Annonce
Østjylland

Fra bananskræl til biogas: Daka Refood giver madaffald nyt liv som gas og gødning

Daka Refood er placeret på samme matrikel som Horsens Biogasanlæg, som omdanner den biomasse, som Daka Refood producerer, til biogas. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Horsens: En stor blå sæk med en grødet dej falder med et ordentligt sjask ned i en skakt.

Sammen med flere kartoner kakaomælk, røde pølser og en masse andet organisk skrald bliver massen presset ned i et underliggende rørsystem af en kværn, der i roligt tempo roterer madaffaldet rundt og rundt. Lugten i rummet er sødlig fordærvelse og råd.

Men det er da heller ikke for hverken syn eller dufts skyld, at Daka Refood dagligt fodrer kværnen med madrester fra fødevareindustri, hoteller, kantiner, restauranter og storkøkkener. Det er derimod for miljøets skyld.

- Der har været enormt meget fokus på madspild med god grund, og er det stadigvæk. Men der har ikke været så meget fokus på at få sorteret maden og få den genanvendt, siger Lars Brødsgaard, direktør i Daka Refood, der siden 2018 været haft det som sin kerneopgave at udbrede kendskabet til Daka Refoods genanvendelse af organisk madaffald.

For det er ikke nok, at vi bare minimere madspildet, mener han.

- Vi skal også have genanvendt det spild, der nu engang er, siger Lars Brødsgaard.

Annonce

Fra madaffald til varme

Daka Refood har i dag et sted mellem 3000-3500 kunder, som sender madaffald til firmaets genanvendelsesanlæg i Horsens.

Her håndterer de årligt omkring 30.000 tons organisk affald, der primært består af kasserede fødevarer fra fødevareindustrien og detailhandlen, som af den ene eller anden grund ikke er blevet solgt, samt køkken- og madaffald fra restauranter, storkøkkener og kantiner, der sender både madrester fra morgenbuffeter og kartoffelskræller deres vej.

Derudover indsamler og genanvender Daka Refood også brugt fritureolie, der bliver brugt til produktion af biodiesel, mens det øvrige organiske affald i første omgang bliver til biogas og dernæst gødning til landmændenes marker.

Daka Refood håndterer årligt omkring 30.000 ton madaffald. Foto: Mads Dalegaard

På den måde kan markerne blive gødet, så grøntsagerne kan gro, og cirklen fra jord til bord og til jord igen starte forfra.

Virksomhederne betaler for at komme af med affaldet, ligesom ved almindelig dagrenovation. Men der er ikke umiddelbart tale om en overskudsforretning af den grund.

Annonce

Et spørgsmål om vilje

- Der er relativt store investeringer forbundet med at få et sådant system op at køre, især på forbehandlingsdelen som er det anlæg, vi har her, hvor vi skal sikre, at vi trækker alle urenheder som plast, metal og glas ud af biomassen, så det, vi leverer ud til landmændene, ikke forurener mere end det gavner, forklarer Lars Brødsgaard.

For selvom alle virksomheder i dag skal kildesortere og dermed sørge for, at plastik, glas, metal, træ og papir bliver lagt i hver sin spand, er det ikke altid, at det helt er tilfældet.

Hvorfor skal vi ikke smide mad ud?

Mad, der smides ud, udgør et unødvendigt spild af ressourcer – både selve fødevarerne og de ressourcer, der er brugt til at fremstille dem.

”Madspild” er den del af madaffaldet, der kunne være undgået, hvis maden var blevet spist. Det er spild af energi, vand, arealforbrug, næringsstoffer og sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne.

- Vi skal nok sørge for at sortere det fra, så det ikke kommer med videre og lander ude på markerne. Men hvis man vil have en optimal genanvendelse af alle typer affald, så er det bedre at sortere pappet for sig, plasten for sig og maden for sig, inden det kommer til os. Så det arbejder vi meget med, siger Lars Brødsgaard, der dog fornemmer, at virksomhederne løbende forbedrer sig på området.

Ikke mindst, når han sammenligner deres indsats med det grønne husholdningsaffald i Horsens Kommune, som Daka Refood også har påtaget sig opgaven med at genanvende.

- Det er klart, og det kender vi jo også hjemmefra, at hvis du skal til at sortere i tre-fire affaldsposer, så er det jo lidt mere omstændigt end bare at smide det ned i den samme spand. Men jeg tror, at de fleste af os er ved at forstå, at der også er et behov for at sortere, understreger han.

Annonce

Flere vil være med

Daka Refood opstod i forbindelse med, at den tyske genanvendelsesvirksomhed Saria i 2012 købte sig ind i Daka-koncernen, som de i dag ejer 51 procent af. Saria havde i forvejen et indsamlings- og genanvendelseskoncept for organisk affald, som de så potentiale i at videreføre i Danmark.

Efter at have undersøgt mulighederne for at genanvende madaffald i Danmark nærmere, overtog Daka Refood i første omgang virksomheden PNA 83, som i forvejen afhentede madaffald fra storkøkkener hos hoteller, restauranter, sygehuse, plejehjem og skoler, som de kørte til et anlæg i Kolding. Og da genanvendelsesanlægget i Horsens stod klar i 2016, fortsatte aktiviteterne der.

Med selvom Daka Refood siden 2016 har taget imod madaffald fra restauranter, storkøkkener, hoteller og fødevarevirksomheder og omdannet skraldet til biogas, er det først nu firmaet for alvor oplever en stigende interesse for genanvendelsen blandt sine kunder. Og det til trods for, at virksomheder landet over længe haft pligt til at kildesortere deres genanvendelige affald, herunder også deres madaffald.


Det skaber en større motivation for de medarbejdere, der skal sortere madaffaldet, når de kommer hen til en ren spand fremfor at komme hen til en, som måske ikke er blevet vasket de sidste tre måneder.

Lars Brødsgaard, direktør i Daka Refood


- Udfordringen har helt klart været, at vi sådan set har skullet ud for at sælge lovgivningen ind på lokationsniveau, siger Lars Brødsgaard og tilføjer:

- Så der har ikke været så mange, der har ringet og sagt: "Vi vil godt i gang". Men det er ved at vende nu. Og det er jo nok, fordi der er kommet endnu mere fokus på bæredygtighed.

Annonce

En ren spand

For at få flere fra fødevareindustri, hoteller, kantiner, restauranter og storkøkkener med i deres genanvendelsesordning har Daka Refood derfor indført flere tiltag, der skal gøre det attraktivt for virksomhederne at skille sig af med deres madaffald til firmaet.

Blandt andet udleverer de altid en ren affaldsspand til deres kunder, når de afhenter den gamle. Et koncept, der er ret unikt for Daka Refood, og som er et initiativ, som Daka Refoods tyske medejere har kørt med i flere år.

Derfor ryger maden ud

  • I primærproduktionen (som for eksempel gartnerier, red.) sker madspildet blandt andet inden for frugt og grønt, hvor efterspørgslen medfører, at produkter såsom æbler og salat bliver frasorteret alene på grund af en ”forkert” størrelse.
  • Hos fødevareindustrien opstår madspildet blandt andet, fordi det er vanskeligt at forudsige butikkernes behov den efterfølgende dag. Og da forbrugerne efterspørger helt friskproduceret mad, bliver brød eksempelvis ofte kasseret allerede på bageriet, selvom det kan holde sig i flere dage.
  • Når detailhandlen smider store mængder af gode spiselige madvarer ud, skyldes det blandt andet fejlmærkning af fødevarer og forventningen om, at butikkerne skal bugne af friske varer helt op til lukketid.
  • ... Og detailhandlens mængderabatter – 10 bananer for 20 kroner – kan medføre, at forbrugerne køber mere mad, end de kan spise. Som regel vil forbrugerne have så friske og pæne madvarer som muligt, og meget går derfor til spilde, selvom madvarerne ikke er for gamle.

- Det skaber en større motivation for de medarbejdere, der skal sortere madaffaldet, når de kommer hen til en ren spand fremfor at komme hen til en, som måske ikke er blevet vasket de sidste tre måneder. Og så mindsker det samtidig lugtgener eller skadedyrsgener, forklarer Lars Brødsgaard, der også netop har været med til at lancere en refood-organizer.

Det er en lille fødevaregodkendt kasse, som køkkenpersonalet kan tage med ind i køkkenet og bruge til at sortere deres madaffald i som mellemstation, inden de tømmer den ud i affaldsspanden.

- Så vi stiller ikke bare en affaldsspand frem, men arbejder rent faktisk sammen med køkkenpersonalet om, hvordan vi kan gøre det nemt for dem i deres produktion at komme af med affaldet på en ordentlig måde, så vi sikrer, at det bliver genanvendt. For mange af dem handler det jo også om at kunne have en effektiv hverdag. Så det skal være nemt for dem at komme af med affaldet på den rigtige måde, siger Lars Brødsgaard.

Annonce

Forbedret økonomi

Foruden en ren spand gør Daka Refood også meget ud af kommunikationen omkring genanvendelsen. Blandt andet har de på deres hjemmeside indført en Refood-beregner, hvor kunderne kan indtaste hvor meget madaffald, de har genanvendt, og se hvilken samfundsmæssig gevinst, det har skabt.

For eksempel kan man se, at et ton madaffald skaber næring nok til at gøde omkring 1600 kilo gulerødder, kan reducere co2-belastningen med omkring 700 kilo og varme en gennemsnitshusstand op i en måned.

Lars Brødsgaard har været direktør i Daka Refood siden 2018. Før det har han blandt andet arbejdet for Arla, Candyking og Hilding Anders. Foto: Mads Dalegaard

- Og den måde at kommunikere vores indsats på, er noget, som har fået rigtigt mange til at indse, at det her giver mening, forklarer Lars Brødsgaard.

Derudover har Daka Refood også haft stor succes med at fastholde deres kunder ved at give dem data om, hvor meget madaffald, de egentligt smider ud. Et tiltag, der samtidig har betydet en reduktion i madspild flere steder.

- Når de kan se hvor meget madaffald, de har genereret i løbet af ugen, så er der mange restauranter, der bruger det som et benchmark til at gøre noget mere for at få deres madspild ned, siger Lars Brødsgaard og uddyber:

- For så er det ikke længere kun lovgivningsargumentet om, at man skal, eller bæredygtighedsargumentet om, at man bør, der motiverer. Der er rent faktisk også et økonomisk argument for at genanvende.

Madspild i tal

  • Hvert år smider vi i Danmark over 700.000 ton mad ud.
  • Husholdningernes madspild udgør omkring 247.000 ton pr. år.
  • I servicesektoren er der et årligt madspild på omkring 227.000 ton, heraf omkring 163.000 ton fra detailhandlen, omkring 29.000 ton fra hoteller og restauranter og omkring 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året.
  • Madspild fra primærproduktionen udgør omkring 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på omkring 133.000 ton.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce