Annonce
erhvervplus

Fra opsprættede dyr uden bedøvelse til fisk med følelser: Forskeres syn på dyreforsøg ændrer sig stadig

Arkivfoto: Andre Thorup
Til for menneskernes skyld, sjælløs mekanik eller følende væsener. Menneske-synet på dyr har længe været under forandring, og det afspejler sig også i den forskning, der gennem århundreder har brugt forsøgsdyr til at blive klogere på blandt andet at forebygge, lindre og helbrede alvorlige sygdomme hos mennesker.
Annonce

Aarhus: I 1600-tallet anså den franske filosof og læge René Descartes dyr for ren mekanik.

Han sammenlignede blandt andet en kats jamren med lyden af, når man slår på en klokke. En overbevisning, der også herskede blandt samtidens forskere og gjorde dem i stand til at foretage indgreb på levende dyr uden bedøvelse for at blive klogere på dyrenes såvel som menneskernes fysiologi.

I dag anerkender forskningen i høj grad, at dyr kan føle smerte, og det har ført til, at langt størstedelen af dem, der udfører forsøg på dyr i Europa, har som mål om at forbedre forsøgsdyrenes forhold, reducere antallet af forsøg og erstatte dyreforsøgene med alternative fremgangsmetoder, hvor det er muligt.

En tilgang, som ifølge Aage Kristian Olsen Alstrup, der er lektor og specialdyrlæge med en ph.d. i forsøgsmedicin ved Aarhus Universitetshospital, har ført til bedre forhold for forsøgsdyr år for år.

- Der er kommet meget mere fokus på dyrevelfærd. Og det er der særligt af to grunde. Den ene er oplagt: At vi ikke vil have, at dyrene lider. Den anden er, man rent faktisk i forskningen har fundet frem til, at det giver bedre resultater at arbejde med dyr, der har det godt, mens man omvendt får dårligere resultater ud af sine undersøgelser ved at bruge stressede dyr, forklarer han.

Annonce

Ikke nok at bedøve

Bare i løbet af de 22 år, som Aage Kristian Olsen Alstrup har arbejdet i feltet, har han oplevet flere store forandringer. Det gælder for eksempel i forhold til de krav, der stilles, når forskerne ansøger om at få lov til at bruge forsøgsdyr til et givent eksperiment.

Tilbage i 1999 behøvede han eksempelvis kun i sin ansøgning beskrive, at han ville bedøve dyrene, hvor han nu også skal forklare hvilket bedøvelsesmiddel, han vil bruge, hvor længe dyret skal bedøves, og hvordan bedøvelsen forventes at påvirke det enkelte dyr.


Det, jeg ser for mig, er, at listen af de dyr, vi tror kan føle smerte og lidelse, udvider sig. Hvem ved, hvad næste bliver? Måske bliver det krebsdyr og hummere. Og gad vide om det en dag også bliver bananfluer.

Aage Kristian Olsen Alstrup, lektor og specialdyrlæge med en ph.d. i forsøgsmedicin


- Det har utvivlsomt haft en betydning for dyrene. For har man at gøre med en mindre erfaren forsker, så betyder det jo, at vedkommende er nødt til at have tænkt tingene igennem på forhånd, understreger specialdyrlægen.

- Ulempen er så, at man som forsker kan blive låst fast i sit oprindelige udkast til projektet, selv hvis projektet ændrer karakter, eller der kommer ny viden til, efter ansøgningen er godkendt. Men sådan er det jo, tilføjer han.

Annonce

Bananfluer med følelser

Men også synet på, hvorvidt de enkelte dyr kan mærke smerte eller ej, ændrer sig i takt med, at forskningen finder ud af mere og mere om de dyr, vi omgiver os med. Da Aage Kristian Olsen Alstrup tilbage i 1999 arbejdede som ph.d.-studerende på Esbjerg Centralsygehus og Landbohøjskolen, husker han for eksempel tydeligt, hvordan de på kurser diskuterede, hvorvidt en fisk kunne mærke smerte eller ej.

Et spørgsmål hvortil de fleste med overbevisning i stemmen svarede, at det kunne de ikke. Men i dag er selv blæksprutter skrevet ind i dyreforsøgsloven, da man mener, at de kan mærke smerte, og derfor også bør bedøves, så de ikke lider overlast, når de bruges i forsøgsøjemed.

- Så det, jeg ser for mig, er, at listen af de dyr, vi tror kan føle smerte og lidelse, udvider sig. Hvem ved, hvad næste bliver? Måske bliver det krebsdyr og hummere. Og gad vide om det en dag også bliver bananfluer, gætter specialdyrlægen.

- Så umiddelbart kan man sige, at det bliver lidt mere besværligt, når vi skal tage hensyn til mere dyrevelfærd. Men omvendt giver det måske også bedre forsøg, at vi tænker over de faktorer, ræsonnerer han.

Annonce

En gammel debat

Spørgsmålet om, hvorvidt dyr kan mærke smerte eller ej, er ikke nyt.

Faktisk blev det stillet helt tilbage i Antikken, hvor mennesker også udførte forsøg på levende såvel som døde dyr og mennesker for at blive klogere på deres fysiologi.

Dengang anså filosoffen Aristoteles – der i øvrigt også selv udførte undersøgelser på primært døde dyr - dyrene som værende til for menneskets skyld, og han mente derfor ikke, at der var grund til at føle moralske forpligtelser overfor dyrene, selvom de havde følelser og hukommelse.

Små to tusinde år senere kom så Descartes frem med sit syn på sagen om dyr som en mekanisk størrelse uden sjæl og mulighed for rationel tækning og handling, der så 200 år senere blev udfordret af den engelske filosof Jeremy Bentham, som mente, at spørgsmålet ikke var, om dyr var rationelt tænkende væsener, men om de kunne føle smerte eller ej. En nytænkning, der pludselig gav grobund for en spirende modbevægelse mod dyreforsøg.

I antikken og langt frem i tiden foregik dyreforsøg uden bedøvelse. På dette kobberstik, som stammer fra 1541, demonstrerer den antikke læge Galen gennem en offentlig vivo-sektion, at en gris holder op med at skrige, når man overskærer nerverne til stemmebåndet.

Også i Danmark kom dyrenes følelsesliv til debat i den brede offentlighed, da Dyrenes Beskyttelse i 1879 blæste til kamp mod brugen af forsøgsdyr med udgivelse af pamfletten ”Videnskabens torturkamre”.

En debat som blandt andre den kendte læge og fysiolog Peter Panum, der selv udførte mange dyreforsøg, gik ind i. Og en debat, som i sidste ende førte til den første danske lovgivning på området.

Men at vi i dag har så stort fokus på forholdene for forsøgsdyr, som vi har, kan i høj grad tilskrives de to forskere William Russell og Rex Burch, der i 1959 udgav bogen ”The principles of humane experimental technique” (Principperne for human forsøgs.

Her så de på, hvad der kunne gøres for at forbedre de resultater, forskningen fik ud af de ofte kostbare dyreforsøg, som de foretog. Og de fik blandt andet øjnene op for, at stress blandt dyrene er en stor kilde til fejl i forsøg.

Annonce

Principper med stor betydning

- Indtil 1959 havde man haft en opfattelse af, at man godt kunne være god ved dyr ved alene at være et godt menneske. Men da bogen kom frem i 1959 med forskning, der viste, at man får dårligere resultater, hvis ikke dyrene har det godt, betød det en revolution, fortæller Aage Kristian Olsen Alstrup.

- Så en konsekvens af deres forskning er, at man i dag bruger færre dyr per studie, og generelt har meget mindre grupper af dyr ad gangen, fordi det giver mindre stressede dyr og mere standardiserede forsøg, tilføjer han.

Forskerne fandt derudover også ud af, at de forskellige dyr ikke har ensartede stressreaktioner; heller ikke selvom de er samme slags dyr.

- I gamle dage havde man en hundefanger til at indfange både labrador, pekingeser og schæfer til de samme forsøg, fordi forsøgene ofte krævede mange dyr. Men i dag går man efter at bruge specialopdrættede dyr, der har haft en ens opvækst, og som spiser samme foder og har samme vækst, så man får et mere ensartet resultat, forklarer Aage Kristian Olsen Alstrup.

For at undgå fejlkilder havde forskerne derfor tre forslag til, hvordan man kan forbedre resultaterne fra dyreforsøg, som de navngav 3R-principperne; Replacement (erstatning, red.), Reduction (reduktion, red.) og Refinement (forbedring, red.).

De opfordrede med andre ord andre forskere til at lede efter alternativer til dyreforsøgene, hvor det var muligt; reducere antallet af forsøgsdyr, der blev brugt i forsøgene, og forbedre forholdet for forsøgsdyrene for at skabe de bedst mulige rammer for forsøgene.

Annonce

Åbenhed om forsøg

3R-Principperne er den dag i dag integreret i EU-lovgivningen såvel som i den danske dyreforsøgslov, hvor den sætter rammerne for, hvordan dyreforsøg må udføres her i landet.

Og det har blandt andet betydet, at fronterne i dag trukket mindre skarpt op mellem dyreværnsorganisationerne og medicinalvirksomhederne, oplever Aage Kristian Olsen Alstrup, der som et godt eksempel særligt fremhæver samarbejdet på tværs af danske dyreværnsorganisationer, universiteter, myndigheder og medicinalvirksomheder i Rådet for Dyreforsøg, der behandler alle ansøgninger om dyreforsøg i Danmark.

- Så alle dyreforsøg, der får en tilladelse, er rent faktisk blevet godkendt af repræsentanter fra dyreværnsorganisationerne. De har i hvert fald ikke alle stemt imod, for så var tilladelsen ikke blevet givet, forklarer Aage Kristian Olsen Alstrup, der ligeledes oplever, at den danske befolkning generelt er forstående overfor behovet for at bruge forsøgsdyr i udviklingen af ny medicin.

Dyreforsøg i Danmark

  • I Danmark blev der i årene 2015-2018 i snit brugt 249.000 forsøgsdyr årligt. Mere end 90 procent af de brugte dyrearter udgøres af mus, rotter og fisk.
  • To tredjedele af forsøgsdyr i Danmark bruges til medicinsk forskning med henblik på at forebygge, lindre og helbrede alvorlige sygdomme hos mennesker, mens de resterende dyr bliver brugt i alt fra undervisningssammenhænge i forbindelse med uddannelsen af kommende dyrlæger og kirurger til at at undersøge alt fra kost til miljø for dyr med henblik på bevaring af dyrearter eller forbedring af dyrenes forhold.
  • De fleste forsøg foregår på universiteterne, Statens Seruminstitut og på enkelte større medicinalvirksomheder, herunder Lundbeck og Novo Nordisk, der har egne forsøgsfaciliteter.

En opbakning, der måske kan hænge sammen med, at der i Danmark er en forholdsvis stor åbenhed omkring de forsøg, der bliver foretaget.

- I Danmark har vi krav om, at vi skal offentliggøre alle tilladelser til dyreforsøg. Så det vil sige, at den almindelige befolkning kan gå ind på Fødevarestyrelsen hjemmeside og finde samtlige tilladelser, der er blevet givet, hvilket er med til, at der ikke opstår myter om, at det, der foregår, er værre, end det i virkeligheden er, siger han.

Men selvom der både er sket flere forbedringer indenfor dyrevelfærd blandt forsøgsdyr, og selvom der i dag langt henad vejen bruges færre dyr til de enkelte forsøg, så har der været færre gennembrud, når det kommer til at finde alternativer til at bruge dyr i forsøg.

Annonce

Et stort spring

- Det er ikke, fordi der ikke arbejdes på at finde alternativer. Det gør der. Men vi har ikke haft helt så mange fremskridt som på de andre to områder, siger Aage Kristian Olsen Alstrup, der også har en forklaring på, hvorfor det er tilfældet.

- Springet fra petriskål til menneske kræver is i maven, fordi bare fra et forsøgsdyr og til menneske kan der ske mange fejlslutninger, og springet fra et reagensglasforsøg og til mennesker er et endnu større spring. Så der mange ting, der kan gå galt, siger han.

-Men medicinalindustrien er meget interesseret i at finde alternativer, fordi de ofte er billigere, og fordi de ofte skal prøve mange stoffer af, for at finde ét, der virker, samtidigt med, at det er enormt dyrt med forsøgsdyr. Så kan man lave forsøget i en petriskål, så vil de hellere det, tilføjer han.

Selvom både forskere og medicinalvirksomheder i dag arbejder for en dyrefri fremtid i medicinalfremstillingen, tror Aage Kristian Olsen Alstrup derfor, at der er lang vej igen til en helt dyrefri medicinfremstilling.

- Så langt som min fantasi rækker, så ser jeg det ikke ske. Men hvem ved, måske har vi om 100 år helt andre muligheder, end vi har i dag. Så jeg vil ikke udelukke det. Og under alle omstændigheder, tror jeg, at vi vil finde bedre og bedre alternativer, der vil betyde, at vil bruge færre og færre dyr, siger han.

Annonce