Annonce
Uddannelse

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers vejer mors mening stadig tungt, når de unge skal vælge vej

Hos Unimec er 51-årige Rikke Bruun Jensen den eneste kvindelige industritekniker i firmaet. Hun har tidligere arbejdet som social- og sundhedshjælper, men valgte siden at skifte spor. Foto: Annelene Petersen
Ikke alene fordomme, men også forventninger fra omgivelserne og de unges tvivl spiller ind, når ungdomsuddannelsen skal vælges. Det får flere unge til at vælge gymnasierne til og erhvervsuddannelserne fra.

Randers: Når landets folkeskoleelever skal vælge ungdomsuddannelse, vælger størstedelen de gymnasiale uddannelser til. Sidste år søgte 70 procent af landets folkeskoleelever ind på gymnasier landet over, mens omkring 20 procent til sammenligning søgte en erhvervsuddannelse.

En tendens, som de hos ingeniør- og produktionsvirksomheden Unimec peger på kan skyldes manglende viden og fordomme blandt elever og uddannelses- og ungdomsvejlederne om, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til.

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers er de dog ikke af den holdning, at der mangler viden om erhvervsuddannelserne blandt uddannelses- og ungdomsvejlederne. Tværtimod har de flere brobyggende aktiviteter, som for eksempel en årlig virksomhedsuge for 8. klasserne i kommunen, hvor eleverne kan komme ud i praktik hos en produktionsvirksomhed i tre dage. Et initiativ, der både forberedes og efterfølgende evalueres i klassen, så flest muligt får indsigt og viden om mulighederne inden for industrien.

Annonce

Men de medgiver, at fordomme kan spille en rolle, når de unge vælger uddannelse.

Brug for handling

- Vi oplever, at forældre, og specielt mødre, har stor indflydelse på det valg, de unge træffer om ungdomsuddannelse, og de har måske et manglende kendskab til, hvad mulighederne er inden for erhvervsuddannelser. En smed i dag er jo ikke sort og beskidt, når han eller hun kommer hjem fra arbejde, men det er lidt billede, som mange stadig har. Og sådan noget kan have en betydning, siger Betina Wittrup Laursen, der som skole- og virksomhedskonsulent i Randers Kommune koordinerer og planlægger den årlige virksomhedsuge på skolerne i kommunen.

Det er jo langt fra kun Unimec, der står med en udfordring. Næsten samtlige faggrupper, jeg har været ude på besøg hos, har virkelig store udfordringer med rekruttering og arbejdskraft. Jeg var for eksempel ude hos en glarmester, hvis yngste medarbejder var 55 år. Så det siger bare noget om, hvor svært det er.

Betina Wittrup Laursen, skole- og virksomhedskonsulent i Randers Kommune

Netop det faktum, at mødre påvirker unges uddannelsesvalg, fremgår også af en undersøgelse af unges uddannelsesvalg i 8. klasse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) tilbage fra 2017.  Og det kan ifølge Unimec i Randers være en del af forklaringen på, at en uddannelse som industritekniker bliver nedprioriteret.

- Der er jo ikke mange kvinder, der er uddannet industriteknikere. Her hos os har vi bare én kvinde ansat, der er uddannet i faget. Så hvis mødrene er dem, der peger retningen ud, er det nok naturligt, at de ikke peger i vores retning, siger Lasse Taulborg Madsen, der er administrerende direktør i firmaet.

Unimec inviterede i begyndelsen af oktober sidste år 30 ungdoms- og uddannelsesvejledere fra Randers Kommune på besøg i firmaet for at vise dem, hvad blandt andet industriteknikere arbejder med. Pressefoto: Unimec

Samlet set angiver tæt på tre ud af fire elever (72 procent), at forældrene har stor betydning for uddannelsesvalget, og derudover spiller også de unges usikkerhed over, hvad valget fører med sig, en stor rolle. En tendens som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på i en rapport om unges uddannelsesvalg fra sidste år, og som også Betina Wittrup Laursen genkender fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers.

- I dag skal man ret tidligt være afklaret på, hvilken retning man vil. Men de fleste på 16 eller 17 år er ikke klar til at vælge retning endnu. Så derfor oplever vi mange, der vælger gymnasiet først, og så tager en erhvervsuddannelse bagefter, fordi de ved at tage gymnasiet kan udskyde deres uddannelsesvalg, fortæller Betina Wittrup Laursen.

Annonce

En stor udfordring

Også forventninger - ikke bare hjemmefra - blandt kammerater og i skolen om, at et højt snit skal bruges på en gymnasial uddannelse, kan få unge til at vælge erhvervsuddannelserne fra.

- Nogle elever med gode karakterer får at vide af omgivelserne: 'Du skal da på gymnasiet'. Også selvom det ikke nødvendigvis er det, de brænder for, siger Betina Wittrup Laursen.

Med den tilgang risikerer man ifølge Henrik Lund Andersen og Lasse Taulborg Madsen, der begge er en del af ledelsen i Unimec, at erhvervsuddannelserne ender med at blive primær endestation for de mindst bogligt begavede elever. Også selvom eleverne måske hverken har motivationen eller evnerne til at gennemføre uddannelsen.

Mødre spiller typisk en stor rolle, når ungdomsuddannelserne skal vælges. Derfor er Unimec dobbelt-udfordrede af, at få kvinder som Rikke Bruun Jensen uddanner sig industriteknikere. Foto: Annelene Petersen

- Sådan én lærling har vi prøvet at have her hos os. Og det var jo synd for alle parter, fordi vi stillede ham krav, som han ikke kunne honorere, fortæller Henrik Lund Andersen, der er salgsdirektør i Unimec.

Derfor håber både Henrik Lund Andersen, Lasse Taulborg Madsen og Betina Wittrup Laursen, at et tiltag som virksomhedsugen, som Unimec fremover også bliver en del af, kan være med til at åbne op for, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. For at der er brug for flere unge på erhvervsuddannelser, er ingen af dem i tvivl om.

- Det er jo langt fra kun Unimec, der står med en udfordring. Næsten samtlige faggrupper, jeg har været ude på besøg hos, har virkelig store udfordringer med rekruttering og arbejdskraft. Jeg var for eksempel ude hos en glarmester, hvis yngste medarbejder var 55 år. Så det siger bare noget om, hvor svært det er, siger Betina Wittrup Laursen og tilføjer:

- Men som samfund er vi jo afhængige af håndværkere. Så vi er nødt til at gøre noget.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lines hjerneskadede søn gav hende idéen til at starte virksomhed: Har hjulpet ham til at bedre liv og nu skal andre have samme mulighed

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Annonce
Østjylland

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Vestjylland

Har solgt rekordmange T-shirts – omsætningen nærmer sig en halv milliard: - Det gør en forskel, når verden begynder at gynge, at vi har medarbejdere, der er rolige og erfarne

Sydjylland

Kolding Havn hiver millioner i land - og leder efter ny direktør efter sag om skjult regning fra luksushotel

Erhverv For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Erhverv For abonnenter

Underskuddet er på 27,8 millioner kroner, men optimismen er intakt: Der er meget, der går vores vej

Erhverv For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Annonce