Annonce
Østjylland

Hos Dansk Miljørådgivning er ”djøfferi” og katolsk selvpineri skudt til hjørne: - Vi vil ikke systemer for systemernes skyld

- Vi vil ikke systemer for systemernes skyld. For hvem giver det værdi for? Ingen, mener Claus Larsen (th), der er administrerende direktør i Dansk Miljørådgivning, som han har været en del af siden 1995. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Hos Dansk Miljørådgivning er excelark og nulfejls-kultur holdt på et minimum. For det er fagligheden, der driver værket, og det afspejler sig også på ledelsesgangen, hvor den administrerende direktør gerne sidder med ved bordet til jobsamtaler, men nødigt bruger mere end 30 minutter på det årlige firmabudget.

Silkeborg: Fra Claus Larsens plads på hjørnekontoret, har han udsyn til mangt og meget. Ud ad vinduet kan han se nabogrunden, som hans firma Dansk Miljørådgivning (DMR) for nyligt har udført geotekniske undersøgelser for. Han har også udsyn til fem gazellestatuetter, der vidner om lidt af den fremgang, som Dansk Miljørådgivning har oplevet, siden firmaet blev stiftet i 1994.

Og så er der også statuetten af den græske gudinde Nemesis, som Claus Larsen selv har placeret i sin umiddelbare nærhed for at minde sig selv om at holde sig ydmyg og ikke tage egen succes for givet.

- Nemesis er en græsk gudinde, der er kendt for, at hun kommer efter én, hvis man tror, at man ved alting. Derfor har jeg den stående til daglig påmindelse om ikke at miste jordforbindelsen... Hvis en nordjyde da ellers kan det, siger Claus Larsen med et grin.

Annonce

Ydmygheden til trods er direktøren dog alt andet end ked af den vækstrejse, som DMR har været på, siden hans kompagnon Mikael Ejner Nielsen i sin tid fik idéen om at stifte et rådgivende ingeniørfirma med jordforurening som omdrejningspunkt.

For væksten har blandt andet betydet, at firmaet har kunnet være med i front, når det kommer til at følge med udviklingen inden for deres nicher. Og netop det har stor værdi for både Claus Larsen, der fortsat bruger en stor del af sin arbejdstid på ingeniørfaglige opgaver, men også for virksomhedens medarbejdere, understreger direktøren.

Moderat vækst

- Jeg tror, at medarbejderne bliver mere motiverede af, at det er faglige ambitioner fremfor excelark, der driver firmaet fremad, så det hele ikke handler om vækst for vækstens skyld. Vi har ikke et behov for, at det hele skal gå hurtigere. I stedet går vi efter det lange stræk, så vi fagligt kan stå på mål, for det vi laver, siger Claus Larsen.

Hvor DMR tidligere har taget højdespring på indtjeningen, er det i dag en mere moderat vækst, der præger firmaet. Og det er helt bevidst.

- Vi lever af at sælge medarbejdernes timer. Så hvis vi vil vokse mere end 15 procent om året, bliver det hurtigt svært. For hver gang, vi øger omsætningen med 10 procent, kræver det flere medarbejdere, som igen kræver tid og ressourcer at lære op, forklarer Claus Larsen, der i øjeblikket har ansvaret for 215 medarbejdere fordelt på 16 forskellige afdelinger.

Et af de områder, som DMR beskæftiger sig med, er fugtskader. Her er det laborant Laura Karlsson, der er i færd med at undersøge en prøve. - Er der unormale sporer i prøven, kan det tyde på en vandskade, forklarer hun. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

- Det er jo ikke ligesom et firma, hvor man producerer tandbørster og bare kan købe en ny maskine, hvis man gerne vil producere endnu flere. Så de vilde vækstspring er svære at lave, når man arbejder inden for rådgivning, tilføjer han.

Der er dog stadig både til gården og gaden i firmaet, der ved sidste regnskabsår 2019/2020 ramte en bruttofortjeneste på godt 131 millioner kroner, mens årsresultat landede på 24,3 millioner kroner efter skat. En forbedring fra året før, hvor bruttofortjenesten lød på godt 107 millioner kroner, mens årsresultatet landede på 16,6 millioner kroner efter skat.

For gennem årene har DMR, der årligt løser over 3000 sager for mere end 500 forskellige kunder, efterhånden fundet frem til en måde at tilrettelægge arbejdet på, der ikke kun kommer de ansatte og kunderne til gode, men også virksomhedens bundlinje.

Annonce

Ingen selvpineri

Spørger man Claus Larsen, hvad hemmeligheden bag firmaets succes er, har han flere bud.

For det første har firmaet i modsætning til mange andre i branchen valgt at have en decentral struktur med mange lokalafdelinger i stedet for få store regionale kontorer.

- Vi tror på, at det er med til at give ansvar til medarbejderne og føre dem tættere på deres opgaver, kolleger og kunder. Og så gør det, at vi kan spare mellemlederlaget væk, forklarer han.

For det andet har firmaet over de seneste år udvidet deres arbejdsområder, så de ikke længere kun rådgiver om jordforurening, men også om blandt andet geoteknik, radon, støj, skimmel og asbest.

Men mindst lige så betydningsfuldt er det værdisæt, som Claus Larsen gennem årene har ladet firmaet gennemsyre af. Værdier, der blandt andet handler om at bevæge sig væk fra nulfejlskultur og overdreven brug af excelark til i stedet at have fokus på det nære og det nødvendige.

10 teser i DMR

Gennem flere år har Claus Larsen forsøgt at sætte ord på, hvad der kendetegner arbejdet i DMR. Det har ført til disse 10 teser, som nye medarbejdere i DMR i dag får tilsendt på mail ved ansættelsens start.

Teserne præsenteres desuden hvert år for medarbejderne, før årets firmafest går i gang.

- Jeg har brugt teserne i otte-ti år nu. De er gode til at skabe billeder, som man kan få en god snak ud fra, mener Claus Larsen.

Du kan se teserne her:

  1. Har det ingen positiv betydning for kunden, medarbejderen eller DMR, skal opgaven ikke udføres
  2. Der skal være ordentlighed i alt, vi gør. Både i forhold til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.
  3. Brug kundens og DMR’s penge, som var det dine egne.
  4. Optræd som kundens ambassadør.
  5. Der er ingen grise, der bliver tungere af at blive vejet.
  6. Djøfferi, altså systemer for systemers skyld, skal holdes ude af DMR.
  7. Husk Nemesis – tag intet for givet og hold fødderne på jorden.
  8. Nummer to er den første taber.
  9. Det er på bjergetaperne, vi skal vinde Tour de France.
  10. Er det vores største problem, så går det nok.

For eksempel ser direktøren hellere, at de ansattes energi i firmaet bliver brugt på konkret opgaveløsning fremfor på interne møder og evalueringer, for som han udtrykker det, er ’ingen grise blevet tungere af at blive vejet’.

Hvis vi bruger 100 timer på en opgave, som vi skulle have brugt 80 timer på, så giver det jo ingen mening, at vi sætter i gang i en evaluering på 50 timer, bare for at finde ud af, hvordan vi kunne have undgået at bruge de 20 ekstra timer.

Claus Larsen, direktør i Dansk Miljørådgivning

- Hvis vi bruger 100 timer på en opgave, som vi skulle have brugt 80 timer på, så giver det jo ingen mening, at vi sætter i gang i en evaluering på 50 timer, bare for at finde ud af, hvordan vi kunne have undgået at bruge de 20 ekstra timer, siger Claus Larsen.

- Så vi kører ikke med Danske Bank-regnskaber eller katolsk selvpineri her, understreger direktøren.

- Fejl sker. Og vi vil ikke have en nulfejls-kultur, der bliver en barriere for at prøve nye ting af. Vi er nødt til at turde tage chancer, og går det galt, så stopper vi selvfølgelig op, inden katastrofen rammer. Men vi har ingen nulfejls-kultur. Vi vil hellere lære vores medarbejdere at sige "pyt", siger Claus Larsen.

Selv bruger Claus Larsen også hellere sin tid på at diskutere en aktuel sag med sine kolleger fremfor at lægge budgetter. For som han siger:

- Budgetter er ikke svære at lave, de er svære at holde.

- Selvfølgelig skal vi have dokumentation. Men det er vores faglighed, som vi gør en forskel på, understreger direktøren, der af samme grund nødigt bruger mere end en time på firmaets årsbudget.

- Et budget gør jo ikke noget i sig selv. Det er jo bare et stykke papir. Det, der betyder noget, er det, vi gør, mener han.

Derfor ser han også, at hans tid er bedre brugt på at sidde med til jobsamtaler med potentielle medarbejdere i firmaet. For med en fortsat ambition om vækst, kræver det flere medarbejdere. Og netop dét er en udfordring.

- I disse tider er det ikke nemt at skaffe ingeniører. Så jeg bruger en del ressourcer på at være med til ansættelsessamtaler. Det er jeg ikke sikker på, at andre chefer gør. Men det er vigtigt for os at finde de rette til jobbet, siger direktøren, der oplever, at DMR’s værdier i den sammenhæng kan være en hjælp.

- Jeg tror, at vores kultur er med til at tiltrække folk, fordi vi bruger mindre tid på møder, budgetter og regnskaber end mange andre, siger han.

EY Entrepreneur Of The Year

Det rådgivende ingeniørfirma DMR (Dansk Miljørådgivning, red.) er blandt de kvalificerede kandidater i vækstskaber-konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year 2021, som hvert år hylder de dygtigste entrepreneurer i Danmark.

Kriterierne for at slippe gennem nåleøjet til hovedkonkurrencen er:

  • Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret
  • Virksomheden har eksisteret i mindst tre år
  • Virksomheden har ved udgangen af det seneste regnskabsår minimum 20 ansatte
  • Virksomheden skal have haft minimum 15 procent vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår
  • Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat

Seks facts om DMR

  1. Det rådgivende ingeniørfirma Dansk Miljørådgivning (DMR) er stiftet i 1994 af Mikael Ejner Nielsen.
  2. Firmaet beskæftiger sig med en bred række rådgivningsydelser indenfor blandt andet jordforurening, geoteknik, skimmel, radon og støj.
  3. Firmaet ejes i dag hovedsageligt af administrerende direktør Claus Larsen, der ejer 75 procent af firmaet, mens stifteren Mikael Ejner Nielsen ejer 25 procent af firmaet.
  4. Dansk Miljørådgivning har 16 afdelinger landet over, der beskæftiger over 200 ansatte, som årligt løser over 3000 sager om året fordelt på mere end 500 kunder.
  5. Derudover har firmaet siden sidste år også haft to kontorer med i alt omkring 15 ansatte i Norge, hvor firmaet også løser opgaver.
  6. Ved sidste regnskabsår 2019/2020 landede firmaet en bruttofortjeneste på godt 131 millioner kroner, mens årsresultat lå på 24,3 millioner kroner efter skat. Året før lød bruttofortjenesten på godt 107 millioner kroner, mens årsresultatet lød på 16,6 millioner kroner efter skat.



Annonce
Annonce
Randers

Kabinefabrik kræver ikke, at medarbejdere viser coronapas, men alternativet er krav om mundbind

Annonce
Østjylland For abonnenter

Holch Povlsen og prins Joachim taber penge i Horsens-selskab: Omsætningen dykkede efter Wedells exit

Annonce
Erhverv

Lizette Risgaard: De Konservatives finanslov er gift for vores samfund

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Fyn

Kendt erhvervsmand lod drømmejobbet i efterretningstjenesten ligge for at blive iværksætter: Jeg stræber altid efter at gøre tingene lidt bedre

Østjylland

Stærkere sammen: Konkurrerende firmaer hjælper hinanden med rottebekæmpelsen landet over

Erhverv For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Vestjylland

Offshore-møller har givet RG Rom Gummi vind i sejlene: - Vi håber at kunne åbne en afdeling i USA

Vestjylland

Søren V. Jensen vælger vækst på vestjysk: - Vi har ikke glemt, hvordan det var i 2008

Annonce