Annonce
Erhverv

Fra forretning til forskel: Venturekapitalist ser sunde forretninger som en måde at skabe udvikling i det sydlige Afrika

Jesper Drescher har investeret i landene syd for Sahara siden 2014, og er aktuel med bogen "Digital Africa - Investing in Africa's Most Untapped Source", som han har skrevet for blandt andet at hjælpe andre i gang og gøre op med nogle af de forestillinger, han møder. Foto: Asbjørn Sand
Da den fynske venturekapitalist og Mdundo-bestyrelsesformand Jesper Drescher i 2014 begyndte at investere i digitale forretningsmodeller i landene syd for Sahara, var det først og fremmest, fordi han kunne se et stort vækstpotentiale og skimte en god forretning. Nu er han aktuel med bogen "Digital Africa - investering in Africa's most Untapped Source", og det at gøre en forskel for kontinentet er begyndt at fylde mere. - I min verden er digitalisering nøglen til at løse det problem, Afrika står overfor, siger han.

Jesper Drescher er netop kommet hjem fra Kenya og har udstået sin selvisolation. Selv om coronakrisen har gjort det svært at rejse, har han som succesrig investor på den afrikanske teknologiscene været nødt til at fortsætte som pendler ind og ud af kontinentet, selv om den nuværende sundhedskrise gør det mere besværligt.

Det er en af de ting, der har overrasket Jesper Drescher mest, siden han begyndte at investere i landene syd for Sahara. Selvfølgelig vidste han godt, at han ikke kunne nøjes med at sidde i Danmark og kaste penge efter afrikanske startups, men eksekveringen - eller manglen på samme - er alligevel kommet bag på investoren med rødder i Ullerslev på Østfyn.

- Man kan ikke antage, sådan som vi gør i den vestlige verden, at man lægger en strategi og nogle handlingsplaner for, hvad der skal ske, og at det så begynder at rulle derfra. Der er behov for hele tiden at være på for at eksekvere.

- Jeg blev introduceret for udtrykket 'Get Shit Done' af en direktør for nogle radiostationer i Sydafrika. Når de rykker ud i de øvrige lande i Afrika syd for Sahara, sender de altid deres GSD-team med. Get Shit Done. De har nogen, der eksekverer, og det er nok kommet lidt bag på mig. Jeg var godt klar over, at mange afrikanere ikke har eksekvering som deres stærkeste side, men det er nok kommet bag på mig, hvor meget der skal til, siger Jesper Drescher.

Han er bedst kendt som bestyrelsesformand for det børsnoterede selskab Mdundo, der forenklet udtrykt er den afrikanske pendant til Spotify.

Jesper Drescher er imidlertid også involveret i en lang række andre afrikanske selskaber, har selv startet nogle fra bunden og er aktuel med bogen "Digital Africa - investering in Africa's most Untapped Source". En bog, han har skrevet for at gøre op med nogle af forestillingerne om de 46 afrikanske lande syd for Sahara, for at hjælpe andre i gang og også for at ændre den vestlige verdens syn på den måde, vi gennem udviklingsbistand forsøger at udvikle Afrika.

Ifølge Jesper Drescher skal vi i langt højere grad satse på digitalisering i stedet for at give penge til traditionelle sektorer, som ikke har rykket kontinentet nævneværdigt.

- I min verden er digitalisering nøglen til at løse det problem, Afrika står overfor, og som handler om trust and transparency; tillid og gennemsigtighed. Der skal skabes transparens i det, der foregår, og i min verden sker det gennem digitalisering, siger Jesper Drescher.

Annonce

Verdens sidste frontiermarked

Han har været betaget af det afrikanske kontinent, siden han i 1999 rejste med rygsæk til Namibia, Botswana, Sydafrika og Zimbabwe og nogle år senere fulgte op med at bestige Kilimanjaro i Tanzania og rejse rundt i Kenya.

Især de store naturressourcer fascinerede ham, og det samme gjorde forretningsmulighederne. Dengang var han dog fuldt optaget af sine konsulentforretninger i Danmark, hvoraf han solgte to.

Derefter tog han familien med til Australien nogle måneder, men da han kom hjem, anede han mod forventning stadig ikke, hvad han så skulle lave. Ret hurtigt stod det imidlertid klart for Jesper Drescher, at han skulle kigge på de såkaldte Emerging Markets i lande med lav indkomst pr. indbygger, men med et højt vækstpotentiale.


I starten så jeg nogle rigtigt gode forretningsmuligheder. På den måde var det ikke anderledes end at investere i Danmark. Jeg var drevet af den kommercielle del og kunne se, at Afrika syd for Sahara var det sidste Frontier-marked i verden. Skulle jeg se tilbage om 20 år og sige, at det deltog jeg ikke i? Da it-bølgen rullede i 00'erne, var jeg for ung, og jeg troede på, at det her bliver det næste. Så jeg gik ind i Afrika med en tyrkertro på, at jeg kunne lave et godt afkast. Efterfølgende har jeg brugt meget tid på kontinentet og er også begyndt at tage del i, hvad det er for en forskel, vi skaber.

Jesper Drescher, venturekapitalist og bestyrelsesformand for musiktjenesten Mdundo.


En ung og digital befolkning og en voksende middelklasse i landene syd for Sahara fik ham overbevist om potentialet.

- Jeg var fascineret af Afrika, hvor jeg havde rejst, men jeg har rejst i hele verden, så den analogi kunne man også have lavet til andre steder. Jeg blev dog hurtigt enig med mig selv om, at det ikke skulle være Sydamerika, for jeg kan ikke snakke spansk. I Asien havde jeg svært ved at se, hvad min rolle skulle være, og så begyndte jeg at fokusere mere og mere på Afrika, husker Jesper Drescher.

Hurtigt besluttede han sig for at satse på forretningsmodeller, der udnytter mobil infrastruktur, for selv om der er meget, som ikke fungerer i Afrika, fungerer den mobile infrastruktur rimeligt mange steder. Gennem sit netværk fik han kontakt til Kresten Buch, som arbejdede med afrikanske techvirksomheder.

Derfra kom Jesper Drescher også i gang med at investere i landene syd for Sahara, hvor han tror på stærk vækst i fremtiden. Han er ikke bleg for at indrømme, at det i første omgang handlede om, at han kunne se muligheder for at lave en god forretning.

I dag handler det dog også om at gøre en forskel for de afrikanske udviklingslande, der er vidt forskellige, med Sydafrika i en liga for sig. Derefter kommer vestafrikanske lande som Nigeria og Ghana, der er relativt langt fremme, mens Kenya har førertrøjen på i det østlige Afrika, hvor Rwanda også skiller sig ud med stor innovationskraft, mens landene i det nordlige Afrika kulturelt hænger mere sammen med Mellemøsten.

- I starten så jeg nogle rigtigt gode forretningsmuligheder. På den måde var det ikke anderledes end at investere i Danmark. Jeg var drevet af den kommercielle del og kunne se, at Afrika syd for Sahara var det sidste Frontier-marked i verden. Skulle jeg se tilbage om 20 år og sige, at det deltog jeg ikke i? Da it-bølgen rullede i 00'erne, var jeg for ung, og jeg troede på, at det her bliver det næste. Så jeg gik ind i Afrika med en tyrkertro på, at jeg kunne lave et godt afkast.

- Efterfølgende har jeg brugt meget tid på kontinentet og er også begyndt at tage del i, hvad det er for en forskel, vi skaber. Det er begyndt at fylde mere, men jeg er også af den overbevisning, at hvis man ikke kan skabe en finansielt bæredygtig og sund forretning, så er det ikke en god investering, for så dør den på et tidspunkt. Grundlæggende skal der kunne skabes en god forretning, og det vil også hjælpe med at skabe arbejdspladser og udvikling, mener Jesper Drescher.

Annonce

Vil gøre op med forestillinger

En af de ting, Jesper Drescher i sin bog forsøger at gøre op med, er opfattelsen af den historiske udvikling i Afrika. Godt nok er der sket mange ting, men udviklingen er ikke gået så stærkt, som mange tror.

- Tilbage i 1990 var Kinas BNP på niveau med hele Afrikas syd for Sahara. I dag er Kinas BNP otte gange større. Der er altså sket rigtigt meget i Afrika, men det er der virkelig også mange andre steder. Det er fint nok, at økonomien i Afrika er steget omkring 3,5 procent de seneste 10 år, men indbyggertallet er steget med 2,7 procent, og det interessante er BNP målt pr. indbygger.

- Min pointe er, at det historisk set ikke er gået så stærkt, som vi går og bilder os ind i den vestlige verden. Og jeg mener langt hen ad vejen, det skyldes, at vi fejler med vores udviklingsbistand og vores investeringer, siger Jesper Drescher.

I stedet for at fokusere så ensidigt på traditionelle sektorer som landbrug, finans og infrastruktur, vil Jesper Drescher i stedet have fokus rettet mod digitalisering, hvor Afrika halter voldsomt bagefter.

Forestil dig for eksempel at være regering i et land, hvor bare det at få registreret alle borgere er en udfordring, eller hvor kun er en brøkdel af de skattepligtige er registreret.

I Nigeria har man for eksempel haft succes med at indføre et digitalt ID-system for de statsligt ansatte. Det stoppede 62.000 spøgelsesarbejdere, der fik udbetalt løn uden at eksistere.

I Kenya har digital registrering også givet pote. Ud af landets omkring 54 millioner indbyggere er kun omkring 3,6 millioner skattebetalere, men en digitalisering af skattesystemet er langsomt ved at ændre udviklingen.

For Jesper Drescher er digitalisering ofte svaret på det spørgsmål om korruption, han som investor jævnligt bliver stillet.

- Det er helt klart en fordel at fokusere på digitale forretningsmodeller. Vi har nultolerance overfor korruption, og det er sværere at sætte en kæp i hjulet på en digital forretningsmodel, hvor pengene strømmer digitalt, end hvis du bygger en ny fabrik et sted eller driver handel og er afhængig af at flytte ting fra A til B. For os er det ikke det helt store problem, siger Jesper Drescher.

Det er det til gengæld for det afrikanske samfund.

- I Asien er der også mange korruptionspenge, men de bliver i vid udstrækning geninvesteret i det lokale forretningsliv. I Afrika bliver pengene ofte sendt ud af landet og investeret i ejendomme i London, eller forretninger i Dubai. Så udover det etiske problem med korruption, er det også ud fra den økonomiske multiplier-effekt en katastrofe, at der ikke er større gennemsigtighed, mener Jesper Drescher.

Annonce

Garderer sig mod politisk uro

På samme måde ser han digitale forretningsmodeller som en måde at gardere sig mod politisk uro på.

- Jeg gør to ting. For det første kigger jeg, når jeg laver mine investeringer på, om det er historisk relativt stabile lande, vi ligger vores operationer i. Rigtigt mange af mine investeringer er med base i Kenya. Så kan det godt være, de har målgrupper andre steder, men basen er i Kenya, som i afrikansk sammenhæng er et relativt stabilt land, også politisk. Tilsvarende med Sydafrika. Ofte placeres rettigheder til teknologi og lignende dog i et dansk moderselskab.

- En anden ting er diversitet. Vi skal ikke nødvendigvis kun satse på ét marked. I Mdundo, der er børsnoteret i Danmark, går vi efter at blive panafrikanske. I forbindelse med børsnoteringen fik vi mange spørgsmål om politisk uro, og det kan godt være, der bliver politisk uro ét sted, men der bliver det næppe i 46 forskellige lande, så diversitet spiller en stor rolle, og så prøver vi at offshore vores rettigheder.

- Offshore er et grimt ord, men i Mdundo betyder det bare, at rettighederne til vores musik, varemærke og teknologi ligger i Danmark. Når du arbejder med teknologi og digitalisering, behøver du ikke have de ting liggende i Afrika, og derfor kan du lave en anden risikostyring, forklarer Jesper Drescher.

Han vurderer, at de fleste ventureinvesteringer i Afrika har høj risiko, men det samme gælder, hvis man investerer på samme stadie i virksomheder i Europa. Til gengæld ser han muligheder for at komme med på en større vækstrejse i Afrika.

Tre gode råd

Jesper Drescher anbefaler investorer, der gerne vil ind i det sydlige Afrika, at overveje følgende:

  1. Opsøg mennesker, der jævnligt kommer på kontinentet og ved, hvad der foregår. Der er ingen grund til, at forskellige investorer laver de samme fejl.
  2. Undersøg hvem og hvad, du investerer i. Hvis man kommer som direkte investor, er det ekstremt vigtigt at vide, hvad man har med at gøre. Man kan ikke sidde og styre tingene fra Danmark. Man skal enten investere sammen med nogle, som kender kontinentet og kommer der jævnligt, eller alternativt gå ind i nogle lidt mere strukturerede investeringsformer. Et af verdens største venturekapitalfirmaer er børsnoteret i Sydafrika. Naspers har en markedsværdi på 100 milliarder dollars og ejer 31 procent af Tencent i Kina og 22 procent af Delivery Hero, men investerer i emergent markets-virksomheder inden for teknologi. Den slags kunne være et andet investeringsobjekt.
  3. Overvej din risikoprofil. De fleste investeringer i Afrika er high risk, men upsiden kan også blive væsentligt højere end andre steder, så man skal gøre op med sig selv, om det er den slags investeringer, man vil ind i, eller om man hellere vil ind i noget med et lidt mere stabilt afkast og en lavere upside.

Jesper Drescher investerer dog kun i virksomheder med en medarbejderstab, som han ser et lys i. Det kan enten være veluddannede lokale, gerne med erfaring fra den vestlige verden, eller udlændinge, der er villige til at bosætte sig lokalt.

Det sidste gælder for eksempel i Mdundo, hvis danske direktør, Martin Nielsen, har boet i Afrika siden 2013.

Annonce

Udviklingen rykker

Jesper Drescher investerer også kun i virksomheder, der udnytter den mobile infrastruktur, men om det i øvrigt er den ene eller anden sektor er ikke vigtigt for ham.

- I Europa kan man godt specialisere sig inden for gaming eller e-commerce, men i Afrika bliver pipelinen simpelthen for dårlig. Det er der for få entreprenører til, så jeg går rimeligt bredt for at få nogle bedre cases at kigge på, forklarer Jesper Drescher, der oplever, at der de senere år er kommet meget mere at screene.

- Der er masser at tage fat i, men ligesom hvis man investerer i virksomheder på et tidligt stadie i Danmark eller Europa, skal man igennem rigtigt mange screeninger, før man finder noget godt. Det er bare en præmis, men der er kommet væsentligt mere at screene.

- I 2013 var det så som så med kvaliteten, og de to mest succesrige forretninger i min portefølje, blev startet internt i accelleratoren 88mph, som Kresten Buch stiftede. Men der er kommet mange dygtige entreprenører til, og der er meget at vælge imellem, siger Jesper Drescher.

Han ser sig selv som en del af et godt og voksende økosystem, hvor det de senere år er blevet nemmere for startups at finde venturekapital op til en million dollars, og hvor også lokale er begyndt at investere. Derimod er det svært for afrikanske virksomheder at finde kapital i størrelsesordenen 1-10 millioner dollars.

Der ser Jesper Drescher et behov for, at store nationale fonde går ind og støtter op om udviklingen, og han forventer, at de sydlige afrikanske lande tager et vækstmæssigt kvantespring de kommende 10-15 år.

Jesper Drescher

  • Jesper Drescher er business angel, bestyrelsesformand og aktuel med bogen "Digital Africa – Investing in Africa’s Most Untapped Source".
  • Han er vokset op i Ullerslev, er student fra Tietgen Handelsgymnasium og uddannet økonom fra Syddansk Universitet.
  • Han har en baggrund i konsulentbranchen og investerer nu i afrikanske startups, som arbejder med digitale forretningsmodeller.
  • Mest kendt er musiktjenesten Mdundo, som Jesper Drescher er bestyrelsesformand for. Den afrikanske pendant til Spotify er noteret på den danske First North-børs.
  • Han er dog også med i virksomhederne Gamerz Class, Beauty Click, Bmetric og Sky.Garden.

Det ændrer coronakrisen ikke på, selv om den har påvirket landene vidt forskelligt med Sydafrika som et af de hårdest ramte lande både i den første bølge og med den nye smitsomme mutation. Ligesom mange andre steder, har situationen imidlertid også rykket de afrikanske lande markant på digitale kompetencer, og for mange digitale tjenester i Afrika har det betydet øget indtjening.

Det har dog ikke fået e-handlen til at blomstre som herhjemme.

- Der er ingen tvivl om, at folk begynder at handle mere på nettet. E-handlen vinder klart markedsandele i forhold til de fysiske butikker, men på den korte bane falder forbruget voldsomt. Folk bliver nervøse for at miste deres job og for økonomien, og der er ikke noget, der hedder hjælpepakker, så derfor stopper de med at bruge penge og begynder at spare op. Men på den mellemlange og lange bane bliver det en fordel for e-commerce, vurderer Jesper Drescher, som er drevet af at være med til at skabe vækst.

- Afrika syd for Sahara er et område, hvor millionvis af unge har ambitioner og vilje til at skabe en helt anden tilværelse end den, de selv er vokset op i. Der er også en masse udfordringer, men når du først har løst dem, kan man virkelig få tingene til at ske og skabe et nyt marked. Det er fedt at se, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce