Annonce
Østjylland

Fjerkræslagteri i Gedved er ramt af modgang: - Født optimist, det skal man være

Selvom fjerkræslagteriet gennem årene har forsøgt at lægge lidt til side til slette tider, har coronapandemien været en joker, som de ikke så komme. - Vi har haft et fornuftigt regnskab andre år, men det her sidste år har godt nok været det værste. Det tærer lidt på optimismen. Men den er der stadigvæk, siger Ronald Rokkedal. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Først kom corona, så kom fugleinfluenzaen. Men selvom den sidste tid har været udfordrende for ejerkredsen bag fjerkræslagteriet DAFC i Gedved, er de ikke sådan at slå ud. Som et mindre fjerkræslagteri blandt store etablerede slagterier, har firmaet fra start skullet kæmpe for sin plads i fødekæden - og det kræver en tro på, at det hele nok skal lykkes.

Gedved: Det er mandag formiddag. Uden for fjerkræslagteriet Danish Finest Chicken, DAFC, holder en lastbil stille med motoren slukket. Et par kyllinger strækker næbet ud af kasserne på ladet, som for at nå de sidste solstråler i novemberkulden, inden deres rejse når til enden inden for slagteriets vægge.

Her lader op mod 45.000 kyllinger dagligt livet i løbet af de fire dage om ugen, hvor slagteriet er i gang.

I administrationsbygningen over for slagteriet står den administrerende direktørs stol tom. Det eneste, der vidner om Ronald Rokkedals tilstedeværelse, er den sorte dynejakke, han har efterladt omfavnende stolen. Som landmand med egen kyllingefarm og bopæl i Nordjylland er direktøren kun forbi fjerkræslagteriet to gange ugentligt. Så når han er der, er der som regel rigeligt at se til.

Annonce

På væggen ved siden af hans stol hænger tre gulnede artikler fra Horsens Folkeblad. En af dem er fra firmaets opstart. De to andre handler om dengang, firmaets eksport til udlandet blev ramt af fugleinfluenza i 2017. En sygdom, som firmaet her fire år senere stadig må forholde sig til med jævne mellemrum, og som de senest som den 3. november i år havde tæt inde på livet igen, da et udbrud af fugleinfluenza ramte et mindre hobbyhold med omkring 50 høns, gæs og ænder i Boeslunde på Sjælland.

Men heldigvis har tiderne ændret sig, fortæller direktøren, da han efter at have vist en revisor rundt på slagteriet langt om længe dukker op til sin interviewaftale.

- Engang var det sådan, at hvis du for eksempel havde et udbrud på Sjælland, så var det hele landet, der var lukket for. Nu er vi er blevet delt op i regioner. Så hvis der er et udbrud på Sjælland eller i Nordjylland, kan vi godt arbejde alligevel, forklarer han.

Et katastrofalt år

En anden ting, der har gjort en stor forskel for fjerkræseksporten, er, at Verdensorganisationen for dyresundhed OIE i maj valgte at ændre i sin anbefaling for stop af eksport fra et fugleinfluenza-ramt land, så anbefalingen i dag lyder på en måneds stop for eksport fremfor tre. Der går med andre ord kortere tid før, at DAFC kan sende kyllinger af sted igen, hvis de skulle være så uheldige at blive ramt på eksporten.

Men selvom slagteriet dermed ikke bliver helt så ramt, når fugleinfluenzaen huserer, som de har været andre år, betyder det dog ikke, at det sidste år har været let. For med en buldrende coronapandemi verden over, har fugleinfluenza langtfra været det eneste, som firmaet har måttet kæmpe med det seneste år.

Tidligere tog slagteriet imod kyllinger med en vægt på op til tre kilo. I dag er kyllingernes vægt omkring 2,6-2,8 kg i gennemsnit, når slagteriet tager dem ind. - Brystkødet er lidt sværere at sælge, når kyllingerne er for store, forklarer Ronald Rokkedal. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

- Det var jo både i Europa og over hele verden, at kødforbruget gik ned. Og priserne faldt og er slet ikke kommet op i det niveau, de var førhen, fortæller Ronald Rokkedal, der ligesom sine konkurrenter ikke stod tilbage med mange andre muligheder end at sende sine usolgte kyllinger på frostlageret.

Sidste år var lidt en katastrofe, hvis vi skal tage vores briller på. Men jeg havde egentligt troet, at det var blevet meget værre

Ronald Rokkedal, administrerende direktør for Danish Finest Chicken, DAFC

- Og når du så skal have lageret solgt, så koster det ingenting. For alle dem, der skal købe, ved jo godt, at der ligger så meget på lager, at det er et spørgsmål om, hvor de kan finde det billigst. Så for os har det et spørgsmål om, hvor meget vi kan holde til at gå ned i pris, fortæller han.

Mens firmaet i årene 2017 til 2019 kunne levere millionoverskud takket være sin store eksport af kyllinger, endte regnskabet i 2020 af samme grund med et minus på 10 millioner kroner før skat.

- Så sidste år var lidt en katastrofe, hvis vi skal tage vores briller på. Men jeg havde egentlig troet, at det var blevet meget værre med både corona og fugleinfluenza. For fugleinfluenzaen startede jo allerede sidst på sommeren sidste år, og så trak den jo hen. Så det var to ting lige oveni hinanden. Så det var jo en vældig en at få dér, siger Ronald Rokkedal med klingende nordjysk dialekt.

Men selvom den nordjyske direktør sjældent har oplevet så dårligt et år, har modgangen endnu ikke fået ham til at opgive ævred.

Annonce

Ikke rigtigt kloge

- Nu skal du jo regne med, at jeg er født landmand. Og hvis ikke man er optimist som landmand, så skal man ikke give sig til det, siger Ronald Rokkedal og slår en stor latter op.

- …Ellers går du ned med flaget med det samme. Så født optimist, det skal man være i sådan en branche som denne her. Og også inden for landbruget generelt. Ellers så duer det ikke. Så kan man lige så godt glemme det, slår han fast.

Modgang er da heller ikke et nyt fænomen for ejerkredsen bag DAFC. Allerede i 2012, da de fem nordjyske landmænd Ronald Rokkedal, Jacob Steen Tvergaard, Christian Steen Tvergaard, Søren Arne Brun og Hans Jørgen Østergaard Andersen fik idéen om at gå sammen om at starte et eget slagteri, mødte de den første gang.

Foruden tikiloskasser med frossent kyllingekød, skærer Danish Finest Chickens ansatte også kyllingelår og -bryster ud, som de efterfølgende pakker og sender fersk til Holland. Her videreformidler Heijs Group kødet til detail- og restaurationsledet. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

Først hos de største af de danske slagterier, som de tog kontakt til i håb om et samarbejde, men blev afvist af. Siden i lokalsamfundet, da de sammen med deres nyfundne hollandske partner Johannes Heijs købte sig ind i det nedlagte fjerkræslagteri i Gedved og satte det i stand.

- Folk troede jo ikke, at vi var rigtigt kloge, husker Ronald Rokkedal med et grin.

Men med fem nordjyske gårde fulde af slagtemodne kyllinger, et nyistandsat slagteri i Gedved og et køreklart salgssystem hos fjerkræsgrossisten Heijs Group i Holland, fik de hurtigt folk på andre tanker. Og med årene voksede forretningen i takt med at flere kyllingeproducenter kom til.

- Folk ville jo lige se, om vi bare var sådan en bombe, der sprang op og fusede af igen. Men da vi kom til år to, tre og fire, så skal jeg godt nok love for, at så kom de bare. Og derfor fik vi ret hurtigt fyldt hele slagteriet op, siger Ronald Rokkedal, der stadig får henvendelser fra interesserede landmænd, som gerne vil afsætte deres kyllinger til slagteriet.

- Men vi har jo en kapacitet, vi ikke rigtigt kan komme ud over, siger direktøren lidt undskyldende.

Annonce

Håb om plus

At det gik så godt med salget, at det nystartede slagteri i årene 2017-2019 kunne levere millionoverskud på stribe, skyldes ifølge direktøren flere ting.

Blandt andet har firmaet haft stort held med at skolde deres kyllinger ved lave temperaturer. Det giver kyllingerne en længere holdbarhed og mindre vand i kødet, hvilket er populært også uden for landets grænser. Derudover har danske kyllinger i sig selv et ry for god kvalitet samtidig med, at de er salmonellafri. Og så har slagteriet også haft held med at sælge større kyllinger på omkring tre kilo, mod de normalt to kilo, som andre slagterier går efter.

Under corona-pandemien har slagteriet dog måttet ændre lidt i deres koncept ved at sætte vægten en smule ned på deres kyllinger for at øge salget, da mindre brystfileter sælger bedre end store. Men selvom der stadig er en del kyllinger på frost i firmaet, er Ronald Rokkedals tro på fremtiden stadig stor. For som han siger:

- Det bliver træls at gå og makke med det hver dag, hvis ikke man tror på det.

Selvom både pandemi og fugleinfluenza nu igen truer i horisonten, er der da også nået at komme små tegn på forbedring. I øjeblikket sender slagteriet for eksempel flere containere ud ad døren ugentligt, priserne er så småt på vej op, og der er blevet råd til at hæve noteringerne, så landmændene igen kan få en lidt højere pris for deres kyllinger.

- Hvis de dør ud, er der jo ikke meget ved at have et slagteri, som direktøren siger.

Så måske er der grund til den spirende optimisme, så Ronald Rokkedal så stædigt holder fast i.

- Vi tror på, at vi kommer ud med overskud i år. Og det gør vi også, hvis ikke der springer en bombe et sted. Det bliver ikke stort. Men det bliver plus, siger han.

Fem hurtige om Danish Finest Chicken

  1. Danish Finest Chicken, DAFC, blev stiftet som virksomhed i 2016.
  2. Slagteriet ejes i dag af de fire nordjyske landmænd Ronald Rokkedal, Jacob Steen Tvergaard, Christian Steen Tvergaard og Hans Jørgen Østergaard Andersen, der sammen ejer 50 procent af firmaet, samt deres hollandske partner Johannes Heijs, der ligeledes ejer 50 procent af firmaet.
  3. Slagteriet beskæftiger i dag knap 35 ansatte.
  4. Størstedelen af slagteriets fjerkræ sælges både fersk og frossent til eksport i blandt andet Tyskland og Holland, men også i lande så fjerne som Malaysia, Sydafrika, Ghana og Sydvietnam.
  5. Mens slagteriets overskud før skat i 2017 lød på 4,7 millioner kroner, i 2018 på 8,8 millioner kroner og i 2019 på tre millioner kroner, endte regnskabet for 2020 med et dundrende underskud på 10 millioner kroner før skat.
Annonce
Annonce
VIRKSOMHEDER

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Annonce
Arbejdsmarked

Klumme: Mens vi venter på reformerne

Annonce
Østjylland

Visma udvider portføljen og opkøber Sofus Døgndata

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Østjylland halter efter - færre nye, små virksomheder i 2021

Uddannelse

Lasse og Henrik vil lærlingemangel til livs: - Det skal være fedt at være håndværker igen

Erhverv

Byggebranchen nærmer sig overophedning og højeste niveau i over 40 år

Sydjylland

Transport-kæmpe: - Ringe bilsalg koster os adskillige millioner, så vi må skrue fragtpriserne op

Uddannelse

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers vejer mors mening stadig tungt, når de unge skal vælge vej

Erhverv For abonnenter

Elbiler skal give Odense-fabrik kraftig vækst: Jorgensen vil være dobbelt så stor

Annonce