Annonce
erhvervplus

Fjern topskatten og øg statens indtægter

Annonce

Topskatten er til evig diskussion i Folketinget. Men de fleste partier har den holdning, at ”de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”.

Partierne vil nødig gå glip af de ekstra 15 procent skat, som topskatteyderne betaler. Men hvad nu hvis vi kan øge statens samlede skatteindtægter ved at fjerne topskatten, så der bliver flere penge til sygehuse, skoler, børnehaver og de ældre?

Bør vi så ikke gøre det? Eller er det mere vigtigt at bevare ligheden i samfundet?

I år 2000 lavede DR-journalisten Stig Andersen et kritisk dokumentarprogram, der afslørede rige danskeres mulighed for at leve et liv i luksus - betalt af arbejdsgiverne. Programmet viste, at direktøren, der kørte rundt i en arbejdsgiverbetalt Ferrari eller Bentley kun blev beskattet af maksimalt 400.000 kroner – og ikke af bilens fulde værdi.

Det betød, at den danske mellemleder, der for eksempel kørte rundt i en Volvo V70, der på det tidspunkt kostede omkring 400.000 kroner, blev beskattet på samme måde som direktøren, der kørte rundt i en luksusbil.

Den åbenlyse uretfærdighed kunne den daværende skatteminister Ole Stavad (S) ikke sidde overhørig, og han fik indført de regler for beskatning af firmabiler, vi kender i dag. Nu er der ikke er nogen øvre grænse for beskatningen.

Men hvis Stavad regnede med, at den nye beskatning kom til at øge statens skatteindtægter, så måtte han tro om igen. Direktørerne og virksomhedsejerne droppede i stor stil deres spritnye Jaguarer, Porscher, og Mercedes S-modeller og købte i stedet mindre biler – eller ældre udgaver af luksusbilerne.

Direktørernes ændrede adfærd betød, at staten ikke fik så meget ind fra firmabilsbeskatningen, som den havde regnet med, og samtidig gik staten glip af de store registreringsafgifter, som luksusbilerne genererede. Resultatet af den hårdere beskatning af firmabiler blev, at staten anslået mistede mellem 50 og 300 mio. kroner i indtægter årligt – og den danske bilpark blev lidt kedeligere at se på.



Der sker desværre noget med de fleste menneskers motivation, når de tvinges til at aflevere mere end halvdelen af det, de tjener til fælleskabet. Derfor er jeg overbevist om, at det vil være en god forretning for dansk økonomi at fjerne topskatten.



Intentionen med den højere beskatning af dyre biler var at øge statens indtægter – men det modsatte skete. Jeg er af den opfattelse, at det forholder ligesådan med beskatningen af høje indtægter.

I 2019 var det kun 8,7 procent af danskerne, der betalte topskat. De, der betaler topskat, er naturligvis ledere og direktører med en årsindtægt på over 531.000 kroner. Men en undersøgelse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at næsten 70 procent af lægerne, 56 procent af ingeniørerne og 42 procent af juristerne betaler topskat.

Mere overraskende er det måske, at 23 procent af gymnasielærerne betaler topskat, og det samme gælder hver 10. lastbilchauffør, smed, elektriker og VVS-mand. 6,1 procent af sygeplejerskerne betaler topskat.

Det samme gælder hver 20 pædagog - ligesom 1,6 procent af SOSU-assistenterne betaler topskat. Når gymnasielærere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU'er betaler topskat, så skyldes det som regel, at de bijobber eller har egen virksomhed ved siden af deres almindelige beskæftigelse.

På The Beatles album ”Revolver”, der udkom i 1966, sang George Harrison i sangen ”Taxman” om det absurd høje skattetryk, som efterkrigstidens Labour-regeringer havde indført. Medlemmer i The Beatles tjente mange penge, og det betød, at de betalte en marginalskat, der svarede til mellem 95 og 98 procent!

Der sker desværre noget med de fleste menneskers motivation, når de tvinges til at aflevere mere end halvdelen af det, de tjener til fælleskabet. Derfor er jeg overbevist om, at det vil være en god forretning for dansk økonomi at fjerne topskatten. Det vil få skatteyderne til at arbejde mere og dermed betale mere skat.

Jeg møder mange forskellige mennesker, som ikke giver den arbejdsmæssigt "fuld gas", fordi topskatten dræber deres incitament til at gøre det.

Jeg kender flere velhavende forretningsfolk, der har valgt at bo i udlandet, fordi de ikke vil brandbeskattes af de sidst tjente kroner. Og det er også nærmere reglen end undtagelsen, at danske topidrætsfolk med høje indtægter vælger at bo i lande som for eksempel Monaco, hvor beskatningen er lav.

Jeg kender håndværkere, som ikke gider tage ekstraarbejde på grund af topskatten. I stedet bliver de hjemme eller arbejder sort.

Havde vi haft en maksimal beskatning på eksempelvis 40 procent, havde de taget det ekstra arbejde og betalt skat af indtægten. Ligesom staten havde fået moms- og skatteindtægter fra håndværkerens firma.

Jeg kender enlige mødre, der ikke vil tjene for meget, fordi de mister tilskud, fripladser og andre økonomiske fordele ved at være enlige forsørgere. Jeg har selv engang, som 18-årig, sagt nej tak til en lønstigning, fordi den ville koste mig min boligsikring, og så ville jeg have færre penge mellem hænderne.

Jeg kender fraskilte forældre, som bevidst holder deres indtægt under topskattegrænsen, fordi de, hvis de passerer den, ikke bare betaler 15 procent mere i skat - men også skal betale dobbelt børnebidrag. Penge som ikke går til børnene, men til den forælder, de er blevet skilt fra.

Lad os for eksempel sige, at en fraskilt forælder til tre børn under 18 år tjener 531.000 kroner om året. Så skal der betales et normalt børnebidrag. Men stiger indtægten til 531.100 kroner, så skal der betales 15 procent mere i skat af de sidste 100 kroner, og hvert år betales 50.940 kroner mere i børnebidrag.

Jeg kendte også engang en markedschef i en større dansk virksomhed, som valgte kun at tjene op til topskattegrænsen. Resten af lønnen blev sat ind på hans pension. Så blev han kun beskattet af 40 procent af den, når den skulle udbetales.

Jeg er overbevist om, at mange af disse mennesker ville arbejde mere – hvis topskatten blev fjernet. Og måske kunne vi ligefrem få for eksempel læger og sygeplejersker til at tage lidt flere vagter, hvis de ikke blev beskattet så hårdt på den sidst tjente krone - og afhjælpe lægemanglen på den måde.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Og det er altid bedre at få 40 procent af noget end 100 procent af ingenting – også for staten.

  • Poul Guldborg er kommunikationsrådgiver, foredragsholder, motivator og indehaver af virksomheden Guldborg Unlimited ApS.
  • Poul har specialiseret sig i krisestyring, medietræning, forandringskommunikation og issues management. Han hjælper - via rådgivning, kurser og foredrag - alt fra internationale koncerner til helt små virksomheder og den offentlige sektor i kommunikations- og kundeservicespørgsmål - og når medarbejderne skal inspireres.
  • Har du kommentarer til denne klumme, er du velkommen til at sende dem til Poul på kontakt@guldborg.nu
Annonce