Annonce
Vestjylland

Husker du BeoCom-telefonen? Nu har en af nøglepersonerne samlet historien i en erindringsbog

BeoCom revolutionerede fastnettelefonen, og så er den en del af lokalhistorien i Lemvig og Struer. Nu har ingeniør Peter Pasgaard samlet historien i bogen "Den glade fabrik". Foto fra bogen
Ingeniør Peter Pasgaard har samlet fakta og fortællinger fra Bang & Olufsens succesfulde periode som producent af fastnet-telefoner.

STRUER/LEMVIG: - Hov, du har vist glemt at lægge røret på!

Min nevø kiggede underligt på mig, og det gik op for mig, at han vist ikke helt forstod, at jeg bad ham om at afbryde forbindelsen på mobiltelefonen. Han er lige fyldt 20 år og har aldrig prøvet at tale i en telefon, hvor man løfter røret af apparatet, så han er vel lovligt undskyldt.

Han vil helt sikkert heller ikke være interesseret i 2. udgave af Peter Pasgaards erindringsbog "Den glade fabrik" om forfatterens karriere på Bang & Olufsens telefonfabrik fra 1985-2000. Men det er ikke desto mindre et stykke danmarkshistorie i tekst og billeder.

Annonce

Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare min nevø, hvor stor en landevinding, det var, da BeoCom-telefonen kom på markedet. Hvis man da ellers kunne få fingre i den, for i starten kunne man faktisk ikke engang købe den. Næh, den skulle man leje hos telefonselskabet.

En af de nøglepersoner, som var med til at udvikle og lancere BeoCom-telefonen var Peter Pasgaard. Han var lige kommet fra et job som ingeniør hos Kirk i Horsens - den fabrik, som vi halvgamle husker som ophavsmand til den firkantede, Jacob Jensen-designede 76E-telefon med trykknapper, så man ikke længere skulle få kramper af at bruge drejeskive-telefonen.

Opsigtsvækkende lyd

Peter Pasgaard er stolt over BeoCom-telefonen, som virkelig var nyskabende.

- BeoCom var kendetegnet ved det æstetiske: Udseendet. Nogle kunne lide den og andre kunne ikke, sådan var det altid. Men det vigtigste var, at når først folk havde prøvet den, så syntes de, at akustikken var rigtig god, fortæller han og fortsætter:

- Højttaler-systemet i BeoCom blev udviklet af ingeniører, som havde erfaring med højttalerproduktion. Det specielle ved telefonen var, at uanset hvordan du placerede håndsættet ved øret, så blev der overført samme frekvensbånd. På de gamle telefoner mistede du både de høje og de lave frekvenser, så snart du drejede røret en smule væk fra øret.

Faktisk var lyden så usædvanligt god, at en audiolog fra høreapparatfabrikken Oticon kontaktede BeoCom-folkene for at få etableret et samarbejde.

- Han testede telefonen på mennesker med hørehandicap, altså sådan et kontrolleret feltforsøg. Det var med meget positive resultater, og det viste sig også, at vi relativt enkelt - i samarbejde med Oticon - kunne sende en specialmodel på markedet med indbygget telespole i røret, husker Peter Pasgaard.

Annonce

Vejet og fundet for let

Undertegnede husker mest BeoCom-telefonen for det usædvanligt lette telefonrør. Peter Pasgaard griner lidt og afslører, at den lette vægt faktisk var noget, man måtte kæmpe for.

BeoComs rør var meget lettere, end man var vant til. Vi havde valgt at lave det så let som muligt, så Jydsk Telefon mente, at det var blevet FOR let.

Peter Pasgaard, forfatter til "Den glade fabrik"

- BeoComs rør var meget lettere, end man var vant til. Vi havde valgt at lave det så let som muligt, så Jydsk Telefon mente, at det var blevet FOR let. I nogle ældre telefonmodeller havde man ligefrem indlagt metalplader som vægtklodser - blandt andet også i Kirk-telefonen - simpelthen, fordi man mente, at et tungt rør blev forbundet med følelsen af kvalitet. Men vi stod altså mod presset og holdt fast i, at BeoCom skulle være så let som muligt, siger Peter Pasgaard.

Peter Pasgaard arbejdede for Bang & Olufsen fra 1985-2000. I dag er han erhvervskonsulent, ansat af Erhvervshus Midtjylland i Holstebro. Pressefoto: Mejls Foto

BeoCom-telefonen blev en kæmpesucces for Bang & Olufsen. En del af produktionen foregik på B&O-fabrikken i Lemvig, men i Struer havde man også sin helt egen fabrik i fabrikken - og med kælenavnet "Den glade fabrik". Den særlige kultur er en af grundene til, at tiden står så stærkt i erindringen hos Peter Pasgaard og mange af de gamle kolleger.

- Vi ville prøve at gøre tingene på en anden måde end det akkord-arbejde, som man udførte på "Store B&O". Akkord giver risiko for stress og mobning, og det kan påvirke hele flowet i produktionen. I stedet tilbød vi en fast timeløn, og så skulle medarbejderne selv styre produktionstakten ud fra nogle givne ugemål, fortæller Peter Pasgaard og fortsætter:

- De kaldte selv kolleger til hjælp og satte hinanden på overarbejde, hvis der var brug for det. Det var de meget bedre tilpas med, og der efter opstod udtrykket "Den glade fabrik" - selv om der indimellem blev set skævt til dem fra "Store B&O", hvor man var vant til stor afstand mellem ingeniørerne og medarbejderne på gulvet.

Annonce

Corona gav tid til bogen

Det er mange år siden nu. Bang & Olufsens sidste telefon, den trådløse BeoCom 6000, forsvandt fra markedet i 2014. Faktisk har undertegnede vist stadig én af dem liggende i en kasse et eller andet sted. En fin telefon, med indbygget vis-nummer og navn. Men altså stadig en fastnettelefon, så nu er den historie.

Den historie var tæt på at blive lige så glemt som min gamle telefon. Og det er netop målet med erindringsbogen: At bevare historien for eftertiden.

BeoCom var mere end bare lækker lyd. Den brød også med ideen om, at telefonen kun kunne være de kedelige farver, som Jydsk Telefon havde valgt. Foto fra bogen "Den glade fabrik" af Peter Pasgaard

- Det begyndte med, at jeg havde samlet en masse telefoner over længere tid og indrettet et rum til dem. De stod bare der og blomstrede, og under corona-nedlukningen, ville jeg så rydde op og sætte dem i kronologisk orden på hylden. Men så kneb det med at huske, hvornår og hvordan de var blevet udviklet, og så måtte jeg jo åbne gamle kasser med papirer. Og pludselig havde jeg skelettet til en bog, siger Peter Pasgaard, som blankt erkender, at bogen har en rimelig smal målgruppe.

Annonce

Formentlig slut i Danmark

Bogen "Den glade fabrik" udkom første gang for et år siden, og nu er den altså opdateret med flere fakta og især flere fortællinger fra telefoneventyret i Struer og Lemvig.

- Lige efter, at bogen var udkommet, tikkede en masse e-mails ind med hilsener og historier fra gamle kolleger. Nogle af dem har jeg samlet og skrevet ind som tillæg, der nu er med i anden udgave af bogen, fortæller Peter Pasgaard.

- En ting er minderne. Men kunne man forestille sig en danskproduceret telefon i dag?

- Der var faktisk en dansk produktion af mobiltelefoner engang: Dancall havde sin egen fabrik. Og Philips havde en fabrik i København, og Motorola havde - næsten - en i Danmark, i hvert fald i Flensborg. Men én efter én blev de købt op, og produktionen blev flyttet til Fjernøsten. Og så kom Apple jo med deres smartphone, konstaterer Peter Pasgaard, som ikke spår en dansk telefon særligt gode chancer.

- Men nej, jeg tvivler på, at vi kommer til at se en danskproduceret smartphone. B&O gjorde nogle forsøg på at udvikle en mobiltelefon i samarbejde med Samsung, men det blev dyrere, end nogen var villig til at give for den, siger han.

2. udgave af "Den glade fabrik" af Peter Pasgaard er netop udkommet på Forlaget Ådalen. Bogen kan bestilles på www.forlagetaadalen.dk.


Annonce
Annonce
Fødevarer

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Annonce
VÆKST

Preben har vækst i sit livsværk nummer to: - Min kone mente ikke, jeg var klar til at gå pension

Annonce
Fødevarer

Populær remoulade får bedre produktionsforhold

Annonce
Forsiden netop nu
BYGGERI

HPH Totalbyg i fremgang - øger omsætning med 50 procent

Lov & ret

Klumme: Momsfritagelse af transportydelser kræver direkte tilknytning

Randers

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Erhverv For abonnenter

Stærke sager: Andreas og Emil satser stort på produktion af sennep i Svendborg

Østjylland

Marketingbureauet ZUPA ZITA overtager Norlys' inhouse bureau

ØKONOMI

Regeringen styrker lånemulighederne for små erhvervsdrivende

Annonce