Annonce
Erhverv

Hvad kan vi lære af nytårstalerne?

Rune Kier Nielsen. Pressefoto
Annonce

Hvert år holder dronningen og statsministeren traditionen tro deres nytårstaler. Og traditionen tro roser oppositionen og kommentatorer dronningen og kritiserer statsministeren – afhængigt af afsenderen.

Talerne er nøje planlagte, fordi de når ud til mange, og der lægges meget tid og energi i forberedelsen. Her er tre lektier, vi alle kan lære af Mette Frederiksen og dronning Margrethe.

1) STÅ VED DIT TALEPAPIR, DINE FØLELSER OG DIN GENRE

Nogle år har dronningen virket frustreret, når hun har haft svært ved at vende papirerne, og mange politikere arbejder hårdt for at se op fra papiret og ud på publikum. Det er selvfølgelig at foretrække, at man ikke bare læser op, men kigger op.

Men der er også en charme ved at vide, at nogle har forberedt sig og faktisk tænkt over, hvad de ville sige, og hvordan de ville sige det. Med andre ord: Det er fint at kigge på sit papir en gang i mellem.

Når vi holder taler – som nytårstalen – så gør vi det i kraft af vores position. Og mange tror, at de derfor kun kan tale fra den position. Det er forkert.

Når man holder en tale, skal publikum kunne mærke det menneske, der taler. Det kan vi, når dronningen taler om sin familie.

Dronningen har gennem en generation formet vores forventning til nytårstalen. Hun kender genren, og derfor kan hun også bryde den, som hun gjorde med sætningen ”Gud bevare jer alle sammen”. Det overraskede og gav opmærksomhed til hendes budskab om at passe på hinanden.

Statsministeren taler ind i en genre, andre har formet før hende – og i corona-tiden er vi vant til at høre hende på pressemøder. Men nytårstale-genren er ikke et pressemøde med politiske nyheder (uagtet Lars Løkkes efterlønsreform i 2011) eller med nye restriktioner. Oppositionen misforstod det første, og statsministeren lød som det sidste.

2) KEND DIT PUBLIKUM, BRUG FORTIDEN OG GØR DEM TIL HELTEN

Både dronningen og statsministeren skal samle befolkningen i nytårstalen. Det kræver, at de kender deres publikum, og hvem de taler til.

I foråret talte dronningen om corona, fordi hun taler til andre dele af befolkningen end statsministeren. Det samme gælder nytårstalen.

Når du kender dit publikum, kan du sætte ord på elefanten i rummet. Både dronningen og statsministeren talte om corona, fordi corona er det emne, der fylder mest for flest lige nu.

John F. Kennedy sagde engang, at den eneste grund til at holde en tale, er at forandre verden. Og hvis man opfordrer til forandring, er det værste, man kan sige, at ’det er helt nyt, og vi har aldrig prøvet det før’.

Derfor siger statsministeren ”du har reddet menneskeliv!”, og ikke ”du SKAL redde menneskeliv”. Det samme gjorde Malala Yousafzai i sin tale til FN om pigers ret til skolegang. Det er nemmere at gøre mere af noget, man allerede gør end at starte fra bunden.

Både statsministeren og dronningen havde travlt med at se fremad, og de glemte at ruste os til det, vi står i lige nu, ved at vise, at vi har gjort det før. Det er ærgerligt, at de glemmer fortiden. For når en god tale fortæller om, hvordan vi har løst lignende udfordringer tidligere, hvilke egenskaber vi skal bruge fra dengang, og hvordan vi faktisk allerede er i gang, så gør den publikum til helten i fortællingen – og det er motiverende.

3) VÆLG ET TEMA OG ET BUDSKAB - OG KEND DINE FRAVALG

Man skal aldrig fortælle alt det, folk bør vide – i stedet skal man fortælle den ene ting, de skal huske. Og gøre det let for dem at huske det.

Dronningen brød genren med ”Gud bevare jer alle sammen” - det husker vi. Statsministeren sagde direkte til publikum: ”Du har reddet menneskeliv!” - det husker vi også.

Den måde, du omtaler dit publikum, kan udelukke dele fra at lytte. Det samme kan dit valg – og fravalg – af emne.

Statsministeren talte om ’danskere’ – og ekskluderede derfor alle ikke-danskere i Danmark. Det er både folk, der ikke har juridisk statsborgerskab, folk, der ikke normalt identificerer sig som danskere (for eksempel færinge, inuitter og det tyske mindretal) og alle dem, der puttes i kategorien ’indvandrer’. Det gjorde dronningen ikke - gør som dronningen.

Talernes fokus på corona tog også opmærksomhed fra andre emner for eksempel Brexit, sexisme og minimumsnormeringer. Der er forskellige elefanter i vores rum, og derfor er emnevalg også fravalg, der kan skubbe publikum væk.


Den måde, du omtaler dit publikum, kan udelukke dele fra at lytte. Det samme kan dit valg – og fravalg – af emne.


Til sidst er der ikke noget værre, end når en dum bisætning tager opmærksomheden fra dit budskab. Derfor er det vigtigt at faktatjekke.

Det glemte dronningen, da hun sagde, at klimaet har fået det bedre under corona. Nok har klimaet ikke fået det helt så skidt, som det ellers ville have haft, men det går stadig den forkerte vej, og kloge hoveder har målt det til en forskel på 6 procent - altså bedre end frygtet og forventet, men ikke forbedret.

For mange stjal den fejl fokus fra dronningens gode budskab.

Blå bog

Rune Kier er selvstændig taleskriver i virksomheden Impact Speechwriting med base i Skanderborg

Har vundet flere internationale tale-priser og været på forsiden af førende magasiner

Holder oplæg om taleskrivning på konferencer og universiteter i ind- og udland

Er tidligere taleskriver i Ministeriet for Klima, Energi og Bygning, Miljøministeriet og Københavns Kommune samt AquaGlobe i Skanderborg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce