Annonce
Sydjylland

15 år efter katastrofen i Seest: Brandtomt på fyrværkerigrund er blevet til bæredygtige boliger

Husene er bygget i varmebehandlet fyrretræ og ligger i klynger med tre huse i hver. Alle lejligheder har udgang ud mod det fælles område i midten. Foto: Mona Østerlund
For 15 år siden eksploderede N.P. Johnsens fyrværkerifabrik i bydelen Seest i Kolding. I dag er der bygget 35 almene boliger på stedet. Et bæredygtigt byggeri, hvor alt træ er savet op på stedet.

SEEST: I disse dage for 15 år siden lignede hele området her i Seest i Kolding mest af alt en krigszone, efter N.P. Johnsens fyrværkerifabrik var eksploderet 3. november.

I dag er der anderledes fred og idyl på stedet. På fyrværkerigrunden, der i 2004 blev til en brandtomt, har boligselskabet Alfabo nu bygget 35 almene boliger fordelt i tre klynger omkring en lille sø, og kun navnet fortæller om stedets historie: Fyrværkeriparken.

De første lejligheder stod færdige for et år siden og de sidste i foråret i år. Byggeriet er resultatet af den konkurrence, som det daværende Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udskrev i efteråret 2013 sammen med Arkitektforeningen og to almene boligorganisationer om ”Fremtidens bæredygtige almene boliger”.

36 forslag kom der i den åbne konkurrence, og det blev det københavnske arkitektfirma Dissing+Weitling, der vandt konkurrencen om tæt-lavt byggeri på fyrværkerigrunden i Seest.

Annonce

Fyrværkeriparken

35 boliger, 2-, 3- og 4-værelses lejligheder, en enkelt etværelses samt et fælleshus med festsal. Lejlighederne er i gennemsnit på 103 kvadratmeter.

Bygherre: Boligselskabet Alfabo

Projektpris: 75 millioner kroner

Byggeperiode: 1.september 2017-31.maj 2019

Boligselskabet Alfabo har base i Kolding og har derudover boliger og andre lejemål i Kolding, Bogense, Vejen, Grindsted og Varde. I alt 3747 lejemål.

Alfabo blev stiftet, da Lejerbo Kolding ligesom Lejerbo København meldte sig ud af hovedorganisationen Lejerbo.

Skåret op på stedet

Arkitekternes idé var at bygge i træ, og at alt træet skulle fragtes til stedet i store plader, som så først ude på byggegrunden skulle skæres op i alle de ”byggeklodser”, der var brug for. På den måde mindskes transportforbruget til byggeriet.

- Den model ville jeg gerne have afprøvet, men desværre ville firmaet bag systemet ikke afgive tilbud, fortæller bestyrelsesformand Bent Jacobsen, Alfabo.

Husene blev dog bygget i træ alligevel, og transporten blev holdt nede ved, at træet blev skåret op på stedet. Entreprenøren lejede simpelt hen en gammel fabrikshal tæt ved, hvor savearbejdet kunne foregå.

Kun de stolper, der bærer byggeriet – og badeværelserne – er i beton. Ellers er resten i træ, der som materiale er med til at minimere byggeriets CO2-belastning og også giver et godt indeklima.

Flere beboere har over for Bent Jacobsen givet udtryk for, at de oplever indeklimaet i træhusene som bedre, end hvor de ellers har boet. Husene er bygget i varmebehandlet fyrretræ, som ikke skal efterbehandles.

Et andet krav til bæredygtighed i byggeriet var, at alt regnvand skal blive på grunden.

- Inden her var fyrværkerifabrik, har der ligget teglværk, og det vil sige, at her er ler, som vandet ikke trænger ned igennem, så det har været en meget stor udfordring, siger Bent Jacobsen.

Mellem boligerne er der bilfrit, så der er til gengæld en stor, fælles parkeringsplads, og under den er der lavet regnvandsafledning. Desuden ligger der lige neden for boligerne en fredet mose, som var i risiko for at udtørre, og derfor kan en større del af regnvandet ledes dertil.

Nødvendigt at spare

Da Alfabo fik tilbud på byggeriet, var det for dyrt i forhold til den økonomiske ramme, som alment boligbyggeri skal holde sig indenfor. 16 millioner kroner skulle der skæres af.

Ud over bæredygtighed på miljø, er der i høj grad også tænkt i social bæredygtighed, som blandt andet betyder, at byggeriet skal lægge op til fællesskab mellem beboerne. Arkitekterne havde derfor i projektet bundet de tre huse i hver klynge sammen med kæmpestore terrasser i træ, men dem blev der ikke råd til at bygge.

I stedet er der græs, bede og stier mellem husene, som har hver sin terrasse, og fællesskabet har vist sig at blomstre også med den løsning.

- Der er allerede skabt et godt sammenhold i klyngerne, og beboerne mødes på hinandens terrasser, siger bestyrelsesformanden.

Husene er bygget, så hver lejlighed har udgang til området inde i hver klynge. Det betyder, at beboerne nærmest ikke kan undgå at se naboerne, når de går uden for deres egen lejlighed, og det giver ofte anledning til en snak. Mange af beboerne er ældre, som har solgt et hus med have til fordel for at bo til leje.

Spareøvelsen kom blandt andet også til at få konsekvenser for køkkenerne, og det er Bent Jacobsen ked af:

- Vi plejer at sige, at køkken og bad skal være virkelig godt, når vi bygger, men de her køkkener blev ret skrabede. Nogle af beboerne har så valgt selv at sætte flere elementer ind, så de får et bedre køkken.

Arkitektkonkurrence

Fyrværkeriparkens boliger er vinderprojektet i ”Fremtidens bæredygtige almene bolig” i kategorien tæt-lav bebyggelse. Det andet projekt i konkurrencen var etagebyggeri, og det er blevet opført i Lisbjerg ved Aarhus.

Målet med konkurrencen var at få bud på almene boliger, der kunne ”føje sig til rækken af gode eksempler på almene bebyggelser, hvor man finder nogle af dansk arkitekturs bedste boligbyggerier”, som det hed i beskrivelsen.

Dissing+Weitling vandt med et projekt, som dommerkomiteen fandt innovativt og med et ”stærkt fokus på byggeriets totaløkonomiske perspektiver og den sociale og ressourcemæssige bæredygtighed”.

Lad os genbruge tegningerne

Selv om det blev nødvendigt at skære fra i det oprindelige projekt, er bestyrelsesformanden rigtig godt tilfreds med boligerne.

De fungerer godt, synes han, og derfor kunne han godt tænke sig at genbruge modellen et andet sted, når boligselskabet bygger. Det ville være økonomisk bæredygtigt.

- Hvorfor skal vi altid starte ved Adam og Eva, når vi bygger almene boliger? Hvis vi nu har nogle gode boliger og en model, der nemt kunne tilpasses en anden byggegrund, er der jo ingen grund til, at vi ikke bygger det samme et andet sted, siger han.

Navnet og ulykken

Navnet:

Det vakte en del debat, at Alfabo valgte at kalde området for Fyrværkeriparken. Kritikerne mente, at det var forkert, fordi så mange mennesker mistede deres hjem ved katastrofen 3. november 2004, hvor også en brandmand mistede livet.

Alfabo holdt fast. Bent Jacobsen mener, at hvis vi ikke kan tale om det, der er sket, går det for alvor galt, og at navnet præcist siger noget om det område, hvor husene ligger. Nemlig dér, hvor der før var fyrværkerifabrik.

Siden har Kolding Kommune valgt at navngive vejen ned til Fyrværkeriparken efter brandmand Max Jørgensen, der omkom.

Ulykken:

Da to ansatte på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik 3. november 2004 tabte en kasse raketter, der eksploderede, satte det gang i en brand, der fik resten af lageret til at eksplodere. De største eksplosioner svarede til 2,2 på Richter-skalaen.

760 husstande blev evakueret. 75 huse blev skadet så meget, at de blev revet ned. I alt 355 huse fik skader, og de samlede erstatninger blev anslået til 750 millioner kroner.

12 virksomheder i området blev skadet, og efterfølgende opkøbte Kolding Kommune grundene og udlagde området til boliger og grønne arealer.

Kilde: Wikipedia

Grunden er kuperet og har en lille sø i midten. Derudover grænser Fyrværkeriparken op til et fredet moseområde. Foto: Mona Østerlund
- Vi kan allerede nu se, at der er opstået et godt fællesskab i klyngerne, så nu skal vi bare sikre, at beboerne her også får udviklet et fællesskab på tværs, siger Bent Jacobsen, der er bestyrelsesformand i boligselskabet Alfabo. Foto: Mona Østerlund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce