

I en tæt relation mellem kunde og rådgiver kan man arbejde mere med kunden og komme til bunds i, hvad den enkelte kunde egentlig har af behov og ønsker, og det er langt mere individuelt end, hvad testene kan fange, og det stiller naturligvis nogle afsindigt høje krav til, at rådgivningen er i orden.

Men hvor der er nøje krav til, hvor mange rejer, der skal i rejesalat, før det må kaldes rejesalat, er der ikke tilsvarende nogen endegyldig formel, når du investerer.

Det er blandt andet derfor, at der er noget, der hedder ”central investorinformation”. Her skal din investeringsrådgiver på din anmodning kunne redegøre for, hvad en given investering indeholder af afkast, risiko og omkostninger.

Det er en slags varedeklaration på investeringsfonde, og det er et vigtigt hjælpemiddel for dig til at kunne forstå, hvad du egentlig placerer dine penge i.

Igen er der ikke tale om ukompliceret materiale, som alle og enhver kan forstå ved første gennemlæsning. Derfor gælder det altid om at alliere dig med nogen, du har tillid til og kan stole på, når du investerer og ikke vil klare ærterne selv.

Om Formuepleje

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 100 milliarder kroner under forvaltning og har knap 14.000 investorer.

  • Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme.
  • Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København. Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce